Regeringens ambition om at oprette et modtagecenter i udlandet, hvor personer, der søger asyl i Danmark vil blive fløjet til, er kommet et skridt nærmere en realitet.

Det skete, da Folketinget i dag førstebehandlede et lovforslag, der skal gøre det juridisk muligt overhovedet at oprette sådan en modtagecenter i et tredjeland.

Ved en førstebehandling bliver en lov ikke vedtaget eller stemt ned - det sker først senere - men i stedet giver det partierne mulighed for at diskutere forslaget og fortælle, hvor de står i sagen.

Og flere partier - særligt de borgerlige - var da også tilhængere af idéen. Dermed tegner der sig en mulighed for, at regeringen kan gå videre med loven med stemmer fra de blå partier.

Men forslaget skabte alligevel en lang debat i folketingssalen i dag. For hvad er det overhovedet, politikerne er ved at tage stilling til? Lige nu har regeringen slet ingen aftale med noget andet land om at huse sådan et modtagecenter, og det var flere af partierne skeptiske overfor.

- Rent principielt har vi ikke noget mod sådan en model, og hvis den udføres rigtigt, kan den have nogle fordele. Det kræver bare, at vi er sikre på, at forholdene er i orden. Det er vi ikke.

- Tværtimod aner vi ikke, hvem Danmark eventuelt får en aftale med. Derfor ønsker vi ikke at give carte blanche til en sådan aftale, når vi ikke ved, hvad det vil betyde i virkeligheden, sagde SF's Karina Lorentzen Dehnhardt eksempelvis.

En uskik

Også hos Venstre lød der skepsis over, at man lige nu laver en lov om noget, man ikke ved hvad er.

- Venstre vil have mere kød på bordet, inden vi beslutter os for, om vi kan bakke op. Det er en uskik, at man ikke kan præsentere nogle konkrete tanker, måske to-tre lande, som det drejer sig om, så vi ved, hvad vi diskuterer, sagde Venstres Mads Fuglede.

Meningen med lovforslaget er, at hvis man er flygtning, der kommer til Danmark og søger asyl, så vil man blive fløjet til modtagecentret, mens ens asylsag behandles. Skulle man få ret til asyl, så bliver det ikke i Danmark, men i det pågældende land. Hvis ikke, så er det op til landet med modtagecentret at hjemsende asylansøgeren.

I stedet vil Danmark tage imod kvoteflygtninge fra FN.

- Det vil fjerne det incitatment, der får mennesker i Mellemøsten og Afrika til at risikere livet i deres bestræbelser på at nå Europa, når de sætter sig ud i faldefalde gummibåde, som højt betalte menneskesmuglere sender folk ud på havet i, siger Rasmus Stoklund, Socialdemokratiets udlændingeordfører.

Men hvilket land?

Og hvilket andet land skal så huse et modtagecenter? Det vil udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) altså ikke udtale sig om.

- Vi står nu tilbage med en god håndfuld lande, vi vil indgå en mere konkret dialog med. Det er forsøg på at se, om ikke vi kan lave et modcenter her.

- Ingen lande har sagt "ja, det laver vi, og det skriver vi under på her", sagde han i et interview onsdag.

Argumentet, siger regeringen, for at fremsætte lovforslaget, før der er en reel aftale med et land, er, at det vil gøre det lettere at få et land med på en aftale, hvis juraen i Danmark er på plads.

Samarbejde med Rwanda

I sidste uge underskrev udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) og udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) en aftale om et fremtidigt asylsamarbejde med Rwanda.

Men Tesfaye ville ikke fortælle, om Rwanda har sagt ja til at etablere et modtagecenter.

- Vi har indgået de her to aftaler, der handler om at skabe forudsætninger for fremtidigt samarbejde, men hvad vi konkret har diskuteret, må jeg holde i fortrolighed, sagde han i et interview i går.

Under debatten i Folketinget i dag sagde han dog, at der i hvert fald ikke er en fast aftale på plads med Rwanda.

'Hvordan kan man forsvare at synke så lavt?'

Flere partier principielt positivt indstillet overfor idéen om et modtagecenter i et andet land.

Der var dog også kritiske røster fra blandt andre Enhedslisten.

- Jeg kan ikke forstå, hvorfor Danmark skal udlicitere ansvaret til et fattigt afrikansk land. Hvordan kan man forsvare at synke til så lavt og usselt niveau, at man vil udlicitere den lille smule, vi allerede gør, lød det fra Enhedslistens Eva Flyvholm.

Også Radikale Venstres Kristian Hegaard kritiserede forslaget:

- Det inhumane i asylsystemet i dag gør man jo ikke op med. Mennesmuglere tjener styrtende på, at folk mister livet på Middelhavet. Det ændrer det her ikke, for det er stadig en forudsætning for at komme ind i det her system, at man banker på døren i Danmark, sagde han.

Derimod var der - trods de negative toner om ikke at kende til, hvilke lande der er i spil - opbakning til idéen fra en række borgerlige partier.

- Vi ønsker oprigtigt ministeren pøj-pøj med projektet og håber, at det lykkes. Falder det her til jorden, er Socialdemokratiets allerstørste valgløfte et blufnummer. Det håber vi ikke, at det bliver, lød det fra Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard.

Aftale bekymrer FN

Hos FN's flygtningeagentur UNHCR er man glade for, hvis Danmark vil samarbejde med Rwanda om deres asylsystem, men samtidig vækker en eventuel aftale om et modtagecenter bekymring, siger talsperson Elise Villechalene til TV2.

Hun henviser overfor TV2 til, at Rwanda allerede har modtaget tusindvis af flygtninge, og at man risikerer at overbebyrde dem ved at sende endnu flere flygtninge til landet.

- Hvis vi kigger på, hvor mange mennesker Rwanda allerede har taget mod, og det faktum at deres asylsystem stadig er under opbygning, så virker det modstridende at både hjælpe med at bygge systemet op og samtidig øge flygtningebyrden, siger hun.