32-årige Aman forsøger desperat at komme til Danmark og søge asyl.
Som nyuddannet engelsklærer begyndte han i 2010 at arbejde som tolk og hjælpe de danske styrker i Afghanistan. Han har været med på patrulje og har ifølge Kaptajn Mads Silberg været en uundværlig hjælp for de danske soldater.
I både 2014 og 2015 har han forsøgt at søge om visum til Danmark, men har begge gange fået afslag og har i stedet besluttet at flygte til fods for at nå den danske grænse i håbet om at opnå asyl.
I april mødte DR Nyheder ham i en flygtningelejr i Bosnien - du kan læse hele Amans fortælling her.
Amans skæbne illustrerer, hvor desperat situationen er for de tolke, der tidligere har hjulpet de danske styrker. Særligt udsat er de tolke, som stadig befinder sig i Afghanistan, vurderer tidligere forsvarschef Jesper Helsø.
- Hvis der ikke bliver gjort noget meget snart, så er der en sandsynlighed for, at de mennesker mister livet. Jeg tror, vi taler om måneder, siger han til DR Nyheder og tilføjer
- Det er mennesker, der har været indsat på lige fod med de danske styrker. De har været med på patruljer og har sat livet på spil. Danmark har ansvar for, at de kan fortsætte en tilværelse også efter, at Danmark har trukket sig ud.
Jesper Helsø, en anden tidligere forsvarschef og to generaler kritiserede tidligere i dag den danske stats behandling af tolkene i Politiken, og de lægger pres på den danske regering om at tilbyde tolkene bedre hjælp.
I videoen kan du høre Jesper Helsø forholde sig konstruktivt til den såkaldte tolkeaftale.
Tolkeaftale med lille effekt
I 2013 stoppede Danmark med at benytte sig af lokale tolke i Afghanistan.
På det tidspunkt afviste Helle Thorning Schmidts socialdemokratiske regering med SF og De Radikale at beskytte de afghanske tolke, men efter at Storbritannien begyndte at tilbyde deres tolke asyl, vedtog et bredt flertal i Folketinget den såkaldte tolkeaftale.
Den skulle "honorere de afghanske tolkes vigtige arbejde" og give tolkene mulighed for at søge visum med henblik på asylbehandling i Danmark.
På trods af tolkeaftalen er det dog kun 17 ud af omkring 200 afghanske tolke, der rent faktisk har opnået asyl. Afslagene handler formentligt om sikkerhedsvurderinger, som hverken offentligheden, medier eller ansøgerne selv har mulighed for at få indsigt i.
Da Danmark deltog i Irakkrigen fra 2003 til 2011 blev samtlige 300 irakiske tolke tilbudt asyl i Danmark.
Det har over flere omgange fået soldater og veteraner til at kritisere tolkeaftalen og den danske stats manglende hjælp til dem, som har hjulpet de danske soldater.
USA evakuerer tolke
Danmark trak i juni de sidste soldater ud af Afghanistan, og den 11. september 2021 har heller ikke USA eller nogle af de øvrige allierede styrker i landet.
På den baggrund har USA besluttet at evakuere de afghanske ansatte, der har arbejdet for amerikanerne i Afghanistan.
På samme måde har Australien, Storbritannien, Frankrig og Tyskland de seneste måneder vedtaget regler, der har gjort det muligt for afghanske tolke at komme hurtigt ud af Afghanistan og få asyl.
Det har fået debatten om Danmarks moralske ansvar overfor tolkene til at blusse op igen.
Partier indkaldt til forhandlinger
Ifølge Udenrigsministeriet er der aktuelt 40 afghanere, som får asylsager behandlet i Danmark. To af dem er tolke, som Danmark har anvendt i forbindelse med krigen i Afghanistan, mens de øvrige har været ansatte såsom kontorfolk, sikkerhedspersonale og pedeller.
I går fortalte Forsvarsminister Trine Bramsen (S) til Berlingske, at Forsvarsministeriet øger antallet af sagsbehandlere til at kigge på tolkenes sager.
- Alle ansøgninger behandles under hensyntagen til den ændrede sikkerhedssituation i Afghanistan, ligesom tidligere afviste ansøgere til hver en tid kan anmode om genoptagelse af deres sager, skriver Forsvarsministeriet i en mail til DR Nyheder.
Ifølge regeringens støttepartier er ekstra sagsbehandlere dog langt fra nok.
- Det er fuldstændigt uanstændigt, at der ikke sker mere fra dansk side. Det er helt utilstrækkeligt, at man sidder og fedter rundt med en tolkeaftale, som overhovedet ikke sikrer folks sikkerhed, siger forsvarsordfører Eva Flyvholm, der efterlyser et evakueringsfly ud af Kabul hurtigst muligt.
Radikale Venstre mener også, at tolkeaftalen bør genovervejes.
- Da aftalen blev lavet, var der en helt anden situation i Afghanistan, siger De Radikales udenrigsordfører Martin Lidegaard og tilføjer
- Vi skal evakuere de her mennesker i sikkerhed hurtigst muligt, mens deres sager genoptages.
Også Venstre har overfor TV2 fortalt, at de er klar til at se på tolkeaftalen.
Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har indkaldt Folketingets partier til politiske forhandlinger i sagen onsdag 11. august, når han er tilbage fra ferie.