Vandrefalke yngler i hovedstadsområdet efter 100 års fravær
Der er i 2020 opgjort 17 ynglepar blandt vandrefalke i Danmark. De holder til på affaldsværker og klinter.
For første gang i 100 år yngler et vandrefalkepar i hovedstadsområdet.
I en redekasse 150 meter over jorden på toppen af en skorsten på Vestforbrænding i Glostrup har vandrefalkene slået sig ned - nu med to unger.
Det oplyser Dansk Ornitologisk Forening (DOF) i en pressemeddelelse.
Det er i historien ikke mange gange, at vandrefalken har ynglet i og omkring København, og efter de mange års fravær er der derfor tale om "en lille sensation", lyder det fra DOF.
Ikonisk fugl
- Vandrefalken er på mange måder en lidt ikonisk fugl. Den forsvandt fra Danmark i 1972 og var så væk i næsten 30 år, før den vendte tilbage som ynglefugl.
- Nu har den bredt sig langsomt i de seneste 20 år, men det er altså første gang, at den yngler i nærheden af København, hvor den ikke har ynglet i mere end 100 år.
- Det er en fantastisk nyhed for vandrefalken, men så sandelig også for fuglevenner og befolkningen i det hele taget, siger Knud Flensted, biolog i DOF Birdlife.
Vandrefalken er verdens hurtigste dyr og er blevet målt til at kunne styrtdykke efter bytte med 389 kilometer i timen.
Da den sidste vandrefalk forsvandt fra Danmark i 1972, var det blandt andet på grund af forfølgelse og forurening i form af miljøgiften DDT.
Men i 2001 dukkede et falkepar igen op ved Møn og lagde grundstenen for en stigende bestand.
I dag holder vandrefalkene blandt andet til på Møns Klint og Stevns Klint, på flere affaldsværker rundt i landet og på Storebæltsbroen.
Jo højere des bedre
Der er i 2020 opgjort 17 ynglepar i Danmark.
- Vandrefalken er en klippefugl, og den yngler fortrinsvis på stejle klipper og skranter. Så bygninger, kraftværker og skorstene er lidt en erstatning for bjerge og klipper. Så jo højere des bedre, siger Knud Flensted.
Han mener, at der godt kan være flere vandrefalkepar på vej til hovedstadsområdet.
- Vi kan i hvert fald håbe og forvente, at den nu vil yngle på Vestforbrænding i en årrække. For det er det, der typisk sker.
- Hvis først de har slået sig ned, så bliver de der og yngler, og hvis den ene fugl dør på en måde, kommer der typisk en ny fugl, og så vil de fortsætte med at yngle det samme sted. Så der vil de i hvert fald blive, siger biologen.
Men en normal dansk ynglefugl bliver den nok aldrig.
- Der er grænser for, hvor tæt de yngler på hinanden, så det bliver nok ikke en meget almindelig ynglefugl på noget tidspunkt, siger Knud Flensted.