Ellemann kan godt se sig selv som minister i en Pape-regering

Venstreformandens plan A er fortsat, at han skal være statsminister i en eventuel blå regering, men han vil ikke afvise at nøjes med mindre.

I mere end 25 år har Venstre med Jakob Ellemann-Jensens egne ord været det store dyr på savannen i blå blok.

Men måske skal vælgerne inden længe vende sig til en ny virkelighed.

Under coronakrisen har de konservative halet voldsomt ind på Venstre i meningsmålingerne, og nu åbner selv Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, for at acceptere, at det ikke nødvendigvis er ham, der skal lede det borgerlige Danmark.

Der er nogle af de vejsidebomber, vi er kørt ind i undervejs, jeg ikke lige havde set komme

Jakob Ellemann-Jensen (V)

Han understreger, at det fortsat er plan A, men vil vælgerne det anderledes, kunne han godt se sig selv som menig minister i en regeringen ledet af den konservative Søren Pape Poulsen:

- Jeg pĂĄtager mig de opgaver, som Danmark giver mig. Det har jeg gjort hele mit liv, og det bliver jeg ved med, siger han og understreger, at det allervigtigste for ham er, at Danmark fĂĄr en anden regering end den socialdemokratiske, vi har nu.

Mindre end konservative

I den seneste megafonmåling, der blev lavet i slutningen af maj, var Venstre med en tilslutning på bare 11,4 procent blot det næststørste borgerlige parti - 4,4 procentpoint efter Det Konservative Folkeparti.

Det skub har gjort, at flere – blandt andre Det Radikale Venstres Sofie Carsten Nielsen – har luftet tanker om at pege på Søren Pape Poulsen som statsminister.

Jakob Ellemann-Jensen vil ikke forholde sig til, om sĂĄdanne meldinger presser ham:

- Jeg kan ikke forholde mig til andres engagement i at stille op til den post. Jeg kan bare konstatere, at jeg er Venstres kandidat, siger han og tilføjer:

- Det, der er vigtigt, er at fĂĄ en ny regering, og jeg synes, det er naturligt, at Venstre stiller sig i spidsen for den. Jeg synes, det er naturligt, at Venstre og de konservative er aksen i et borgerligt samarbejde, og sĂĄ mĂĄ vi se det der fra.

Lyn-analyse

Jeg er ikke i tvivl om, at Jakob Ellemann-Jensen gerne vil være statsminister i dette land. Det siger han også. Men der kan også være en virkelighed, der banker så hårdt på døren, at det ikke længere giver mening at udråbe sig selv som statsministerkandidat. Det er det, Jakob Ellemann kommer forsigtig ind på her.

Lige nu står Venstre og Konservative i meningsmålingerne til at blive nogenlunde lige store. Der er sket rigtig meget med vælgervandringerne, og med to år til næste valg kan der ske rigtig meget igen, men Ellemann er selvfølgelig nødt til at forholde sig til situationen nu og her. 

- Et hĂĄrdt ĂĄr

Jakob Ellemann-Jensen vil dog godt indrømme, at det helt generelt har været ”et hårdt år”. Med et glimt i øjet fortæller han, at det tidspunkt, han har haft det bedst, var den periode, hvor han var sygemeldt efter en operation for to diskusprolapser i halsen.

Særligt vinterens ballade om Inger Støjberg og Lars Løkke Rasmussens farvel har taget hårdt på ham:

- Der er nogle af de vejsidebomber, vi er kørt ind i undervejs, jeg ikke lige havde set komme, indrømmer Ellemann, inden han retter en slet skjul kritik mod de nu tidligere Venstre-profiler.

- Min forgænger har sagt, at man overtager skibet der, hvor det er i søen, og der må jeg bare sige, at hvor jeg overtog skibet, var der relativt mange bølger, og samtidig var der nogen, der var i færd med at bore hul i skroget indefra.

- Men derfor er det stadig min opgave at sikre, at vi fĂĄr rettet skuden op, og det synes jeg, vi er ved at fĂĄ gjort, fastslĂĄr partiformanden.