Chef kunne ikke vente med at få medarbejdere tilbage – men nu har han ombestemt sig
Coronakrisen har tvunget virksomheder til at gentænke deres arbejdsplads og muligheden for hjemmearbejde, mener forsker.
For et år siden var Claus Vesthammer fra it-sikkerhedsfirmaet Improsec ikke i tvivl.
Det var ubetinget en god ting, da medarbejderne vendte tilbage til kontoret i København. Han havde savnet dem, og hjemmekontoret var kun en nødløsning, fordi Danmark var lukket delvist ned i foråret 2020.
- Medarbejderne har en enorm gavn af hinanden og af at dele tips og tricks hen over bordet, så det har været rigtigt rart at få dem tilbage, sagde Claus Vesthammer, der er vicedirektør og partner i Improsec, til TV 2 i august sidste år.
Men da TV 2 vender tilbage 11 måneder senere, er det mere eller mindre et mennesketomt kontor, Claus Vesthammer står i.
- Jeg ved ikke lige, hvor folk er henne, men de er i hvert fald ikke her, siger Claus Vesthammer med et grin om de 33 medarbejdere, der er ansat i Improsec, men som nu har fået lov at arbejde hjemme, hvis de vil.
Hjemmearbejdet fordoblet
Under coronakrisen har vaner ændret sig, og mønstre er blevet brudt. Også på arbejdsmarkedet.
Tal fra Danmarks Statistik viser, at 17 procent af de beskæftigede i Danmark arbejdede regelmæssigt hjemmefra sidste år. I første kvartal af 2021 var andelen endnu højere.
I 2018 og 2019 var det kun 8 procent, der angav, at de regelmæssigt arbejdede hjemme.
Men ligesom Claus Vesthammer og Improsec har flere både større og mindre virksomheder i højere grad taget hjemmearbejde til sig efter halvandet år med coronanedlukninger og -restriktioner, afstandskrav og afspritning.
Det gælder blandt andet Arla, hvor en tredjedel af koncernens 20.000 medarbejderne får mulighed for at indgå individuelle aftaler om hjemmearbejde med deres nærmest leder.
Også TDC Net, der har omkring 2500 ansatte, åbner for mere hjemmearbejde. For nogle bliver det endda helt op til fem dage om ugen, fortæller TDC Nets HR-udviklingschef, Pernille Lund Stæhr, til TV 2.
- Vores ledelse så, at produktiviteten og effektiviteten var mindst lige så høj som før. Mere end 90 procent af de ansatte svarede, at de var rigtig glade for den fleksibilitet, det gav, og at de ønskede mere hjemmearbejde fremadrettet, siger hun.
Succes har givet mod på mere
Lige siden de første nedlukninger i marts sidste år, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) opfordrede flest muligt til at arbejde hjemmefra, har hjemmekontoret været ét af de hyppigst diskuteret emner.
Det kan give ro og plads til fordybelse, det bidrager med frihed og fleksibilitet, og desuden skærer man noget transporttid væk, lyder det fra fortalerne.
Vores tilgang nu er, at arbejde handler om, hvad man laver. Den fysiske lokation betyder ingenting
Claus Vesthammer, vicedirektør og partner i Improsec
Omvendt går bekymringerne på, at den sociale sammenhængskraft mellem medarbejderne kan gå tabt, at kreative processer har det sværere, hvis kollegaer kun ses bag skærme, og at nogle måske får svært ved at skille arbejds- og privatliv, når det hele foregår inden for de samme vægge.
På Københavns Universitet (KU) undersøgte man sidste år, hvilken betydning hjemmearbejde har for både virksomhederne og de ansatte.
- Man har kunnet se, at produktiviteten har været høj i den her periode. Det har dannet grundlag for, at ledelsen også har været villig til at diskutere mere hjemmearbejde fremadrettet, siger Steen Erik Navrbjerg, der er arbejdsmarkedsforsker ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på KU.
Alle bolde i luften
Muligheden for at arbejde hjemmefra eller fra distancen var ikke uset allerede inden coronakrisen.
Præcis hvor udbredt hjemmearbejde bliver i fremtiden, findes der ikke estimater for. Men krisen har dog skubbet mange virksomheder ud over en afgrund, de måske ellers var lidt bange for at ryge ud over, mener Steen Erik Navrbjerg.
Med coronakrisen blev alle bolde kastet op i luften, og det gav en unik mulighed for at gentænke hele organisationen, mener arbejdsmarkedsforskeren.
- Jeg tror, rigtig mange arbejdspladser skal finde ud af, hvad der fungerede under coronakrisen, og hvad der fungerede før, og så tage det bedste fra begge dele, siger Steen Erik Navrbjerg til TV 2.
Han understreger, at det for mange virksomheder fortsat vil være en læringsproces, og at det handler om at finde den rette balance.
Men hvis medarbejdere og ledere går i dialog om, hvordan arbejdspladsen skal se ud i fremtiden, vil alle føle et ejerskab over den model, man ender med, og det vil komme både virksomheden og de ansatte til gode, mener Steen Erik Navrbjerg.
Improsec i København er et af de steder, hvor krisen har vendt rundt på vanetænkningen.
Produktiviteten er ikke faldet, fortæller Claus Vesthammer, og derfor får medarbejderne nu langt større frihed i forhold til, om de vil møde ind på kontoret eller ej.
- Nogle ser arbejdspladsen som et sted, hvor man kun er engang i mellem, hvis der er behov for det. Og det er helt okay. Vores tilgang nu er, at arbejde handler om, hvad man laver, for hvem man gør det og af hvilken kvalitet, det er. Den fysiske lokation betyder ingenting, siger Claus Vesthammer.