Seneste nyt om coronavirus 26. juli

Her fĂĄr du seneste nyt om coronavirus i Danmark og verden.

Du kan se de seneste coronatal her.

Denne liveblog opdaterees ikke længere.

Der kan være 60 procent flere smittetilfælde i USA end anslået

Antallet af coronasmittede i USA kan være 60 procent højere end de officielle tal i øjeblikket vidner om. Det viser et nyt studie, skriver The Guardian. Omkring 33 millioner amerikanere har i officielt været smittede, men i virkeligheden kan det tal snarere være 65 millioner. Det skyldes ifølge studiet, massiv 'undertestning' i mange stater og områder, hvorfor mange smittetilfælde ikke er blevet opdaget.

Nyt studie: Krydsvaccination giver seks gange flere antistoffer

Ifølge et nyt sydkoreansk studie giver en krydsvaccination med en Pfizer/BioNTech og en AstraZeneca vaccine hele seks gange flere antistoffer, end hvis man blot har fået to skud med en AstraZeneca-vaccine. Det skriver Reuters.

Kommunalt ansatte i New York skal enten vaccineres eller testes

Fra midten af september skal over 300.000 kommunalt ansatte i New York enten tage en ugentlig coronatest eller være vaccineret mod covid-19. Det har byens borgmester, Bill de Blasio, annonceret mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Irak registrerer mere end 12.000 smittetilfælde på én dag

Mandag melder det irakiske sundhedsministerium om, at man i løbet af de forgangne 24 timer har registreret mere end 12.000 smittetilfælde. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Det er det højeste smittetal, landet har registreret under epidemien, og det har sat det allerede smadrede sundhedsvæsen under større endnu større pres. Landet døjer også med, at store dele af den 40 millioner menneskers store befolkning er skeptiske overfor vacciner.

Knap 9 procent havde været smittet med corona i maj

Der er sket en lille stigning i andelen af danskere, der har været smittet med coronavirus og dannet antistoffer. En undersøgelse fra Statens Serum Institut (SSI) tyder på, at 8,6 procent af den danske befolkning havde været smittet til og med maj i år.

Det er en stigning pĂĄ 1,6 procentpoint siden seneste mĂĄling i marts. Her havde 7 procent af befolkningen antistoffer i blodet.

Mere end hver femte Delta-smittede havde fĂĄet mindst Ă©t vaccinestik

Et nyt studie fra SSI viser, at hver femte nye smittetilfælde med Delta-varianten er registreret hos personer, der ellers har fået minimum et stik med en vaccine mere end 14 dage tidligere. Helt præcist drejer det sig om 22 procent, skriver SSI på sin hjemmeside.

Ifølge SSI bør det fungere som en påmindelse om, at man stadig kan blive smittet, selvom man er vaccineret. Til gengæld er vaccinebeskyttelsen mod alvorlig sygdom og indlæggelse høj, uanset hvilken variant man smittes med.

772 konstaterede tilfælde det seneste døgn

Det seneste døgn er 772 personer i Danmark testet positive for coronavirus, oplyser Statens Serum Institut. Du kan se de nyeste tal her.

Antallet af indlagte stiger med én til 60 og der er et nyt dødsfald.

50,8 procent af befolkningen er nu færdigvaccineret.

Babyboom i USA udeblev

Der var forventerninger om et babyboom i kølvandet på sidste års nedlukninger på grund af coronapandemien. Men boomet er udeblevet - faktisk er det modsatte sket, skriver Jyllands-Posten.

I USA faldt fødslerne i 2020 til 3,61 millioner svarende til 4 procent mindre end året før - og det laveste antal siden 1979.

Dermed er fødselsraten i USA nede på 1,64 barn per kvinde - og dermed langt under de 2,1 barn, der er den fødselsrate, hvor en nation reproducerer sig selv.

Region vil gøre det lettere at booke vaccinetid

Borgere kan nu også booke vaccinetider på PCR-teststederne i Region Sjælland. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Når man bliver testet for covid-19 på et PCR-teststed i Region Sjælland, vil personalet fra i dag stå klar med hjælp til at booke tid til både 1. og 2. vaccine.

- Vi har mange ledige vaccinetider. Formentlig fordi mange stadig er på sommerferie. Står man klar til at booke tider til vaccine til efter sommerferien, men ikke lige har computeren med, vil vi gerne yde den service, at vi kan hjælpe med at finde tider til vaccination, når man skal testes, siger Trine Holgersen, der er direktør for Det Nære Sundhedsvæsen i Region Sjælland.

Norge vil ikke give krydsvaccinerede tredje stik

Ifølge de norske sundhedsmyndigheder er det ikke nødvendigt at tilbyde krydsvaccinerede et tredje stik, sådan som det er blevet besluttet i Danmark.

Det oplyser den norske sundhedsstyrelse, Folkehelseinstituttet (FHI), ifølge det norske medie NRK.

Ifølge FHI's smitteværnsdirektør, Geir Bukholm, er de personer, der har fået første stik med vaccinen fra AstraZeneca og andet stik fra en mRNA-vaccine - det vil sige enten Moderne eller Pfizer - lige så godt beskyttet, som personer, der har fået to stik med vaccinen fra enten Pfizer eller Moderna.

