Eksperter er enige med læger om at fraråde frivillige vacciner – men årsagen er en anden
Folk, der har fået vaccinen fra AstraZeneca, bør ikke være bekymrede, lyder det.
Om et par uger er det planen, at de danskere, der ønsker det, kan blive vaccineret med en af de vacciner, som ikke længere er en del af det danske vaccinationsprogram.
Men det bør man lade være med, lød det onsdag morgen fra Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) og Praktiserende Lægers Organisation (PLO).
Advarslen bygger på en usikkerhed om vaccinens bivirkninger blandt andet fra et dansk forskningsprojekt, der peger på en risiko for utilsigtede blodpladeforstyrrelser for modtagere af AstraZeneca-vaccinen.
To eksperter, som TV 2 har talt med, er enige i lægernes konklusion – men ikke på grund af det danske studie.
Lille studie, stor reaktion
Studiet er baseret på 55 AstraZeneca-vaccinerede danskere og 25 personer, der er blevet vaccineret med en mRNA-vaccine, fortæller Anne-Mette Hvas, der er en del af forskningsprojektet.
Hun understreger, at det er en lille undersøgelse, men at der er fundet "en markør", der tyder på, at blodpladerne kan være aktiveret. I nogle tilfælde kan det betyde, at blodets evne til at størkne forringes, og det kan også blive en nøgle til at forstå de mere alvorlige bivirkninger ved vaccinen.
- Det er som sådan ikke skræmmende, og for dem, der er blevet AstraZeneca-vaccineret, betyder det ikke noget. Men det skal undersøges nærmere, siger hun.
I alt har lidt over 150.000 danskere har fået et stik med vaccinen, mens 820 danskere er færdigvaccinerede med den britisk-svenske vaccine, oplyser Statens Serum Institut til TV 2.
Selvom studiet er lille, tidligt i processen og i sig selv ikke bekymrende, deler Anne-Mette Hvas lægernes holdning til en frivillig vaccine.
- Jeg enig med lægerne, men argumentet er ikke vores lille, foreløbige studie, siger hun.
Jakob Stensballe, der er overlæge, ph.d., blødnings- og traumeekspert på Rigshospitalet og en del af Sundhedsstyrelsens ekspertgruppe, er enig med Anne-Mette Hvas.
- I min optik er det en overreaktion på nogle små signaler, som man skal tolke med meget stor forsigtighed, siger han. Han kalder studiets konklusioner for "endnu usikre". Og så er det i følge Jakob Stensballe både forventeligt og i langt de fleste tilfælde ufarligt at opleve ændringer i blodpladerne efter en vaccination.
- Alle typer af vacciner er kendt for i meget sjældne tilfælde at kunne give en eller anden form for påvirkning af blodpladetallet. En vaccine stimulerer immunforsvaret, og det kan give et fald i blodpladerne, siger han.
En storm i kroppen
I stedet mener begge eksperter, at der er en anden, tungere vejende grund til at takke nej til AstraZenecas vaccine: Nemlig kombinationen af sjældne blodpropper og et lavt antal blodplader, der har vist sig blandt folk, der er blevet vaccineret med den svensk-britiske vaccine.
Risikoen for den alvorlige bivirkning, der er blevet døbt VITT, fik først AstraZenecas vaccine og siden Johnson & Johnsons doser droppet fra det danske vaccinationsprogram.
Håbet blandt de danske forskere er, at flere undersøgelser kan forklare, hvad der sker blandt dem, der bliver ramt.
- Måske kan de her undersøgelser gøre os klogere på de mekanismer, man har set, siger Anne-Mette Hvas.
Jakob Stensballe fortæller, at VITT starter et "stormvejr" i kroppen, og at blodpladerne spiller en hovedrolle i det.
- Hvis antallet af blodplader falder, så kan det være et tegn på, at stormvejret er gået i gang, siger han.
150 milliarder per liter
Blodpladernes primære funktion er at få blodet til at størkne. Det er effektivt i flere situationer, for eksempel hvis vi prikker hul på huden, eller der opstår mindre indre blødninger i kroppen. Ved siden af det spiller blodpladerne også en vigtig rolle i immunforsvaret. Det er derfor, antallet af blodplader bliver påvirket, når vi bliver vaccineret. I sig selv er det ikke bekymrende, forklarer Jakob Stensballe.
- En patient kan sagtens få færre blodplader uden at mærke til det, siger han.
Vi har også en del at tage af: Et normalt antal blodplader ligger omkring 150 milliarder per liter blod. Men hvis antallet af blodplader bliver markant for lavt, under 50 milliarder per liter, kan der opstå problemer.
For når antallet af blodplader falder, kan blodet ikke størkne. Så bliver blødningen større, og hvis den sidder et kritisk sted er det farligt. Det er særligt alvorligt i VITT-tilfældene, lyder det.
- En del af VITT-patienterne får fatale blødninger i hjernen, og hvis blodet ikke størkner, er det forbundet med en stor risiko, siger Jakob Stensballe.
Hvis ens blodpladetal falder, kan det godt stige igen. Blodpladerne lever en uges tid i kroppen, og knoglemarven producerer løbende nye forsyninger. Derfor handler det om at "ride stormen af", hvis en person bliver ramt af VITT, så der bliver plads til dannelsen nye blodplader og et normalt niveau af blodplader.
Skidt fra kanel
Ifølge Jakob Stensballe er det vigtigt at holde VITT og de nye undersøgelser skarpt adskilte, når man taler vacciner, tilvalgsordning og tillid.
- Vi skal holde skidt og kanel for sig, siger han.
Anders Beich, der er formand for DSAM, erkender, at det er tidligt at konkludere noget på baggrund af den danske forskning. Men han fastholder, at man bør se på bivirkninger i bredere forstand end blot VITT.
- Der er bivirkninger, der ikke alene har med de alvorlige, men også med de almene påvirkninger af vores immunsystem at gøre. Vi er lige nu ved at udforske vaccinens fulde virkning, og hvis man skal anbefale en vaccine, skal man kende det fulde billede, siger han.
Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke vaccinerne fra Johnson & Johnson og AstraZeneca, fordi der er alternative vacciner og en ret god epidemikontrol i Danmark.
Set i lyset af det samt alvorligheden af VITT er det derfor helt fornuftigt at fraråde vaccinen ud fra en sundhedsfaglig vurdering, mener Jakob Stensballe. Men han kalder det "en politisk beslutning" og "et skråplan", at det er op til den enkelte selv at vurdere, om vaccinens fordele opvejer dens ulemper.
- Spørgsmålet er jo, om vi kan klæde en 19-årig, der gerne vil på Roskilde Festival, godt nok på til at tage stilling til de her ting, siger Jakob Stensballe.