Nu kan man søge Arne-pension, men reglerne er et rent virvar, siger ansøger

Regeringen forventer, at cirka 24.000 danskere vil benytte sig af muligheden for tidlig tilbagetrækning.

Søndag blev der åbnet for ansøgninger til ret til tidlig pension - eller som den kaldes i folkemunde: 'Arne-pension'.

Og det har givet travlhed hos Udbetaling Danmark i Holstebro, hvor medarbejderne har siddet klar ved telefonerne dagen igennem for at modtage ansøgninger og besvare danskernes spørgsmål.

Det fortæller Lene Hougaard-Enevoldsen, som er centerdirektør i ATP.

- Vi kan klart mærke, at der er en stor interesse. Folk har ventet på den her dag, siger hun og uddyber, at medarbejderne på få timer modtog flere hundrede opkald og en række ansøgninger

Lene Hougaard-Enevoldsen forventer kun, at mængden af opkald og ansøgninger vil vokse de kommende dage. Men det er de helt klar til hos Udbetaling Danmark, lyder det.

Ret til tidlig pension

  • Fra 1. august 2021 kunne man søge om ret til tidlig pension. Udbetalingerne sker tidligst 1. januar 2022.
  • Ydelsen er 13.500 kroner før skat. 
  • Man skal minimum have været på arbejdsmarkedet i 42 år, når man fylder 61 år, for at få pensionen. 
  • 44 år på arbejdsmarkedet giver ret til 3 år med tidlig pension, 43 år giver ret til 2 år, og 42 år giver ret til 1 år.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet

Dokumentationskrav udfordrer

Det er særligt spørgsmål omkring anciennitet og dokumentation, som danskerne henvender sig med til Lene Hougaard-Enevoldsen og hendes kolleger.

Og den del kan også være en smule besværlig, medgiver hun.

For at få tidlig pension, skal du som minimum have været på arbejdsmarkedet i 42 år, når du fylder 61 år - og det er borgeren selv, der skal kunne dokumentere det lange arbejdsliv. Dokumentationen hentes primært via pensionsoplysninger fra ATP, men det kan være svært at føre bevis for eksempelvis midlertidige jobs eller deltidsansættelser langt tilbage i tiden.

Jeg har ventet længe på at få lov til at holde op

Tommy Olsen, 63 år, kommende pensionist

Medarbejderne hos Udbetaling Danmark vil dog meget gerne hjælpe og guide, siger Lene Hougaard-Enevoldsen.

Derudover spørger rigtig mange, om det er bedst at gå på efterløn eller søge Arne-pensionen, men det kan Udbetaling Danmark ikke rådgive om, fordi det varierer fra person til person.

I stedet skal man kontakte sin A-kasse, hvis man er i tvivl, fortæller centerdirektøren.

Glad for muligheden

Omkring 40.000 danskere opfylder betingelserne for ret til tidlig pension, og regeringens forventning er, at cirka 24.000 dansker vil søge.

Dermed kommer de til at få travlt hos Udbetaling Danmark, der skal sagsbehandle alle ansøgninger.

En af dem, som straks vil søge den tidlige pension, er Tommy Olsen på 63 år. Han har haft hårdt fysisk arbejde, siden han var 18 år, og allerede som 20-årig fik han en diskusprolaps. Han har også fået to nye knæ.

Med Arne-pensionen kan Tommy Olsen gå på pension tre år før tid, og det er han utrolig lettet over.

- Jeg har ventet længe på at få lov til at holde op og bruge min fritid på de ting, jeg har lyst til, mens jeg stadig har et nogenlunde helbred, siger han til TV 2.

Selvom Tommy Olsen er glad for muligheden, synes han dog, at beløbet på 13.500 kroner om måneden før skat er meget lavt, og reglerne for at søge beskriver han som "et rent virvar".

- Det er kun rimeligt

Aftalen om retten til tidlig pension blev indgået i oktober 2020 af regeringen, Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten.

Formålet var netop at give danskere som Tommy Olsen, der har haft et langt og hårdt arbejdsliv, mulighed for at trække sig tilbage før tid.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) er glad for, at ansøgningsprocessen nu er i gang, og at det endelig er lykkes at give nedslidte danskere en håndsrækning.

- Det her burde være sket for mange år siden, det er kun rimeligt, at nogle grupper kan trække sig tilbage før sådan en som mig, siger han søndag til TV 2.

De første danskere kan få udbetalt tidlig pension fra 1. januar 2022.