Siden år 2012 har mere end 5.000 mænd og kvinder pakket deres liv sammen og forladt Europa for at tilslutte sig terrororganisationer som Islamisk Stat. Blandt de, der krydsede de europæiske grænser, var cirka hver femte en kvinde.

- Vi har aldrig før år 2012 set så mange kvinder rejse ud for at tilslutte sig en terrororganisation, siger Thomas Renard, der er forsker i radikalisering og terrorisme og tilknyttet den belgiske tænketank Egmont Institute.

Han er medforfatter til en bog, der slår fast, at det i flere europæiske lande har været muligt at retsforfølge og dømme hjemvendte IS-kvinder og mænd. Bogen er endnu ikke udgivet, men DR Nyheder har fået lov til at se opgørelserne.

Nu er kalifatet brudt sammen. Flere kvinder og børn sidder i fangelejre i Syrien. Nogle er allerede vendt tilbage til deres hjemlande. Andre har et håb om snart at komme det.

Ifølge en af opgørelserne er cirka en tredjedel af dem, der forlod Europa, døde, en tredjedel er vendt tilbage til Europa eller på anden måde væk fra konfliktzonen, og den sidste tredjedel er stadig i Syrien og Irak på fri fod eller i fangenskab.

I dag falder dommen så over en IS-kvinde i Italien.

Kvinden er tiltalt for medvirken til terror. Anklageren har bedt om fem års fængsel til IS-kvinden.

Det er helt centralt i tiltalen, at kvinden tilsyneladende har været fuldt opmærksom på, hvad hun rejste ned til, og at hun formodentligt har forsøgt at radikalisere sine tre mindreårige børn i Syrien. Alt sammen i samarbejde med sin mand.

I 2015 tog kvinden, hendes mand og deres tre børn til Syrien, for at tilslutte sig kalifatet. Det er uvist, hvad kvinden helt præcist har foretaget sig i kalifatet.

I Syrien fik IS-kvinden og hendes mand et barn mere. Kvinden og de fire børn blev evakueret fra al-Hol-lejren i september 2020. Manden er død i dag.

Tidligere er andre italienske IS-kvinder også blevet retsforfulgt. De er blevet idømt alt fra tre et halvt til ni års fængsel for deltagelse i en terrororganisation.

I sidste uge blev en 30-årig norsk IS-kvinde idømt tre et halvt års fængsel, for at have deltaget i terrororganisationen Islamisk Stat.

Sagen var skelsættende, fordi den slog fast, at dét at have lavet mad, passet hjem og født børn, er nok til at være 'deltagende' i en terrororganisation.

I videoen herunder kan du se, hvad kvinden havde at sige, da NRK fandt hende i al-Hol lejren i det nordøstlige Syrien, hvor hun sad fanget med sit syge barn.

Kvinden blev dømt efter den norske straffelovs paragraf 136A, som blev vedtaget i Norge i 2013.

Tidligere er også en anden kvinde dømt ved tingretten i Oslo. En somalisk statsborger, der havde søgt asyl i Norge, blev den første kvinde i Norge til at blive dømt for deltagelse i Islamisk Stat. Hun blev idømt to år og ni måneders fængsel.

Kvinden nåede aldrig til Syrien, men blev arresteret i Østrig, da hun var på vej til sin mand i 2017. I dag har kvinden afsonet sin dom, og er igen en del af samfundet.

Ifølge NRK befinder fire norske kvinder med tilsammen fire norske børn sig i lejrene al-Hol og al-Roj i Syrien.

Sverige har ikke kunnet straffe IS-kvinderne for deltagelse i en terrororganisation, som man sidste uge gjorde det i Norge.

Sverige havde nemlig ingen lov mod deltagelse i en terrororganisation før år 2019. Og eftersom mange af kvinderne rejste fra Sverige til Syrien mellem 2012 og 2015, kan de ikke blive dømt efter den nyere lovgivning.

En 31-årig svensk IS-kvinde er dog alligevel blevet idømt tre års fængsel for at have rejst til Islamisk Stat i Syrien med sit to-årige barn.

Hun blev dømt for at have bortført barnet fra faren. Han fik at vide, at de skulle på en uges ferie til Tyrkiet, men der gik seks år før han kom til at se sit barn igen.

Lige nu er det også en verserende retssag mod en 48-årig svensk IS-kvinde, som sammen med tre andre kvinder ankom til Sverige i slutningen af 2020.

Kvinden er mistænkt for, at have giftet sine døtre vægt i tvangsægteskaber og ladet sine mindreårige børn kæmpe og træne for Islamisk Stat, hvilket er en krigsforbrydelse.

Sverige har næsten ikke retsforfulgt nogle af sine cirka 150 hjemvendte IS-tilhængere.

Ud af de cirka 300 personer der rejste til IS, var cirka 65 kvinder, oplyser NRK.

I Finland er ingen hjemvendte IS-kvinder endnu blevet retsforfulgt. Lovgivningen forholder sig nemlig sådan, at deltagelse i en terrororganisation endnu ikke er ulovligt.

Finland har hjemtaget seks kvinder fra al-Hol og al-Roj.

Men selvom Finland ikke har en terrorlovgivning, der kan få kvinderne dømt på samme måde som i Norge, har det finske Central Kriminalpoliti undersøgt to kvinder for menneskehandel.

Kvinderne mistænkes for at have bragt mindreårige børn til det område, der tidligere var kontrolleret af Islamisk Stat. Den ene undersøgelse er afsluttet på grund af manglende beviser, mens den anden undersøgelse stadig er i gang, og forventes at være afsluttet i juni.

Cirka 350 ud af de 1050 mænd og kvinder, der siden 2012 har forladt Tyskland for at tilslutte sig en terrororganisation, er vendt hjem igen.

Sammen med Frankrig, Belgien og Holland, er Tyskland et af de europæiske lande, der retsforfølger allerflest tidligere fremmedkrigere.

I Tyskland indledes der en efterforskning i alle sager, men det er ikke altid, at det fører til en retssag.

Men flere hjemvendte IS-kvinder er blevet retsforfulgt ved de tyske domstole.

I slutningen af 2013 tilsluttede en tysk kvinde sig Islamisk Stat og giftede sig med en IS-kriger. Hun blev i 2019 idømt 5 års fængsel for at deltage i en terrororganisation, for at have boet i en lejlighed som Islamisk Stat havde plyndret sig til og for at have modtaget skydetræning samt våben.

En anden sag er i gang mod en 28-årig kvinde, der i 2014 rejste til Irak for at tilslutte sig Islamisk Stat. Kvinden er tiltalt for at have tilsluttet sig en terrororganisation og brud på våbenloven. Derudover er hun tiltalt for at en 5-årig slave, som kvinden og hendes mand havde købt, døde i deres varetægt.

Det er blot to ud af flere retssager, der har været og fortsat kører i Tyskland.

Der skal tages forbehold for, at DR Nyheder ikke har kendskab til alle sagerne, og derfor er overblikket ikke fyldestgørende.

Kilder: NRK.no, Eurojust, en endnu ikke publiceret bog, interview med Thomas Render, forsker i radikalisering og terrorisme og tilknyttet den belgiske tænketank Egmont Institute og interview med Kimmo Nuotio, professor i strafferet ved Helsinki Universitet.