Sendte en Facebook-gruppe 5000 sygeplejersker i strejke?
Ifølge en arbejdsmarkedsforsker kan sociale medier komme til at spille en central rolle i overenskomstforhandlinger fremover.
Det var et markant nej, der fik markante konsekvenser.
Natten til lørdag nedlagde omkring 5000 sygeplejersker deres arbejde, fordi de ikke var blevet enige med kommunerne og regionerne om en ny overenskomst.
I løbet af foråret havde forhandlingerne ikke givet grund til de dybe panderynker, men da Dansk Sygeplejeråd (DSR) balancerede på kanten af succes og strejke, stemte to tredjedele af sygeplejerskerne nej til det tilbud, de havde på hånden.
Dermed blev en strejke, som sygeplejerskernes egen fagforening ad to omgange havde anbefalet at styre uden om, uundgĂĄelig.
Men hvordan kom det sĂĄ vidt? Hvorfor gik sygeplejerskerne sĂĄ klart imod anbefalingen fra deres egen fagforening? Og hvilken betydning kan det fĂĄ for strejken?
TV 2 opruller her historien om, hvordan en Facebook-gruppe endte med at sende fagbevægelsen på den anden ende, regeringen i en kattepine og landets sygeplejersker på barrikaderne.
Ja. Nej. Ja.
Vi begynder ved det, der kunne have været slutningen:
I løbet af foråret nåede arbejdsgiverne og de offentligt ansatte frem til en overenskomst for de næste tre år. De fleste sagde ja, men 25. marts indløb et overraskende og snævert nej fra medlemmerne af Dansk Sygeplejeråd.
DSR havde ellers anbefalet sine medlemmer at stemme for aftalen, men i en smal afgørelse endte nej-siden med et flertal på omkring 300 stemmer.
I første omgang tror jeg helt sikkert, at vi var en medvirkende årsag til, at det blev et nej
Marietta Petersen, bestyrelsesforkvinde i Foreningen af Danske Sygeplejesker
Knap en måned senere udsendte DSR et såkaldt konfliktvarsel, der betød, at hvis ikke man var nået til enighed om en ny overenskomst senest 20. maj, ville hver tiende sygeplejerske nedlægge arbejdet.
Mens konflikten rykkede nærmere, forhandlede DSR på livet løs med Danske Regioner og Kommunernes Landsforening (KL) i Forligsinstitutionen. Det er her, man sender fastkørte overenskomstforhandlinger hen for at blive løst, og et par dage i strejketid så der ud til at være en åbning.
18. maj sendte DSR en ny overenskomstaftale til afstemning blandt sine medlemmer. Der var ikke flere lønkroner, men til gengæld ville man nedsætte en såkaldt lønkomité, der skulle se på lønstrukturen og -systemet for offentligt ansatte.
Det var efter ønske fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Dansk Sygeplejeråd.
Aktivisterne
Fire uger senere kom medlemmernes svar.
Med rekordhøj valgdeltagelse blandt sygeplejerskerne valgte to ud af tre af DSR-medlemmerne at afvise den aftale, deres egen fagforening havde forhandlet hjem.
I runde tal havde 14.500 stemt ja til aftalen. Det dobbelte havde sagt nej, og dermed blev et snævert nej til en rungende afvisning.
Det betød, at DSR var nødt til at iværksætte den strejke, de havde anbefalet at undgå.
Ifølge formanden for DSR, Grete Christensen, kan man pege på mange årsager til det klokkeklare nej til den overenskomst, som sygeplejerskerne blev tilbudt efter at have forhandlet i Forligsinstitutionen:
Sygeplejerskerne frygtede, at lønkomitéen ikke ville få nogen effekt. De frygtede, at et ja til overenskomsten ville blive tolket som, at de var glade og tilfredse.
Derudover havde politikerne på Christiansborg i mellemtiden afvist et borgerforslag, der ville afskaffe den såkaldte tjenestemandsreform fra 1969, der anklages for at have ført til et årtier langt lønefterslæb for de kvindedominerede fag.
Vi kommer til at se mere af det her
Laust Høgedahl, arbejdsmarkedsforsker om overenskomstskampe på sociale medier
Og sĂĄ var der en x-faktor, der skubbede til korthuset indefra:
- Der er ingen tvivl om, at alle aktivistgrupperne har spillet sammen med de andre ting. De gik jo meget tydeligt ud i de her grupper og anbefalede et nej, siger Grete Christensen til TV 2.
21.000 sure sygeplejesker
En af de aktivistgrupper, Grete Christensen taler om, er Foreningen af Danske Sygeplejersker, der også står bag Facebook-gruppen 'Sygeplejersker er mere værd' med 21.000 medlemmer.
