Myndighederne skal undersøge bankernes negative renter: - De er påfaldende ens
Finans Danmark mener, at bankernes negative renter er et udtryk for konkurrence.
Forbrugerrådet Tænk går nu ind i debatten om de negative renter, som de mener kalder på en nærmere undersøgelse af konkurrencen mellem bankerne.
Ifølge forbrugerorganisationen er det påfaldende, hvor tæt de danske banker har fulgtes ad i indførelsen af negative grænser, og de opfordrer derfor myndighederne til at kigge bankerne efter i sømmene.
- Det er bemærkelsesværdigt, at bankerne har indført præcis den samme beløbsgrænse og rentesats på 0,6 procent. Det synes vi umiddelbart ikke ser ud til at være et tegn på god konkurrence, siger Mads Reinholdt, der er direktør i Forbrugerrådet Tænk, til TV 2.
Kritikken falder, efter at flere af landets store banker har sænket grænsen for, hvor mange penge man må have stående på sin bankkonto uden at skulle betale for det.
Og nu tilskynder Forbrugerrådet Tænk Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til at gå ind i sagen og undersøge, hvad der er foregået, siden landets store banker har lagt sig på det samme beløbsniveau.
Én blandt flere kritikere
I sidste uge sænkede Danske Bank grænsen, for hvornår deres kunder skal betale minusrenter for at have penge stående på en konto, til 100.000 kroner. Tidligere var grænsen 250.000 kroner.
Udmeldingen kom blot fem dage efter, at Nordea havde sat en lignende grænse. Dermed følger de to banker i hælene på Jyske Bank og Sydbank.
Jeg mistænker, at markedet ikke fungerer efter hensigten
Mads Reinholdt, direktør i Forbrugerrådet Tænk
Noget, der ifølge Mads Reinholdt vækker mistanke.
- Jeg vil ikke på nuværende tidspunkt sige, at der er noget galt, men jeg mistænker, at markedet ikke fungerer efter hensigten. Det ligner ikke et velfungerende marked, siger han.
Forbrugerrådet Tænk er ikke de eneste, som har været ude at kritisere bankerne for deres negative renter.
Erhvervsminister Simon Kollerup har også langet ud efter landets store banker, som han i et opslag på Facebook har kaldt for grådige.
Erhvervsministeren er dog efterfølgende havnet i et stormvejr for sin udmelding og er fra flere sider blevet bedt om at blande sig udenom.
Bankerne er ikke interesseret i at betale for hinandens kunder
Udover at få Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på banen ønsker Forbrugerrådet Tænk også at få Finanstilsynet til at granske, hvad der har fået fire banker til at kræve den samme rentesats på 0,6 procent, når kunderne har mere end 100.000 på bankkontoen.
De frygter, at forbrugerne på grund af de negative renter vil blive presset over i bankernes investeringsprodukter, som ikke nødvendigvis matcher deres risikoprofil.
Når bankerne opkræver 0,6 procent i negativ rente, er det fordi, Nationalbanken kræver en lignende rente for at have bankernes penge stående. Det betyder, at bankerne indtil da har tabt mange penge på at have private kunders penge liggende. Og netop derfor giver det mening, at bankerne følger hinanden, da de ikke er interesseret i at få kunder ind fra andre banker, da det koster dem penge, fortæller Finans Danmark.
- Konkurrencen mellem bankerne i Danmark er hård, og det er jo netop udtryk for konkurrence, at bankerne indretter sig efter markedsvilkårene og ikke mindst kundernes mobilitet, lyder det fra Kjeld Gosvig Jensen, juridisk direktør i Finans Danmark, i et skriftligt svar til TV 2.
- Når grænsen for negative renter rykkes, så kan kunderne vælge at rykke deres indlån over i andre banker, og den nye bank vil så opleve, at deres indlån stiger – og dermed den negative rente de skal betale til Nationalbanken. Bankerne har betalt negative renter til Nationalbanken fra 2012 og frem til 2019 og har altså tilbudt kunderne en ydelse, i dette tilfælde opbevaring af indlån, til under indkøbspris i samme periode.
Mener ikke, at der er tale om fri konkurrence
Mads Reinholdt anerkender, at der er nogle udgifter til Nationalbanken, som bankerne skal tage hensyn til.
Men han køber ikke præmissen om, at bankernes forskellige forretningsmodeller udmunder i de samme renter.
- Bankernes reelle omkostninger er ikke ens, men renten de sætter er ens. Det er der paradokset ligger, understreger han.
Men er der ikke tale om fri konkurrence mellem bankerne, som konkurrerer om ikke at skulle betale for hinandens kunder?
- Jeg kan bare sige, at vi ikke kan se, at det her er et udtryk for fri konkurrence. Det kan godt være, at de vil ligge tæt på hinanden, men ikke fuldstændig ens. Det er derfor, vi opfordrer myndighederne til at gå ind i det her.
Det er nu op til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen samt Finanstilsynet at vurdere, om de vil gå nærmere ind og undersøge bankernes adfærd.
Finanstilsynet bekræfter at have modtaget en henvendelse fra Forbrugerrådet Tænk og har følgende kommentar:
- Finanstilsynet ser på området med stor alvor og har, allerede inden modtagelsen af henvendelsen fra Forbrugerrådet Tænk, besluttet at iværksætte en undersøgelse af den information og rådgivning som bankerne giver til kunder, der ønsker at flytte midler fra indlån med negativ rente til investeringer, skriver kommunikationschef Jesper Christiansen i en mail til TV 2.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har ingen kommentarer til sagen.