Med intet mindre end 25 milliarder kroner vil Radikale Venstre sætte turbo på den grønne omstilling.

Flyene skal flyve på grønt brændstof, bilerne skal køre på strøm, og landbruget skal være fuldkommen bæredygtigt - allerede i 2040, lyder det fra partiet.

- Det er en vision om, at vi faktisk i Danmark kan blive 110 procent grønne, siger politisk leder Sofie Carsten Nielsen.

Måldatoen sætter de radikale nemlig 10 år før regeringens mål, der er 2050, som næsten alle Folketingets partier har bakket op om i Klimaloven. Derefter skal vi ligefrem 'fange' CO2.

- Og det lyder vildt, og det er på en måde også. Men vi har en CO2-gæld at betale tilbage på. Så vores børn ikke skal leve på pæle. For det er jo sådan set det scenarie, der tegner sig, hvis ikke vi handler, siger Sofie Carsten Nielsen og henviser til naturkatastrofer som oversvømmelser.

Vejen dertil skal blandt andet gå gennem meget mere skov, et grønnere landbrug, og især skal der kastes penge efter Power-to-X og andre teknologier, der kan holde på CO2 fra industri-skorstenene. Men asfalten dækker ikke hele vejen endnu, erkender partiet.

- Vi har ikke planen hen til 110 procent. Det er vi helt ærlige om. Men vi tror, vi kan nå det, for vi har kigget ned i klimapartnerskaberne, og de leverer mere end til de 70 procent i 2030, som er målet i dag. Det er det, der giver os tro på, at det her kan vi, hvis vi vil, siger hun.

Artiklen fortsætter efter grafikken.

Prisen står ifølge partiet i 25 miliarder kroner, og pengene skal ud at arbejde med det samme som et gedigent rygstød til den grønne omstilling.

Præcis hvor pengene skal kanaliseres hen og hvordan, vil Sofie Carsten Nielsen præsentere en større plan for i løbet af efteråret, men først og fremmest er der behov for investeringer i en ekstraordinær størrelsesorden nu og her, mener hun.

- En massiv elektrificering af hele industrien i Danmark - det kræver rigtig meget. Der er omstillinger for erhvervslivet, for landbruget og transporten, siger Sofie Carsten Nielsen.

Til sammenligning har coronakrisens hjælpepakker kostet 40 milliarder kroner.

- Nu fik vi nok lidt fartblindhed her under corona, for vi tog 40 miliiarder op af kassen. I den sammenhæng synes jeg ikke, 25 milliarder er så meget i forhold til at komme så langt med den grønne omstilling, siger Sofie Carsten Nielsen.

Flere brede skuldre skal betale regningen

Radikale peger på, at pengene kan hentes ved at sløjfe den grønne check, rentefradraget og ved at udfase efterlønnen.

Den største gevinst ligger i rentefradraget, som basalt set gør det lettere at låne penge. Dét forslag og et farvel til den grønne check, der kompenserer for høje el-afgifter, vil ramme bredt - og særligt boligejere. Aftrapningen af efterlønnen vil få betydning for mange ældre, men det er kun rimeligt, mener partilederen.

- Der er nye pensionsordninger, der er kommet til. Både seniorpension og tidlig tilbagetrækning. Derfor synes vi, det er relevant at aftrappe den resterende efterløn, så der ikke er tre ordninger, siger Sofie Carsten Nielsen.

- Og det er meget fair, at det er bredere fordelt - at det ikke er ungdommen, der skal betale for den grønne omstilling, som det jo er vores og den generation, der kom før, der har stået for, fortsætter hun.

Det er ikke første gang, Radikale har foreslået at hente penge her. Hver gang har det dog givet utilfredse miner i resten af rød blok, og Socialdemokratiets klimaordfører er da også tilbageholdene overfor det radikale forslag.

- Det, der er vigtigt for Socialdemokratiet er, at vi både kan sikre klimahandling og samtidig den sociale balance i den her store opgave, siger Anne Paulin.

Heller ikke beløbet på 25 milliarder kroner imponerer hende.

- Vi sætter penge af til den grønne omstilling i aftale efter aftale, så det afgørende er jo, hvad det er for nogle handlinger, De Radikale peger på, siger hun.

Klimarådet: Det kræver både mod og midler

Målet er ikke urealistisk, spørger man Klimarådets formand Peter Møllgaard. Men det vil kræve nogle meget store beslutninger.

- Der skal både mod og midler til, siger han.

Peter Møllgaard vil ikke vurdere, om 25 milliarder i midler er nok, men at nå i mål vil kræve mange store beslutninger, mener han.

- Det kræver en stor indsats allerede at nå det i 2050. Hvis vi skal rykke målet endnu tættere på, så betyder det, at vi skal træffe nogle store beslutninger meget snart, siger han og kommer med et par bud på hvilke.

- Det kunne være at stoppe salget af benzin og dieselbiler. Bare som eksempel, så kan sådan en bil have en 15-års levetid, så hvis vi sælger den efter 2020, så kan den stadig køre rundt i år 2040, siger han.

Det er særligt landbruget og dele af den tunge transport, der er de helt store udfordringer, og Peter Møllgaard mener ikke, vi kommer udenom at skulle lave en afgift på CO2 for at nå i mål.

I løbet af efteråret vil Radikale Venstre lægge en plan frem for, præcis hvordan deres vision skal blive til virkelighed.