Hvor morgen tænder Stig Marker Hansen computeren og stirrer ind i et afghansk kollaps.

- Taliban skyller ind over landet som en tsunami, bemærker han.

Det er ikke billeder af Talibans største pres på provinshovedstæderne i to årtier, Stig Marker Hansen modtager i sin indbakke.

Det er henvendelser fra hundredevis af hans tidligere afghanske ansatte, der under danskerens ledelse for amerikanske organisationer har investeret, hvad der svarer til over tre milliarder kroner på at udvikle og stabilisere Afghanistan i ti år mellem 2010 og 2020, hvor Stig Marker Hansen arbejdede i Afghanistan.

- Nu frygter de med rette for deres liv. Det er alt fra chauffører til ledere. De afghanere, der har arbejdet for den amerikanske regering og amerikanske projekter, er truede. Og derfor er de berettiget til et særligt immigrantvisum til USA, fortæller Marker Hansen.

Medarbejdere blev dræbt af Taliban

Gennem de ti år, han arbejdede og drev udviklingsprojekter for enorme summer i Afghanistan, mistede Stig Marker Hansen ikke sjældent medarbejdere rundt om i landet.

De blev likvideret af Taliban, og han er ikke i tvivl om, at det er afgørende, at USA hjælper dem ud af landet.

- Gennem tiderne har Taliban bombet vores kontorer rundt om i provinserne, og de ved lige præcis, hvem vi er, og hvem de lokale medarbejdere er. De bliver set som forrædere. Du kan ikke gå ind i et land og via din tilstedeværelse skabe en livstruende situation for dine medarbejdere og så bagefter vende ryggen til, siger Stig Marker Hansen.

Han har i over 30 år arbejdet rundt om i verden med udvikling og stabilisering primært for amerikanske organisationer.

Nærmest dagligt er der likvideringer af afghanere, der har arbejdet for vestlige styrker eller organisationer eller har fremtrædende positioner i den afghanske administration i distrikterne.

Samtidig har den afghanske hær, som Vesten, herunder også Danmark, har brugt milliarder af dollars og tid på at opbygge og træne, store problemer med at holde Taliban ude af flere store provinshovedstæder.

Forleden angreb Taliban et FN-kontor i den vestlige storby Herat.

Stig Marker Hansen summerer op, hvad verden er vidne til.

- Vi bliver slået tilbage til start. Hvad vi brugte 20 år på at bygge op er smuldret på 20 minutter. Den fremtidsudsigt, som vi har bygget over de sidste tyve år, er forsvundet som dug for solen. Der er ikke længere noget i morgen, siger han.

Hvad lykkedes at opbygge, som nu smuldrer?

- Infrastruktur og administrationen. Veje, kommunikation, et sundhedssystem og uddannelsessystem, der virker, også for piger. Men netop dét er noget af det, Taliban slagter. Samtidig fik vi opbygget en centraladministration, der fungerer på godt og ondt. Den var bedre, end da vi begyndte, omend den også er korrumperet. Korruptionen fik vi aldrig has på, og den ligger latent under det her. Det handler om magt og adgang til ressourcer og kontrol med mennesker, siger Marker Hansen.

Han mener, at næste skridt er en borgerkrigslignende situation, for “ingen regeringsstyrker kan dæmme op for det, der sker”.

Senest har han sat sin underskrift på endnu en anbefaling om udrejsevisum til USA for en tidligere medarbejder, der har arbejdet med hygiejne og sundhed.

- Hun har været udsat for farlige situationer og modtaget trusler fra elementer, der er imod stabilisering, udvikling og Afghanistans velstand, hedder det blandt andet i anbefalingen.

Hver gang, Stig Marker Hansen skriver en anbefaling, formulerer han på en måde sin egen og det vestlige samfunds tilbageslag efter 20 års krig og udviklingsindsats.

Ligesom da USA’s udenrigsminister forleden tweetede et velkommen til de første afghanere, der ankom til USA på det særlige visum.

- Vi er forpligtet til at hjælpe dem, der modigt arbejdede sammen med os for at bygge en bedre fremtid for Afghanistan, skrev Antony Blinken.

Den bedre fremtid er truet i en sådan grad, at over 30.000 mennesker i øjeblikket flygter ud af Afghanistan hver uge. Og det endda inden de sidste amerikanske styrker har forladt Afghanistan.

- Det er oplagt at spørge, om det var det værd. Vi troede, vi havde opbygget institutioner, der havde noget bæredygtighed. Det viser sig så, at det har de ikke. Det falder fuldstændig sammen, siger Stig Marker Hansen.

Ansættelse forpligter

Netop på grund af den hastigt forværrede situation, finder han det naturligt, at den amerikanske stat hjælper de udsatte medarbejdere til USA.

For nyligt skrev Berlingske, at de afghanske ansatte på den danske ambassade er desperate efter hjælp for at komme i sikkerhed.

En afghansk ansat ved den britiske ambassade i Kabul overlevede akkurat et skudattentat, inden briterne besluttede sig for at hjælpe deres lokalt ansatte i sikkerhed.

- Danmark har også et ansvar. Og hvis vi ikke tager det på os, vil ingen arbejde for os næste gang et andet sted. Det er via den danske forbindelse, at medarbejdere pludselig er kommet i risiko. Det er en nødvendig konsekvens af en aktivistisk udenrigspolitik, at man også tager ansvar for sine medarbejdere, uanset hvor de kommer fra. Og man har jo virkelig fornemmelsen af, at dem der kommer allersidst, kommer i den sorte gryde.

Tirsdag den 3. august lander endnu en mail i Stig Marker Hansens indbakke fra en tidligere medarbejder.

- Dear Sir, begynder den.

- Situationen forværres dag for dag i Kabul, og det er virkelig svært at være her. Alle tænker på, hvordan de kan rejse væk for at redde sig selv.