Er smittetal vigtigere end indlæggelsestal? Læs fire eksperters bud her

Står det til SSI skal vi fokusere på antallet af smittede og ikke kun antallet af indlagte. Hvad siger fire coronaeksperter til det?

Vi skal for fremtiden have større fokus på antal smittede i stedet for, hvor mange danskere, der ligger indlagt med covid på sygehusene. Det mener i hvert fald direktør for Statens Serum Institut, Henrik Ullum. Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix (Foto: © Tim Kildeborg Jensen, © Tim Kildeborg Jensen.)

Først var det dødsfald, så blev det antal personer i respirator, sidenhen antallet af indlæggelser, og i sidste uge meddelte direktør for Statens Serum Institut Henrik Ullum så, at instituttet fremover især vil holde øje med smittetallene.

- Hvis vi kigger hen over epidemien, har netop antallet af nyindlagte og antallet af samlede indlæggelser været et helt klart styringspunkt.

- Det er klart, at der står vi et andet sted nu med den meget vellykkede vaccinationsudrulning, hvor det faktisk ikke er hovedproblemet, sagde SSI-direktøren.

Flere partier fra blå blok mener, at den nye udmelding skaber usikkerhed om målet, som vi troede var lige om hjørnet. Men hvad siger fagfolkene til udmeldingen?

1

Else Smith, speciallæge i samfundsmedicin og tidligere direktør for Sundhedsstyrelsen

- Jeg har svært ved at se, at vi vinder særlig meget ved at kigge på smittetallene. Det er jo sådan set bare et tal. Hvis mange bliver testede, stiger antallet jo også. De, der søger, skal finde.

Men kan smittetallet ikke være en god indikator for, hvordan det går?

- Når vi lukker op, er det jo ikke mærkeligt, at folk bliver smittet. Det er, som om man hele tiden skifter fokus. Vi skal hele tiden finde et eller andet, der gør, at vi kan blive ved med at tale om det. Vi er jo kommet langt med vaccination. Og så mener jeg, der er mange ting, der er mere interessante end antallet af smittede. For eksempel hvad vi gør til vinter, hvis der kommer en influenzaepidemi?

Er det ikke meget naturligt, at strategien ændrer sig i takt med, at vi bliver klogere?

- Når der kommer for mange skift i budskaber, gider folk til sidst ikke at høre efter. Det, jeg kan konstatere, er, at der opstår en enorm forvirring. Det skader mere, end det gavner. Det bliver et underligt greb at holde os fast i som befolkning.

Nu er der jo en deltavariant på spil, som vi ikke helt kender omfanget af endnu. Er du bekymret for mutationer og fremtiden?

- Indtil videre ser det ud til, at Pfizer og Moderna fungerer udmærket i forhold til varianterne. Mutationer findes – det er ganske reelt, for det er nu engang sådan, virus er indrettet. Men hvis vi skal lukke ned til efteråret, skal det være, fordi det er gået helt grassat, og vaccinerne ikke virker længere.

Er det ikke problematisk at slippe rattet helt?

- Faktum i Danmark lige nu er, at vi er et sted, hvor vi ikke kan få en stor, reel coronaepidemi. Vi kan selvfølgelig få udbrud i form af smittekæder, man kan trevle op. Men ved hele tiden at pumpe indlæggelses- og smittetal ud til folk, laver man skrækscenarier.

2

Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiolog ved Syddansk Universitet

- Det er smitteudbredelsen, vi skal kigge på. Blandt yngre er andelen af alvorlige infektioner lav - den ligger måske omkring én procent - men hvis rigtig mange får infektion, bliver den ene procent til en hel del. Det er unge mennesker, som måske får senfølger. Det skal vi undgå.

Når der er så relativt få, der bliver alvorligt syge, og vi bliver vaccinerede, hvorfor er det så vigtigt at vide, hvor mange der er smittede?

- Det er smittetallene, der skal lede os. Hvis det lykkes at få smittetallene banket helt i bund, er vi i en god situation, hvor vi kan teste mindre, men stadig smitteopspore. Vaccinerne hjælper, men det er ikke omfanget af vaccinerne, der skal diktere strategien.

Hvad med vaccinerne? Hjælper de os ikke?

- Vaccinerne er en vigtig hjørnesten. Det bekymrende er, at vi stadig ikke ved, hvad den her infektion gør. Så længe vi har smittekæder, muterer virus. På et tidspunkt vil de have muteret så meget, at ældre og svækkede ikke vil være beskyttet af vaccinen.

Hvis det bliver gennemført, hvad vil det så betyde for danskerne?

