Nordahl Grieg skrev digtet "Til ungdommen" som en reaktion på den voksende fascisme og nazisme, han så i Europa, i midten af 30'erne. Siden 2011 har digtet været fligtigt brugt i forbindelse med mindehøjtideligheder for ofrene for terrorangrebene i Norge den 22. juli.

77 personer blev dræbt i terrorangrebene i Oslo og på Utøya for i dag ti år siden, og som dagen igennem bliver mindet ved mindehøjtidelighed af blandt andet norske politikere, kongehuset, overlevende og pårørende.

Men midt i minderne og sorgen spørger den norske offentlighed og de norske beslutningstagere nu hinanden, om man har taget et opgør med den højreekstremisme, der drev Breivik.

Kong Harald gjorde det også klart, at Norge som nation har et fælles ansvar for at lære fremtidige generationer om, hvad der skete 22. juli 2011.

- Vi har som samfund ikke gjort nok for at se, for at hjælpe, for at bære byrden sammen - og for at modarbejde de mørke kræfter. Det er jeg ked af, siger kong Harald.

- Alligevel har jeg stor tro på det norske folk, for vi har vist gennem mange slags prøvelser, hvor meget vi kan klare, når vi står sammen for at værne om vores grundværdier.

Den danske komponist Otto Mortensen satte musik til, og i dag var Griegs 'Til Ungdommen' aktuel som sjældent før - her trompeteret på havnen i Utøya:

Erik Kursetgjerde, der er overlevende fra Utøya, talte i dag ved en mindehøjtidelighed på øen. Han sagde, at det norske samfund bør tage et opgør mod det tankegods, der lå bag terrorhandlingen.

- Opgøret skal være ærligt og selvransagende. Opgøret skal mærkes med mere end bare fine ord. Jeg udfordrer ikke bare Stortinget til at tage dette opgør. Jeg forventer det, sagde han fra talerstolen.

Formand for Arbeidernes Ungdomfylkning - den organisation, der var samlet til landsmøde og politisk debat på Utøya for ti år siden i dag - Astrid Hoem sagde, at de døde lever videre "i vore hjerter", men at man skylder dem at tage et opgør med højreekstremismen.

- Det er tid til at tale sandt. Vi håbede på et Norge uden racisme. Det fik vi ikke. Terroristen var en af os. Men han definerer ikke, hvem vi er. Det gør vi, sagde Astrid Hoem.

Kronprins Haakon sagde, at terrorangrebene var et angreb på vores grundlæggende fællesværdier. Han sagde videre, at han er bange for, at samfundet ikke har været godt nok til at give plads til alle følelserne.

- Vi skal turde at snakke om det, der er sket, selv om det er ubehageligt, siger kronprinsen fra talerstolen og fortsætter, at han håber, at tiårsmarkeringen kan hjælpe med at finde de rette ord, så man sammen kan komme videre.

Jens Stoltenberg er NATOs generalsekretær og var norsk statsminister for 10 år siden, da angrebene ramte Norge.

- Selvom vi har opnået meget og vil fortsætte med arbejdet, tror jeg det er næsten umuligt at fjerne truslen (for terror, red.). Vi skal derfor skabe politik og skabe samfund, der kan modstå, når terror rammer, siger Stoltenberg.

Terrorangrebene skete ved, at den højreekstreme Anders Behring Breivik først detonerede en bombe i Oslos regeringskvarter og dræbte otte, og efterfølgende, forklædt som politimand, skød og henrettede 69 deltagere i en socialdemokratisk ungdomssommerlejr på øen Utøya.

Under retssagen i Oslo byret for snart to år siden brød flere ud i tårer, da Breivik begrundede sin groteske rædselsgerning. Han fortalte, at målet var at dræbe samtlige personer på Utøya, da han gik i land på øen den skæbnesvangre julidag for ti år siden.

- Målet var ikke at dræbe 69, målet var at dræbe alle ved at bruge vandet som et masseødelæggelsesvåben. Jeg tænkte, at folk slet og ret ville drukne. Det er vanskeligt at svømme med dødsangst, sagde han dengang forud for sin dom på 21 års fængsel.

Arbejderpartiets leder Jonas Gahr Støre siger, at Norge er mere udsatte for truslen fra højreorienterede ekstremister i dag end i 2011 - og beder højrefløjen om at tage et særligt ansvar.

- Som samfund er vi mere udsat for denne trussel i dag end i 2011, siger Støre:

- Politikere til højre skal nu hæve deres stemme og trække klarere grænser op til det yderste højre. Luk ikke øjnene. Og religiøse ledere i religiøse samfund skal tage deres ledelsesansvar over for dem, der lytter mere til dem, fortsætter Arbejderparti-lederen til mediet VG.

Norges nuværende statsminister, Erna Solberg, fra partiet Høyre indrømmer, man ikke er lykkedes med at bekæmpe højreradikalismen siden angrebet.

- Det ville være forkert at sige, at vi er lykkedes. Det gik godt i mange år. Men så kom terroren i Europa og flygtningestrømmen. Det skabte aggression og had. Vi har arbejdet for at bekæmpe højreradikalt had. Men vi er ikke lykkedes fuldt ud, siger statsministeren.

Herunder kan du høre en række øjenvidneberetninger fra den skæbnesvangre dag 22. juli 2011. Vær opmærksom på, at der er tale om meget barske beretninger:

Hvordan går det med højreekstremismen i Norge?

I 2019 konkludere en rapport fra PST, den norske pendant til PET, at der er sket en stigning i den registrerede højreekstremistiske radikalisering i forhold til tidligere. En rapport, der udkom, fire måneder inden en 19-årig norsk gerningsperson skød og dræbte sin adoptivsøster fra Kina, og angreb en moske. Han erkendte i retten at være inspireret Anders Behring Breivik.

I sin trusselsvurdering for 2011, der udkom kort før terrorangrebene 22. juli, vurderede PST, at "de højre- og venstreekstremistiske miljøer vil heller ikke i 2011 udgøre en alvorlig trussel mod det norske samfund."

Det er ikke mere end blot dage siden, at den norske efterretningstjeneste PST pågreb tre mænd forskellige steder i Norge og beslaglagde store mængder og ammunition, der inkluderer seks maskingeværer, ti rifler og 31 maskingeværbælter. De anholdte kobles ifølge politiet til højreradikale grupperinger, skriver det norske medie NRK.

I tirsdags blev et mindesmærke for den 15-årige Benjamin Hermansen, der blev dræbt i 2001 af racistiske nynazister, udsat for hærværk med påskriften "Breivik fik rett".

Hermansens far er fra Ghana.

Politiet i Oslo oplyser til det norske nyhedsbureau NTB, at det indtil videre har gået roligt for sig på markeringen af tiårsdagen for terrorangrebet mod Norge.

- Indtil videre er det gået efter planen, vi har ikke haft nogle uønskede hændelser, oplyser operationsleder Gjermund Stokkli til NTB her til eftermiddag.

Operationslederen fortæller, at politiet har afsat rigelige ressourcer til dagen.