Det internationale samfund holder lige nu skarpt øje med Tunesien.
Det nordafrikanske land er nemlig blevet kastet ud i den værste politisk krise siden revolutionen efter landets præsident, Kais Saied, har afsat regeringen, suspenderet parlamentet i 30 dage og indført et delvist udgangs- og forsamlingsforbud.
Det udløste i aftes et opkald og en opsang fra den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, der opfordrede præsidenten til at "overholde principperne om demokrati og menneskerettigheder" i det unge demokrati.
EU: Respekter forfatningen
EU advarer også parterne mod at eskalere konflikten i det nye demokrati.
- Vi opfordrer alle tunesiske aktører til at respektere forfatningen, dens institutioner og retsstatsprincippet, sagde EU's talsperson for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Nabila Massrali, i går.
- Vi opfordrer parterne til at forholde sig i ro og holde sig fra vold for at sikre stabiliteten i landet.
Også FN løfter pegefingeren over for Tunesiens stridende parter.
- Vi følger situationen meget tæt. Vi opfordrer til, at man holder sig fra vold og sikrer roen. Det er en meget ustabil region, som ikke kan holde til mere uro, end der har været tidligere, siger FN's vicetalsperson, Farhan Haq.
Tunesien har i den grad oplevet uro, og landet blev i 2011 gnisten, der antændte revolutionen Det Arabiske Forår i regionen. Et årti efter er landet dog det eneste, der kan betegnes som et demokrati i den arabiske verden ifølge fx The Economist og Democracy Matrix fra Würzburg universitetet.
Tunesien kæmper dog med både en dårlig økonomi og en coronaepidemi, der er løbet løbsk, hvilket har udløst voldsomme demonstrationer mod Tunesiens regering.
Politi stormede tv-station
Søndag valgte præsidenten så at afsætte premierminister Hichem Mechichi.
Derudover har præsidenten indført et udgangsforbud fra klokken 19 til seks om morgenen, og det er blevet forbudt at samles mere end tre personer på offentlige steder, skriver nyhedsbureauet AP.
I går stormede tunesisk politi tv-stationen Al Jazeeras kontor i hovedsateden Tunis, lukkede kontoret og sendte journalisterne hjem, skriver mediet, som kalder handlingen et angreb på pressefriheden.
Ifølge de store partier i Tunesien, er der tale om et egentligt kup, hvilket præsidenten selv afviser. En betegnelse, USA heller ikke er klar til at bruge.
- Vi har ikke konkluderet noget endnu. Det er en juridisk betegnelse, som udenrigsministeriet skal tage stilling til, siger Det Hvide Hus' talsperson Jen Psaki.
Glade og vrede demonstranter
I Tunesien har udviklingen medført både jubelscener hos kritikere af den nu afsatte regering - samt protester hos dem, der er kritiske over for præsidenten.
Jubel blandt tunesere, der er glade for præsident Kais Saieds beslutning om at afsætte premierministeren:
- Tunesien har haft 13 regeringer på ti år, og efter mange års dårlig økonomi og stigende arbejdsløshed har folk følt, at der er brug for at få ryddet op i det kaos, Tunesien er på vej imod, forklarer Ahlam Chemlali, ph.d.-studerende ved Dansk Institut for Internationale Studier.
- Mange tunesere, jeg har været i kontakt med, kalder det et kup, men et nødvendigt kup. Omvendt mener kritikerne, at præsidenten længe har ventet på den rigtige situation, så han kunne tage mere magt til sig selv, siger hun.
Tilhængere af Tunesiens største parti Ennahdha demonstrerede i går foran parlamentsbygningen i protest mod præsidentens handlinger:
På Facebook skriver den nu afsatte premierminister, at han agter at overgive magten til en ny regering:
- For at sikre alle tuneseres sikkerhed meddeler jeg, at jeg ikke vil have en rolle i eller ansvar for staten, skriver Mechichi.
Artikel er opdateret med henvisninger til demokrati-index.