Den 24-årige tjener Tong Ying-kit stod anklaget for at køre ind i tre politibetjente på motorcykel, samtidig med at han viftede et flag med teksten "Befri Hongkong - revolution i vores tid" 1. juli sidste år, dagen efter at den nye sikkerhedslov trådte i kraft.
Den unge hongkongborger er i dag kendt skyldig i terrorisme og opfordring til løsrivelse fra Kina.
Og ikke på grund af at Tong forsøgte at skade tre sværtbevæbnede urobetjente, men grundet flaget bag på cyklen er han som den første person nogensinde dømt for at overtræde omstridt sikkerhedslov.
24-årige Tong Ying-kit blev ikke dømt efter et anklagepunkt om farlig kørsel. Dagens dom tog udgangspunkt i flaget, som ifølge anklagerne opfordrede til, at Hongkong skulle løsrive sig fra Kina.
Kinas nye sikkerhedslov af juni 2020 indskrænker ytringsfriheden markant i bystaten, og fremover er det for eksempel forbudt at kræve uafhængighed for Hongkong fra Kina.
Sikkerhedsloven blev et af Fastlandskinas politiske svar på de massive protester, som bystaten oplevede i fjor og forfjor. Tusinder og atter tusinder gik lørdag efter lørdag på gaden i protest mod en udleveringslov, der gør det muligt for hongkongborgere at blive retsforfulgt og udleveret til Kina og et generelt ønske om et selvstændigt Hongkong.
Amnesty: Enden på ytringsfrihed i Hongkong
Den skelsættende dom i Hongkong kan være begyndelsen på enden for ytringsfrihed i den særlige kinesiske region, mener menneskerettighedsorganisationen Amnesty International.
- Dommen mod Tong Ying-kit markerer et væsentligt og ildevarslende øjeblik for menneskerettigheder i Hongkong. Dagens afgørelse understreger det alvorlige faktum, at det nu officielt er en forbrydelse at udtrykke bestemte politiske holdninger, siger regionaldirektør i Asien, Yamini Mishra til Ritzau:
- At dømme Tong Ying-kit for løsrivelse for at fremvise et flag med et politisk budskab er i strid med folkeretten. Det her føles som begyndelsen på enden på ytringsfrihed i Hongkong, lyder det fra Amnesty.
Jalusidrab blev gnisten
Protesterne i Hongkong har flere gange udviklet sig voldeligt i sammenstød mellem politi og demonstranter.
Men det begyndte faktisk med et jalousidrab og et efterfølgende lovforslag om udlevering. Og i april 2019 gik folk i Hongkong på gaden i protester mod regeringens lovforslag om denne udleveringsaftale med Kina, Taiwan og Macao:
Kritikken væltede dengang ned over Hongkongs regeringschef, Carrie Lam, der siden skrottede lovforslaget om udleveringsaftalen, men demonstranterne krævede fortsat hendes tilbagetræden, og demonstrationerne udviklede sig til en generel protest mod stigende kinesisk indflydelse på livet i Hongkong.
Den nye sikkerhedslov blev siden endnu et ligkistesøm til Hongkongs demokratibevægelse, der kæmper for at bevare Hongkongs særstatus, der giver borgerne i området en række civile rettigheder, som ikke gælder i resten af Kina.
Sikkerhedsloven har blandt andet fået Hongkongs mest kendte aktivist, Joshua Wong, og andre fremtrædende demokratiforkæmpere til at forlade bevægelsen Demosisto. De er simpelthen bange for, at organisationen i forlængelse af sikkerhedsloven vil blive erklæret ulovligt, og at de derfor kan ryge i fængsel.
Siden er Wong blevet idømt 13,5 års fængsel for at arrangere og deltage i ulovlige demonstrationer. Efterfølgende fulgte en meddelelse på Demosistos Facebook-side om, at hele bevægelsen er opløst.
Sikkerhedsloven, som Kinas kommunistparti har indført og nu taget i brug for Hongkong, gør det nu således muligt at "forebygge og straffe oprør, forræderi, løsrivelse og indblanding fra udenlandske magter," hvis det vurderes, at det truer den nationale sikkerhed.
Derfor har det danske Udenrigsministerium skærpet sine rejsevejledninger for Hongkong. Nu kan personer, der er bosiddende i Hongkong, eller der rejser til Hongkong, nemlig blive anholdt, hvis de mistænkes for aktiviteter, herunder aktiviteter på sociale medier, i eller uden for Hongkong, der anses for at true Hongkongs nationale sikkerhed.
- Da aktiviteter begået af udlændinge uden for Hongkong også er omfattet af loven, kan det ikke udelukkes, at udlændinge, herunder danske statsborgere, kan blive anholdt og straffet. Straffen kan være fængsel på livstid. Der er i den forbindelse risiko for udlevering til Fastlandskina, lyder det i rejsevejledningen.
Loven er allerede af kritikere og oppositionen blevet kritiseret for at være et brud med tanken om "et land, to systemer", som siden 1997 ellers har skullet sikre Hongkong en vis uafhængighed fra Kina. I 2019 udviklede demonstrationerne sig til sammenstød mellem politi og demonstranter, som blandt andet stormede parlamentet og hejste det britiske koloniflag.
Den tidligere britiske kronkoloni blev i 1997 tilbageført til Kina. Hongkong er delvist selvstyrende, men kontrolleres af Kina efter devisen "ét land, to systemer". De seneste år har Kina skærpet sin indflydelse i regionen. Der har tidligere været forsøg på at få indført lignende sikkerhedslovgivning i Hongkong tilbage i 2003, men forsøget blev dengang som nu mødt af massive protester.
Opsummering: sikkerhedslov, Hongkong
- •
Loven slår hårdt ned på separatisme og "enhver handling, der på alvorlig vis truer den nationale sikkerhed" i Hongkong.
- •
Den nye lov åbner blandt andet op for, at der kan idømmes fængsel på livstid for at samarbejde med udenlandske kræfter og for terrorhandlinger.
- •
Oprør eller forsøg på løsrivelse kan også give fængsel på op til livstid.
- •
Det betragtes i nogle tilfælde som terror, hvis man gør skade på visse typer køretøjer og udstyr.
- •
Loven gælder alle, som befinder sig i Hongkong - også udlændinge. Den overtrumfer områdets eksisterende lovgivning, og det kinesiske styre i Beijing overtager ansvaret for at føre juridisk kontrol af "komplekse" sager, som truer rigets sikkerhed.
- •
Virksomheder og organisationer kan også straffes efter den nye lov.
Tong Ying-kit blev den første - nok ikke den sidste
Motorcyklisten, der nu også har rettens ord for at være terrorist, Tong Ying-kit, har endnu ikke modtaget sin strafudmåling, men rammen for at overtræde sikkerhedsloven er fængsel op til livstid. Flere end 100 andre hongkongborgere sidder fængslet i lignende sager.
Ifølge en af sagens dommere, Esther Toh, var den 24-årige klar over tekstens budskab og forsøgte at dele sit budskab om løsrivelse med andre. Derudover havde han en "politisk dagsorden", pointerer dommeren.
De tre dommere var udpeget af Hongkongs statsminister, fordi det er en retssag under den nationale sikkerhedslov.
Strafudmålingen for Tong Ying-kit ventes torsdag i denne uge.