Hver måned modtager Nikolas Wilki 3.200 kroner fra staten i form af et SU-lån.

Pengene bruger han ikke på husleje, studiebøger eller kaffe på den lokale café, som andre studerende måske kunne finde på.

I stedet køber den 23-årige økonomistuderende aktier for pengene.

Indtil videre har han lånt 150.000 kroner, og planen er klar: At udnytte det billige statslån til at skabe et så stort et afkast som muligt, mens han studerer.

- Jeg har tænke mig at låne alt, hvad jeg kan hele vejen igennem, fortæller han.

Først om tre år skal han til at betale af på SU-lånet. Mens han studerer, koster lånet ham fire procent i rente- derefter én procent i rente plus den såkaldte diskonto, der i øjeblikket er på 0 procent.

Så længe han kan opnå et større afkast på sine investeringer, giver det ingen mening for ham ikke at låne pengene.

- Det er det, der gør det så vanvittigt favorabelt, siger han.

Lån uden kreditvurdering

Indtil videre har hans investeringer givet et afkast på cirka 30.000 kroner. Han har placeret pengene i passive indeksfonde, og andre brede investeringer.

- Det kan gå op eller ned på markederne. Hvis det går ned, så er det også okay for mig. Det er noget, jeg har accepteret. Jeg har det okay med den risiko, siger han.

SU-lånet giver ikke bare en lavere rente, end Nikolas Wilki ville kunne få i banken. Det kommer heller ikke med gebyrer, spørgsmål eller kreditvurderinger.

Nikolas Wilki er ikke den eneste studerende, der har fået øjnene op for de mulige fordele.

- Jeg kender da en del af mine medstuderende, der gør det. Det er ikke usædvanligt, og når vi sidder til sociale arrangementer, er det da også noget, der bliver snakket om, siger han.

- Det er lidt forskelligt, hvor meget risiko folk påtager sig. Jeg tager ikke særligt meget, men der er nogle, der tager lånene til at investere i kryptovaluta, og der er risikoen en helt, helt anden, siger han.

Fristende mulighed

Også på CBS, Copenhagen Business School, er der studerende, der bruger SU-lån til investering, fortæller Alexander Hammergart, der er formand for studenterforeningen CBS Trading, hvor studerende med interesse for aktiehandel mødes.

Her er han flere gange stødt på studerende med SU-investeringer.

- Jeg vil ikke sige, at det er meget udbredt, men der er nogen, der benytter sig af muligheden, siger han.

Han har selv overvejet det, men ikke benyttet sig af muligheden.

- Du har jo mulighed for som studerende, der måske ikke har en kapitalopsparing, at låne nogle penge, som du kan se, om du kan få til at yngle. Det er jo blevet ekstremt nemt og billigt at handle aktier i dag på diverse onlineplatforme, siger han.

Hos foreningen Unge Aktionærer har man i flere år kendt til fænomenet. Det er dog svært at sige, hvor udbredt det er, fortæller formand Peter Flindt Heckermann.

- Men personligt har jeg hørt, at det bliver mere og mere udbredt, og i min egen studietid gjorde flere af mine medstuderende brug af denne metode til at opbygge en likviditet, de kunne investere for, siger han.

I foreningen tager man dog generelt afstand fra, at unge investerer for penge, de har lånt.

- Der er ingen, der kan spå om fremtiden, og ingen er stillet en garanti for, at ens investeringer kommer til at bære frugt, men de lånte midler skal stadig tilbagebetale uanset hvad, siger Peter Flindt Heckermann.

- Derfor er denne metode ikke noget, vi kan anbefale, selvom det for nogle kan virke fristende, siger han.

LYD: Hør Nikolas Wilki fortælle i P1 Orientering. Han er gæst 36 minutter inde i udsendelsen.

'Hvordan er nerverne?'

I disse år er der sket en eksplosiv vækst i interessen for at investere. Nye onlineplatforme og apps har tiltrukket mange unge investorer, fortæller Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet.

Han vil ikke afvise, at SU-lån til investeringer kan være en god strategi. For nogle.

- Det at lånefinansiere aktiekøb er ikke for alle. Det kan sagtens være en løsning for dem, der er bekendt med, hvad risikoen er, siger han.

Han mener, at man skal have erfaring og kende sig selv godt som investor, før man kaster sig i den slags.

- Man skal spørge sig selv: Hvordan er mine nerver, hvis de aktier jeg har købt, de er faldet med 25 procent? Går jeg så i panik? Kan jeg sove om natten?

Nikolas Wilkis investeringer får ham ikke til at ligge vågen om natten.

Han synes, heller ikke, at det er forkert at investere for de penge, han har lånt af staten. For staten får jo både lån og renter tilbage.

Hans drøm er at flytte til København eller udlandet, når han er færdig med at studere.

- Så har jeg en masse kapital, som man måske ville have svært ved at spare op, mens man er studerende. Så behøver man ikke at tage fat i banker eller andet, men man kan bare kan rykke med det samme. Det skaber en enorm stor frihed, siger han.

Mener at det er for nemt

Til gengæld kan han være mere urolig for de studerende, der låner til forbrug og har svært ved at betale af på deres SU-gæld.

- Jeg tænker, at det er meget nemt at komme til at låne pengene til forbrug. Jeg kender virkelig mange, der låner til forbrug, fordi man gerne vil gå på café.

På ti år er den samlede misligholdte studiegæld vokset fra 3,2 milliarder kroner til 10,3 milliarder kroner, viser en kortlægning, som Orientering på P1 har lavet.

Og skal han være helt ærlig, så synes Nikolas Wilki faktisk, at man burde gøre det lidt sværere at tage SU-lån.

- Jeg synes faktisk, at det er for nemt, siger han.

- Hvis man ikke forstår sig på renters renter eller hvilke risici, der kan være forbundet med at optage lån, så er det ret tidligt, man kan begynde at optage SU-lån som 18-årig, uden at der er nogen, der kigger dig over skulderen, siger han.