Fløjkrigen breder sig hos DF: Vil have Kofod ind og Thulesen Dahls tro væbner ud

Stridende fløje i Dansk Folkeparti kommer i direkte kamp på årsmøde.

Anders Vistisen forsøger at genvinde sin plads i hovedbestyrelsen, hvor han vil arbejde for at gøre Peter Kofod til organisatorisk næstformand. (Foto: © Jens Dresling)

Den ulmende magtkamp og interne fløjkrig bryder nu ud i lys lue forud for Dansk Folkepartis årsmøde i weekenden.

På årsmødet skal der vælges tre medlemmer til partiets hovedbestyrelse.

Den tidlligere EU-parlamentariker Anders Vistisen sidder i hovedbestyrelsen og genopstiller lørdag. Og det bliver med en klar mission. Vistisen siger nu, at han fra en plads i hovedbestyrelsen vil arbejde for at gøre sin allierede Peter Kofod, der sidder i EU-Parlamentet, til partiets organisatoriske næstformand.

Det er en post, som Carl Christian Ebbesen har siddet på siden 2004. Han har gennem årene været en tro væbner og fast støtte til den nuværende formand, Kristian Thulesen Dahl.

- Helt overordnet er det tid til, at Dansk Folkeparti finder sammen igen forud for det kommunalvalg, som vi står overfor. En måde at gøre det på er at indsætte Peter Kofod på den ene af de to næstformandsposter i partiet, så vi stiller i den stærkeste holdopstilling frem mod kommunalvalget.

- Jeg ser Morten Messerschmidt og Peter Kofod som de to største talenter, Dansk Folkeparti har fostret i vores tid. Derfor mener jeg, det er passende, at det er de to, der besætter de to næstformandsposter i partiet.

Det er jo Carl Christian Ebbesens job – et job, han har haft et siden 2004. Er det ikke en udfordring af Kristian Thulesen Dahl?

- Nej, jeg har ikke noget problem med hverken Kristian eller med Carl Christian. Jeg synes, Carl Christian Ebbesen skal fortsætte sit dygtige arbejde for organisationen i Dansk Folkeparti. Men det er mest medlemsstyring og økonomistyring, og det kan man lige så godt gøre i en ny post som landskasserer. Og så kan vi have et mere politisk formandskab med Kristian Thulesen Dahl i spidsen, og så Morten Messerschmidt og Peter Kofod som sekunderer ham.

Med de tre i spidsen, så tror du, at I er på rette vej?

- Vi trænger først og fremmest til at finde mere sammen i stedet for at fokusere på alt det, der splitter. Hvis jeg var Kristian Thulesen Dahl, vil jeg foretrække at have gode folk omkring mig i stedet for at skubbe dem væk – derfor håber jeg da også, at hovedbestyrelsen kan se en god pointe i at give Peter Kofod en mere fremtrædende rolle. Det vil være med til at skabe en masse ro i partiet, tror jeg, lyder det fra Anders Vistisen.

Dansk Folkeparti har to næstformænd. Morten Messerschmidt er valgt af folketingsgruppen som politisk næstformand. Den organisatoriske næstformand er valgt af hovedbestyrelsen.

Coronavaccine til Mette F. antændte fløjkrig

Tre mand er på valg til hovedbestyrelsen. Det er udover Anders Vistisen tidligere folketingsmedlem Martin Henriksen og den nordjyske regionrådsmedlem Erik Høgh-Sørensen. Derudover har fire andre kandidater indtil videre meldt sig i kampen om de tre pladser.

Valget udstiller den interne ballade, der har præget Dansk Folkeparti de seneste måneder. For det har først og fremmest været en kamp, hvor Peter Kofod og Anders Vistisen har stået på den ene side over for Martin Henriksen og Erik Høgh-Sørensen på den anden.

Konflikten, der kører side om side med nedgang i meningsmålinger, kom for alvor op til overfladen i sommer, da statsminister Mette Frederiksen (S) blev vaccineret mod corona. Forklaring følger her:

Da Mette Frederiksen blev vaccineret, lagde hun et billede på Instagram. Det viste, at hun blev vaccineret af en kvinde med tørklæde.

- Jeg synes egentlig, at det er ret godt gået, at statsminister Mette Frederiksen og Socialdemokratiet altid lige formår at lave et reklameindslag for islam - den største trussel mod vores frihed - stort set hver gang muligheden byder sig, skrev Martin Henriksen efterfølgende på Facebook.

Billedet, som satte gang i fløjkrigen i Dansk Folkeparti.

Det fik Peter Kofod til at røre på sig på de indre linjer. Politiken kunne afsløre en mail, han skrev til de andre medlemmer af hovedbestyrelsen. Her kaldte han kommentaren fra Martin Henriksen for 'over stregen'.

Kan ikke forstå, det er en stor sag

Det kritiserer Erik Høgh-Sørensen, som også stiller op til hovedbestyrelsen.

- Peter Kofod har været særdeles kritisk over for Martin Henriksen i sagen om sharia-tørklæder, og det forstår jeg ikke. Så sent som sidste år var det Dansk Folkepartis politik, at man skulle forbyde sharia-tørklæder i offentlige institutioner, Jeg kan ikke forstå, det bliver så stor en sag for Peter Kofod, at det er Martin Henriksen, der fremfører det synspunkt, siger Erik Høgh-Sørensen.

