EU-Kommissionen åbner sager mod Ungarn og Polen for krænkelser af LGBT-rettigheder

Unionen vil forsvare grundlæggende rettigheder, frihed og lighed uanset seksualitet.

I Polen har der været demonstrationer for LGBT+-rettigheder. Flere steder i Polen er selverklærede såkaldte LGBT-fri zoner. Det har mødt massiv kritik fra flere EU-lande. (Foto: © KUBA ATYS, Ritzau Scanpix)

Ungarn og Polen har længe været under voldsom kritik fra flere EU-lande for at krænke LGBT+-rettigheder.

Og nu indleder EU-Kommissionen så sager mod landene, fordi Kommissionen mener, at de krænker fundamentale rettigheder såsom lighed og frihed for LGBT+-personer.

Det skriver EU-Kommissionen i en pressemeddelelse.

I forhold til Polen drejer det sig om de såkaldte LGBT-ideologi-fri zoner, som flere kommuner har erklæret sig siden 2019.

Kommisionen er bekymret for, at indførslen af zonerne strider mod EUs lovgivning, fordi de diskriminerer på baggrund af seksual orientering.

Afviste økonomisk støtte

Polen er blevet stærkt kritiseret for zonerne, og flere gange er der reageret fra EUs side.

Sidste sommer afviste Europa-Kommissionen således ansøgninger om økonomisk støtte fra seks polske byer, der havde erklæret sig LGBT-fri.

Tidligere på året vedtog Europa-Parlamentet desuden en erklæring om, at hele EU skal være det, de kalder en "LGBT-frihedszone".

I Folketinget herhjemme har et flertal uden om regeringen krævet, at Polen kommer for EU-domstolen.

Kommissionen har tidligere bedt de polske myndigheder om at redegøre for zonerne, og nu rykker EU-Kommissionen så for at sikre, at zonerne ikke strider imod EU's lov.

Omdiskuteret ungarnsk lovgivning skal under lup

I forhold til Ungarn er det den seneste lovgivning, der forbyder eller begrænser indhold til personer under 18 år, der omhandler for eksempel homoseksualitet og kønskifte, som Kommissionen nu reagerer på.

Ifølge Kommissionen har Ungarn ikke kunnet forklare, hvorfor det at blive eksponeret for LGBT-indhold ikke er for barnets bedste, og ifølge Kommissionen strider lovgivningen mod flere EU-love.

Ungarns premierminister, Viktor Orban, der igennem sin regeringstid har indskrænket rettighederne for LGBT+-personer, har tidligere sagt, at lovgivningen blandt andet handler om at beskytte børn og unge mod pædofili.

Han har også afvist, at landet skulle have problemer med fundamentale rettigheder og sagt, at lovgivningen er blevet misforstået.

Kommissionsformand Ursula von der Leyen lægger ikke skjul på sin mishag over den nye ungarske lov. Her er hun sammen med den ungarske premierminister, Viktor Orbán, der står bag den. (Foto: © François Lenoir, Ritzau Scanpix)

Ophedet debat på topmøde

Spørgsmålet om netop Ungarns lovgivning og EUs grundlæggende værdier kom på dagordenen under sidste måneds EU-topmøde.

Her var flere statsledere deciderede oprevede over den ungarnske lovgivning.

Den hollandske premierminister Mark Rutte sagde ligefrem, at "Ungarn ikke har noget at gøre i EU længere".

Statsminister Mette Frederiksen (S) betegnede efterfølgede regeringschefernes diskussion om EU's værdier som "ophedet".

- For vi er jo inde og rode ved nogle af de mest grundlæggende værdier i EU, som vores samarbejde og kontinent bygger på, sagde hun og understregede samtidig, at EU ikke kun er et økonomisk samarbejde, men også et værdifællesskab, sagde hun.

- Set med danske briller er EU ikke kun et teknisk samarbejde, men et værdifællesskab. Og man kan ikke bare tjekke ind og ud af de værdier, som det passer en. Det er en grundlæggende værdi, der hverken skal udfordres eller diskuteres, at man har ret til sin egen seksualitet, sagde Mette Frederiksen.

Kommissionen får kritik for at være langsom

Polen og Ungarn har nu to måneder til at sørge for, at deres lovgivning stemmer overens med EU's lovgivning.

Kira M. Peter-Hansen, der er medlem af Europa-Parlamentet for SF, er glad for, at EU-Kommissionen handler over for de to lande, selvom det ifølge hende skulle have været sket for længe siden.

- Jeg er rigtig glad for, at Kommissionen endelig opper sig, siger hun.

Ifølge hende er situationen med Polen og Ungarn et udtryk for et større problem.

- Det er et billede på, at vi ikke står det samme sted, og der tror jeg, hvis man skal svinge sig op på den store klinge, at man bliver nødt til på et tidspunkt at tage et opgør i forhold til, hvor unionen skal hen. Hvis du bryder de økonomiske regler, så bliver der slået hårdt ned, og vi har stærke redskaber, men det har vi ikke, når det gælder rettigheder for mennesker, siger hun.

I sidste ende kan sagerne blive taget til EU-domstolen, og de to lande kan ende med at blive stillet over for for eksempel økonomiske sanktioner.

I pressemeddelelsen skriver EU-kommissionen, at man vil tage "alle mulige instrumenter i brug" for at forsvare unionens værdier.