Instrukskommissionen har i dag valgt at korrigere sin beretning om den ulovlige adskillelse af asylpar, som blandt andet har ført til kritik af flere embedsmænd og til en rigsretssag mod tidligere integrationsminister Inger Støjberg.

Det sker efter, at DR i podcasten Rigretsreporterne i sidste uge gjorde opmærksom på, at kommissionen i sin beretning fratager embedsmænd retten til at nægte at udføre en ulovlig ordre.

Så længe det blot er ulovligt

Kommissionen havde i sin beretning skrevet, at hvis en embedsmand modtager en ulovlig ordre, så ”skal embedsmanden efter almindelig opfattelse adlyde” og udføre den ulovlige ordre, så længe ordren blot ”er ulovlig uden at være klart ulovlig”. Og den havde tilføjet, at embedsmandens overordnede omvendt her har en ”ledelsesret”, der giver den underordnede embedsmand en pligt til at udføre den ulovlige ordre.

I den sammenhæng citerer kommissionen i sin beretning flere passager fra Finansministeriets såkaldte Kodex VII og henviser til juridisk litteratur fra blandt andre højesteretsdommer Jens Peter Christensen.

Men i Kodex VII står der det modsatte. Nemlig, at det derimod er den underordnede embedsmand, der i den situation har en ret til at nægte at udføre den ulovlige ordre: ”Her har embedsmanden ret til at sige fra, men ikke pligt til at sige fra”, kan man læse i Kodex VII.

En sådan ret til at nægte at adlyde gælder også, hvis embedsmanden får besked på at skrive noget usandt, fremgår det af Kodex VII. Og det påpeger Jens Peter Christensen i virkeligheden også i den bog, som kommissionen henviser til i en fodnote i sin beretning.

- I tilfælde, hvor det ikke er helt klart, om ministerens oplysninger er urigtige eller vildledende m.v., men hvor der dog er en stærk begrundelse for at mene, at dette er tilfældet, må det tilsvarende antages, at embedsmanden har ret (men ikke pligt) til at ’sige fra’, skriver Jens Peter Christensen i bogen.

Korrigerer både trykt og elektronisk beretning

DR og dagbladet Information har derfor i denne uge forelagt Instrukskommissionen, at den således flere steder i sin beretning fratager embedsmænd en sådan ret til at ikke at udføre en ulovlig ordre.

- Det har ikke været kommissionens hensigt, skriver den i dag på sin hjemmeside.

Kommissionen har samtidig besluttet, at den vil korrigere sin beretning. Det vil ske i både den trykte og i den elektroniske udgave, oplyser kommissionen til DR.

I modsætning til, hvad der står i beretningen, skriver Instrukskommissionen derfor nu på sin hjemmeside, at embedsmænd ikke behøver at adlyde ulovlige ordrer fra deres overordnede, men at ”en embedsmand i de tilfælde, hvor der ikke foreligger en klar ulovlighed, men hvor der er en stærk begrundelse for at mene, at noget er ulovligt eller i strid med sandhedspligten, har ret til at sige fra i situationen.”

Ingen betydning i instrukssagen

Ifølge kommissionen har korrektionen dog ”ikke nogen betydning for kommissionens vurderinger” af de enkelte embedsmænds ageren i sagen om de ulovligt adskilte asylpar.

Selvom kommissionen nu alligevel vedkender embedsmænd en ret til at nægte at udføre ulovlige ordrer, der blot er ulovlige men ikke er klart ulovlige, pålægger det nemlig fortsat ikke embedsmænd en pligt til at nægte at udføre en ulovlig ordre. En sådan pligt indtræder først, når ordren ligefrem er klart ulovlig.

Derfor vedrører den kritik, kommissionen har rejst mod en række embedsmænds håndtering af sagen, hovedsageligt perioden fra februar 2016 og frem. Det er nemlig her, kommissionen mener, at det ligefrem var klart ulovligt at adskille en række asylpar.

I perioden fra 28. april 2016 og frem blev ordningen imidlertid justeret, så den ifølge kommissionen nu blot var ulovlig, men ikke længere klart ulovlig. Af den grund måtte embedsmændene i perioden efter den 28. april gerne gennemføre den fortsat ulovlige og undtagelsesfrie adskillelse af alle nytilkomne mindreårige asylpar, påpeger kommissionen.

- Ordningen var således efter kommissionens opfattelse ulovlig, men ikke nødvendigvis så klart ulovlig, at embedsfolkene i styrelsen (…) havde en forpligtelse til at sige fra og nægte at følge den beskrevne ordning, skriver Instrukskommissionen fortsat i sin beretning.

Korrektionen af Instrukskommissionens beretning betyder således alene, at embedsmændene i den periode nu alligevel gerne måtte have nægtet at medvirke. Men altså ikke, at de burde have nægtet at gennemføre den fortsat ulovlige ordning. En sådan pligt til at undlade at gennemføre den fortsat ulovlige ordning havde embedsmændene ikke, så længe ordningen blot var ulovlig, påpeger kommissionen.