- Ud fra vaccinefaglige vurderinger er der derfor ikke grund til at tilbyde en tredje dose, siger han.

Over 1000 danske kvinder har indberettet forstyrrelser i menstruation

Efter TV 2 i starten af juli kunne fortælle, at flere danske kvinder har indberettet forstyrrelser i deres menstruation efter at være blevet vaccineret mod coronavirus, har Lægemiddelstyrelsen modtaget flere end 1000 nye indberetninger. 

Det oplyser Lægemiddelstyrelsen til TV 2. 

Således har Lægemiddelstyrelsen frem til 21. juli modtaget i alt 1189 indberetninger om menstruationsforstyrrelser som formodede bivirkninger efter vaccination med en af de fire godkendte vacciner i Danmark. Til og med 8. juli havde Lægemiddelstyrelsen modtaget 47 indberetninger. 

Teamleder i Lægemiddelstyrelsen, Martin Zahle Larsen, oplyser, at både Lægemiddelstyrelsen og Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA, red.) følger indberetningerne nøje.

- Men det er endnu for tidligt at konkludere, om der kan være sammenhæng med covid-19-vaccinerne, eller om der kun er tale om et tidsmæssigt tilfældigt sammenfald. Så snart de relevante sager er færdigbehandlede vil en opdatering blive gjort tilgængelig på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, oplyser han i en mail.

Frankrig har nået vaccine-milepæl

Frankrig har nået en milepæl - 40 millioner franskmænd har nu modtaget mindst et vaccinestik mod coronavirus, skriver den franske præsident Emmanuel Macron på Twitter.

Det betyder, at cirka 60 procent af den franske befolkning nu har pĂĄbegyndt vaccinationen.

Højeste antal smittede i Kina siden januar

Kina har mandag registreret sit højeste smittetal på landsplan siden januar. Landet, hvor coronavirussen oprindeligt brød ud, har således registreret 76 tilfælde af coronasmitte det seneste døgn.

Tallet inkluderer 40 personer, der er blevet smittet inden for Kinas grænser.
Begge provinser ligger i den østlige del af landet.

12,3 procent af de 12-15-årige har fået første stik

Indtil videre har 12,3 procent af de 12-15-årige fået et stik med en vaccine mod coronavirus.

Det oplyser Region Midtjylland i en pressemeddelelse. Tallene har regionen fĂĄet fra Statens Serum Institut (SSI).

Siden midten af juli har det for den målgruppe været muligt at bestille tid.

Tusindvis af svenskere lider af senfølger

Ifølge en opgørelse foretaget af det svenske medie SVT har over 25.000 svenskere, siden diagnosen blev indført i oktober 2020, fået konstateret senfølger efter smitte med coronavirus.

Antallet af diagnoser er øget markant de seneste måneder, og den svenske socialstyrelse anslår, at 11.000 frontpersonaler har fået diagnosen frem til april 2021.

Flere lande taler om et tredje stik

De amerikanske sundhedsmyndigheder undersøger lige nu muligheden for at give personer med eksempelvis et nedsat immunforsvar et tredje stik med en vaccine mod coronavirus. 

Det skriver New York Times. 

Dermed er myndighederne vendt rundt på en tallerken, skriver mediet. For få uger siden lød det nemlig, at der endnu ikke var tilstrækkelig med videnskabelig evidens for at et tredje stik. 

Også i Danmark kan det komme på tale, at personer med et nedsat immunforsvar skal have et tredje stik, oplyste Henrik Ullum, direktør i Statens Serum Institut, i starten af juli. 

Brancheorganisation mangler turister i Danmark

Vaccineudrulninger og et EU-coronapas har ikke lokket tilstrækkeligt med turister til Danmark, og derfor skal Danmark markedsføres mere.

Det mener hotelkæden Scandic og brancheforeningen Horesta, der repræsenterer hoteller, restauranter og turismeerhvervet.

- Det handler om at få signaleret til turisterne, at der er åbent, siger Kristian Nørgaard, der er politisk chefkonsulent i Horesta.

VisitDenmark har allerede brugt i omegnen af 100 millioner kroner i år på at lokke tyskere, svenskere, nordmænd og hollændere til Danmark.

Smitte blandt vaccinerede er stigende i USA

 SA er på vej i den forkerte retning med hensyn til coronapandemien, hvor antallet af smittede blandt vaccinerede er stigende.
 

et siger landets ledende statsepidemiolog, Anthony Fauci, søndag ifølge nyhedsbureauet AP.

Fauci siger, at det er den mere smitsomme Delta-variant, der står bag smittestigningen i USA. Han mener, at sundhedsmyndighederne bør overveje at ændre mundbindskravene for vaccinerede amerikanere for at dæmme op for smitten.

Vaccine obligatorisk for fransk sundhedspersonale

Det franske parlament har natten til mandag godkendt et lovforslag, der gør coronavacciner obligatoriske for sundhedsmedarbejdere og kræver, at de fleste medbringer et coronapas på offentlige steder. 

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det sker, samtidig med at Frankrig kæmper mod en fjerde bølge af coronavirus.