Gruppen er skabt af Marietta Petersen, der er bestyrelsesforkvinde i foreningen. Hun understreger, at hverken gruppen eller foreningen er tænkt som en kritik af Dansk Sygeplejeråd, men som et sted sygeplejersker kan "samles for at gøre noget sammen".
Marietta Petersen mener ikke, at Foreningen af Danske Sygeplejersker har ført kampagne for at få medlemmerne til at stemme nej.
Til gengæld vurderer hun, at sygeplejerskerne er mere oplyst nu, end de var tidligere, og at det er en medvirkende årsag til først det snævre og siden det noget større nej.
- Der er mange ting, der er blevet affødt af, at vi har samlet os i gruppen på Facebook. Det har skabt rammerne for, at vi kan debattere og handle på noget, der åbenlyst er skævt. I første omgang tror jeg helt sikkert, at vi var en medvirkende årsag til, at det blev et nej. Men i anden omgang var det meget større end os, siger Marietta Petersen til TV 2.
Bølgegang i fagbevægelsen
Sygeplejerskernes nej har også givet spændinger internt i fagbevægelsen, fordi Dansk Sygeplejeråd har argumenteret for, at deres medlemmer skal højere op i lønhierarkiet.
Det har fået formanden for FOA, Mona Striib, til at kritisere DSR for at "træde" på andre faggrupper. Imens har eksperter advaret om, at sygeplejerskerne potentielt spiller højt spil i jagten på ekstra lønkroner.
Hvis der pludselig bliver fundet ekstra penge til dem, vil alle andre faggrupper også kræve særbehandling næste gang, at der skal forhandles en ny overenskomst på plads, har argumentet lydt.
Laust Høgedahl, der er arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet, finder det bemærkelsesværdigt, at sygeplejerskerne to gange er gået direkte imod den anbefaling, deres egen fagforening er kommet med.
- Vi har set det før, men det sker bestemt ikke hver gang, der er overenskomstforhandlinger, siger Laust Høgedahl og peger på aktivistgrupperne og sociale medier som centrale årsager til sygeplejerskernes nej ad to omgange.
Skal vi løse det her uden politikerne, bliver det ren Robin Hood
Marietta Petersen, bestyrelsesforkvinde i Foreningen af Danske Sygeplejesker
Ifølge Laust Høgedahl er det nemlig første, men formentlig ikke sidste gang, at man kommer til at se en gruppe forsamlet på nettet direkte påvirke udkommet af overenskomstforhandlinger.
Præcis hvordan aktivistgrupperne vil bruge deres nyvundne indflydelse i konflikten er dog fortsat et åbent spørgsmål, mener arbejdsmarkedsforskeren.
Heller ikke formanden for Dansk SygeplejerĂĄd, Grete Christensen, er sikker pĂĄ, hvor situationen efterlader hendes organisation:
- Det er et spørgsmål, som er rigtig svært at svare på. Vi navigerer i det. Vi er i dialog med aktivistgrupperne, for vi mener, at vi med det klare nej nu har en fælles dagsorden, siger Grete Christensen.
Robin Hood og de sociale medier
Hvis ikke arbejdsgiverne og arbejdstagerne kan blive enige en om ny overenskomst, kan regeringen og Folketinget i sidste ende blive nødt til at afslutte konflikten med et lovindgreb.
Traditionelt vil politikere gerne holde sig ude af den slags konflikter, men hvis presset på sundhedsvæsenet bliver fort stort, kan det blive nødvendigt med et indgreb, har det lydt fra flere sider.
For Marietta Petersen og Foreningen af Danske Sygeplejersker har det hele tiden været hensigten, at lønkampen skulle lande på politikernes bord. Hun forventer ikke, at en ny aftale bliver sendt til afstemning uden et politisk indgreb.
Men hvad er jeres slutmål med konflikten? Hvad skal der til, før I er tilfredse?
- Jeg spurgte min bestyrelse i foreningen den anden dag. Seks ud af syv mente, at det var nok, hvis der kom en politisk forpligtelse i form af en konkret pulje penge til at udligne lønefterslæbet i det offentlige. Skal vi løse det her uden politikerne, bliver det ren Robin Hood, hvor man tager fra de rige (højtlønnede faggrupper, red.) og giver til de fattige, og det ved jeg ikke, om sammenholdet og fællesskabet kan holde til, siger Marietta Petersen.
Uanset udfaldet vil det blive fulgt med spænding af både politikerne, fagbevægelsen, sygeplejerskerne og alle andre med en aktie i arbejdsmarkedet.
For med et nej, der i høj grad er drevet af forsamlinger på sociale medier, er ånden så at sige ude af flasken, mener Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet:
- Der er altid en nej-kampagne ved overenskomstforhandlinger, men med sociale medier er det blevet meget billigere og lettere at mobilisere en nej-kampagne. SĂĄ vi kommer til at se mere af det her.