- Det betyder jo, at vi stadig kommer til at diskutere corona, og det vil betyde, at der forsat vil være overvågning.

Holdt op imod indskrænkningen af danskernes frihed, er det så ikke et overdrevet forsigtighedsprincip?

- Det er ikke spor overdrevet. Epidemien er ikke under kontrol, og vi har en fin balance mellem individuel frihed og hensyn til fællesskab. Jeg køber ikke argumentet om, at det er en indskrænkning af danskernes frihed.

3

Jens Lundgren, professor i infektionsmedicin

- Det er virkelig vigtigt, vi ikke simplificerer diskussionen og isoleret kigger på smittetal. Det kunne vi gøre i december, da ingen danskere var vaccineret. Dengang vidste vi, at hvis smittetallet steg meget, ville der gå to til fire uger, og så ville det veksles til et indlæggelsespres på hospitalerne. Det, vi skal have fokus på, er vaccine effectiveness, som udtrykker, hvor mange af de vaccinerede der er beskyttet. Det mål skal så opgøres afhængigt af, om infektionerne blandt de vaccinerede er uden symptomer, mild sygdom, eller mere alvorlig sygdom og død.

Hvorfor er det vigtigt - hvis folk bliver meget syge, finder man dem vel alligevel?

- Spørgsmålet er, hvad det er, vi skal opnå med vores pandemihåndtering. At folk ikke bliver indlagt på hospitaler er førsteprioritet. Det er for nuværende opnået. Derefter kan man diskutere, om der er andre styringsværktøjer, vi skal pejle efter i den resterende del af pandemien. Er det ok, at vi har smittespredning i landet, så længe hospitalsvæsenet ikke påvirkes? Er det ok at have 1.000 smittede i døgnet? Skal der gøres yderligere ved det?

Antallet af smittede er steget meget den seneste måneds tid. Bekymrer det dig?

- Nej. At der er flere smittede i øjeblikket er udtryk for, at folk har slappet af og levet et mere normalt liv. Der har været situationer, der har sat godt gang i smittekæderne, vi har fået deltavarianten, og ikke alle er vaccineret. I min optik er situationen fra september og fremad den, vi skal have fokus på. Der har alle, der vil have vaccinen, fået den, og det er der, vaccinerne skal stå deres prøve. Hvordan ser vores smittetal ud til den tid, og hvad er vaccine effectiveness-målene mod alvorlig sygdom? Kun en tåbe er ikke på mærkerne i forhold til, at vi kommer ind i ukendt territorium, hvad angår hvor længe og hvor godt vaccinernes effekt holder.

4

Rune Hartmann, professor i immunologi på Aarhus Universitet

- Overordnet kan man anlægge to strategier, når man har en virus. Man kan prøve at udrydde sygdommen, og man kan prøve at udrydde virussen. Man er ved at have opnået første strategi, fordi vi har fået beskyttet de sårbare. Det åbner så for, at man kan tage hul på næste strategi, som er at udrydde virus. Og hvis man vælger at gøre det, er første skridt at sikre, at antallet af smittede er på nulpunktet.

Men er det overhovedet realistisk at udrydde den her virus, som muterer en hel del?

- Jo mere man gør for benhårdt at slå virus ned og fjerne den i populationen, desto sværere vil det være for den at mutere. Det er det, der har været diskuteret i forbindelse med vaccinerne. At vi vaccinerer nogle, der måske ikke selv er i risiko for at blive syge, for fællesskabets skyld. Men der er stadig ubekendte. Lige nu har vi valgt at vaccinere børn ned til 12 år, men vi ved ikke hvor kraftig epidemien vil være hos de resterende børn.

Hvad tænker du om, at man så at sige flytter målstregen – at den hele tiden rykker sig længere væk?

- Hvis der kom nogen og tændte ild i dit hus, ville du nok som det første redde dine børn ud. Når de så var reddet, kunne du kigge på nogle af de andre ting. Det er det samme med en epidemi. Nogen kom og satte ild til vores hus. Det første, man gør, er at redde menneskeliv. Når der er sat en prop i det hul, kan man fokusere på andre ting. Man diskuterer jo ikke, om man skal redde liv. Men politisk diskuterer man, hvor mange ressourcer vi skal bruge for at blive fri for den her virus.

Når man nu ikke ved, om vi kan lykkes med at slå virus helt ned, er det så ikke et stort indgreb i danskernes frihed, at vi for eksempel skal blive ved med at testes?

- Det ville være decideret tudedumt at holde op med at teste. Det er fuldstændig essentielt for at vide, hvordan det går. Jeg er videnskabsmand – du får aldrig mig til at argumentere for at handle i blinde.