Hvis du som studerende har mistet dit job under coronakrisen eller generelt har haft lidt mere ondt i pengepungen end normalt, så har det lige som landets virksomheder og lønmodtagere været muligt at få ekstra hjælp.

De studerende har nemlig siden marts sidste år kunnet tage et ekstra SU-lån på op til 6.400 kroner om måneden.

Det beløb kan lægges oveni det normale SU-lån, og derfor har den enkelte studerende haft mulighed for sætte næsten 10.000 kroner ind på bankbogen hver måned i lån fra staten.

Og den mulighed har rigtig mange studerende taget i mod med kyshånd.

Alene frem til april i år er der blevet taget ekstralån for 3,78 milliarder kroner, viser tal fra Uddannelsesministeriet. Hertil skal lægges lån for maj og juni oven i, hvilket betyder, at beløbet efter alt at dømme overstiger fire milliarder kroner.

Men hvad der kan virke som en god mulighed for de studerende til at klare sig igennem krisen, får også advarselslamper til at blinke hos Forbrugerrådet Tænk, der er en interesseorganisation for de danske forbrugere.

- Man skal virkelig tænke sig om som studerende og overveje grundigt, om det er nødvendigt, før man tager et lån i den størrelsesorden. Hvis man tager det fulde lån, så kommer man op i temmelig højt beløb. Op mod 75.000 kroner i ekstra gæld om året - det er temmelig meget, siger seniorøkonom Morten Bruun Pedersen.

Studerende: Tilbagebetaling er uretfærdig

Da alle partier i Folketinget i marts sidste år blev enige om at give de studerende mulighed for at tage det ekstra SU-lån, var der ét altoverskyggende argument.

De studerende mistede nemlig deres studiejobs på stribe i begyndelsen af coronakrisen, og derfor skulle de have mulighed for at tage et ekstra lån i kompensation for det.

Den mulighed var de studerende glade for, fortæller Mike Gudbergsen, der er forperson for Danske Studerendes Fællesråd (DSF).

Der er dog også noget af et strøg af malurt i SU-bægeret.

- Der er jo tale om endnu et eksempel på, hvad man kan kalde et generationstyveri, hvor politikerne tager nogle beslutninger, der omfordeler penge fra unge og svagtstillede i samfundet, til nogle af dem i samfundet, der ikke har samme økonomiske kvaler, siger forpersonen.

Her henviser Mike Gudbergsen konkret til, at tusindvis af lønmodtagere under coronakrisen har været hjemsendt med størstedelen af deres løn betalt af staten. De har derfor både beholdt deres job og har samtidig ikke stiftet yderligere gæld.

De studerende har dog langt fra været lige så heldigt stillet, mener forpersonen.

- Det er uretfærdigt, at unge og studerende, der har mistet deres indtægtskilde til at dække deres basale udgifter, får 'lov' til at låne penge i stedet for at få en håndsrækning, som ikke skal betales tilbage, siger forpersonen.

Tog SU-lån for at forkæle sin dreng

Et af de steder, hvor det forhøjede SU-lån har varmet på kontoen, er hos 25-årige Line Seija fra Silkeborg.

Hun kunne ikke holde ud at se sin dreng blive forhindret i at komme på ferie til udlandet og valgte derfor at tage et coronalån for at forsøde hans tilværelse.

- Han var blevet snydt for to sommerferier, og vi kunne faktisk intet lave overhovedet. Og så tog jeg de her ekstra lån, og så blev han faktisk forkælet med lige, hvad han havde lyst til, siger Line Seija, som færdiggjorde sin HF-uddannelse i foråret.

Line Seija har lånt omkring 60.000 kroner på den særlige corona-låneordning. Langt størstedelen af beløbet er gået til at forkæle hendes dreng, der i dag er fire år gammel.

- Han har fået en helt ny racerbilseng, og når vi har været inde at kigge på nettet og på hans iPad, der har han fundet en masse ting, han godt kunne lide, og så en gang i mellem har jeg lige trykket på indkøbskurven. Så har han været helt oppe at køre, når der pludselig kom en pakke med alle de ting, han havde bestilt.

Er det ansvarligt at låne en masse penge og bruge dem på at forkæle sin søn?

- Det har det været i mine øjne, og det er nok også, fordi jeg er en meget samvittighedsfuld mor. Jeg har ikke kunnet holde ud at se ham bare sidde der, hvor han var totalt isoleret. Det har jeg ikke kunnet holde ud i mit hoved, siger Line Seija, der nu er på barsel, efter hun blev mor til en datter for syv måneder siden.

Socialdemokratiet: Den rigtige beslutning

Hos regeringspartiet Socialdemokratiet fortæller uddannelsesordfører Bjørn Brandenborg, at man tilbød de studerende den ekstra lånemulighed, da man så, at de unge med studiejob var nogle af de første til at miste deres job, da coronakrisen brød ud i lys lue sidste år.

Hvilke overvejelser havde I om, at den ekstra lånemulighed ville føre til, at de studerende blev ekstra gældssat?

- Det er klart, at SU-lån er et lån, og derfor skal det betales tilbage. Men da et enigt folketing besluttede det her, var det, fordi de studerende, der mistede deres arbejde i den ekstraordinære situation, selvfølgelig skulle have råd til at betale deres regninger, siger Bjørn Brandenborg.

De studerende kalder det et 'generationstyveri'. De forstår ikke, at man har lønkompensation og andre ordninger med direkte tilskud - og så skal en af de fattigste grupper i samfundet - de studerende - låne pengene. Hvad siger du til den udlægning?

- Hvis man fik SU i april 2020 - det kan virke som lang tid siden - så har man også fået et skattefrit engangstilskud på 1.000 kroner. Ligeledes har de studerende også kunnet få deres indefrosne feriepenge, hvis de havde optjent dem.

- Nogle har så gjort brug af det ekstra SU-lån, og jeg synes, at vi traf den rigtige beslutning ved at tilbyde muligheden i den ekstraordinære situation, siger ordføreren.

Den samlede SU-gæld er 36 milliarder kroner. Dertil skal lægges godt 10 milliarder kroner i misligholdt SU-gæld.

Uddannelsesminister Ane Halsboe Jørgensen (S) er gået på ferie, oplyser ministeriet.