Han siger, han stiller op til hovedbestyrelsen for at skærpe partiets politik i forhold til EU og islam.

- Jeg ser helst, at Dansk Folkeparti strammer sin linje over for islam og EU. Det er nødvendigt ud fra det politiske landskab, som er nu.

Er der nogen i Dansk Folkeparti, der mener noget andet?

- Til dels. Man har i den senere tid kunne se angreb på Martin Henriksen, når han har fremført det, der hidtil har været Dansk Folkepartis politik.

Martin Henriksen er blandt andet blevet kritiseret af Peter Kofod og Anders Vistisen. Handler valget også om, hvem der har størst opbakning i baglandet hos Dansk Folkeparti?

- Ja, i høj grad. Det gode ved kampvalget er, at det er et demokratisk valg, hvor medlemmerne af Dansk Folkeparti bliver dem, der udstikker kursen.

Er det en fløjkrig?

- Jeg kan ikke lide ordet fløjkrig, men der er uenigheder.

Erik Høgh-Sørensen retter også en hård kritik af, at en intern mail fra hovedbestyrelsen ender i medierne.

- De anonyme lækager fra hovedbestyrelsen er fuldstændig uacceptable for mig. Det er en uærlig måde at undergrave den siddende formand på, siger han.

Vil have Pia Kjærsgaard til at gribe ind

Det vakte også opsigt, da Jyllands-Posten for nylig kunne afsløre en video fra et internt møde hos Dansk Folkeparti i Hjørring, hvor Martin Henriksen talte om, at der var forskellige fraktioner i partiet, og at han mente, den politiske kurs skulle skærpes.

I artiklen kritiserede Anders Vistisen de udtalelser, som Martin Henriksen kom med. Det forstår han ikke.

- På et tidspunkt fik jeg faktisk til opgave at komme med nogle bud på, hvordan vores parti kunne komme videre efter valget i 2019. Det har jeg gjort. Og i forlængelse af det blev jeg af og til inviteret ud til lokalforeninger rundt omkring i landet, som gerne vil høre mere om min mening. De forslag er så blevet mødt med kritik, og det forstår jeg ærlig talt ikke, siger Martin Henriksen.

Uroen har nu nået et stadie, hvor nogle lokalformænd vil have partistifter Pia Kjærsgaard til at gribe ind.

De lokale formænd fra Aalborg, Odense, Aarhus og København har i et brev sendt en appel til Pia Kjærsgaard. DR Nyheder kender til indholdet af mailen, hvor de direkte opfordrer Pia Kjærsgaard til at gøre comeback, eventuelt for en midlertidig periode, for at få ro på partiet.

Lokalformændene ønsker ikke at kommentere deres mail.

Rita Rahbek, der er formand for Dansk Folkeparti i Gentofte, siger til Berlingske, at hun har opfordret Pia Kjærsgaard til at vende tilbage.

- Jeg har spurgt hende et par gange, om ikke hun kunne tænke sig at træde til som formand. Det ville simpelthen være fantastisk. Vi trænger til at få Pia-kræfter igen, siger Rahbek.

Hun fortæller, at Pia Kjærsgaard har modtaget opfordringen "med tænksomhed".

Pia Kjærsgaard oplyser dog gennem partiets pressetjeneste, at hun ikke opstiller som formand til årsmødet lørdag.

Mulighed for at lufte uenigheder

For at forstå, hvorfor der kan opstå et rivegilde om at sidde i Dansk Folkepartis hovedbestyrelse, skal man forstå, hvilken forum det egentlig er. Og her er der også delte meninger blandt de partimedlemmer, som DR har været i kontakt med.

Ifølge nogle er hovedbestyrelsen det eneste forum i partiet, hvor der reelt kan tages diskussioner og debatter og uenigheder op om den politiske linje. Det er her, der kan være kampe. Det er her, man kan lufte sine uenigheder.

Ifølge andre er hovedbestyrelsen nærmest kun et organisatorisk forum, der planlægger møder krydret med enkelte politiske drøftelser, som reelt ingen indflydelse har på den førte politik.

I hovedbestyrelsen i Dansk Folkeparti sidder der formelt 12 personer – men reelt er det kun 11 personer, der har stemmeret i en given sag. Partisekretæren har nemlig ingen stemme i hovedbestyrelsen – blandt andet fordi vedkommende aldrig er på valg.

'Vi kan ikke leve med det'

Men det er ikke kun hovedpersonerne i striden, der forsøger at vinde en plads i det magtfulde organ. Balladen har fået en række andre kandidater til at melde. Først og fremmest, fordi de er trætte af ballade.

En af de fire kandidater er Danny Rosenkilde, der er lokalformand i Brønderslev. Han er træt af interne diskussioner.

- Der har gennem længere tid været rigtig meget uro på de indre linjer i hovedbestyrelsens med lækager her og der. Det kan vi som parti ikke blive ved med at holde til.

- Hovedbestyrelsen består næste udelukkende af politikere, folketingsmedlemmer eller kandidater, der ikke fik en plads til Folketinget. Hvis baglandet også er repræsenteret i hovedbestyrelsen, vil det give ligevægt og arbejdsro. Vi sidder der ikke for at profilere os selv, men kun arbejde for organisationen og bakke op om den ledelse, der sidder, siger Danny Rosenkilde.

Dansk Folkepartis nuværende organisatoriske næstformand, Carl Christian Ebbesen, er ikke vendt tilbage på DR's henvendelser.