Finanstilsynet er bekymret for, at krav om klimarapportering kan få bankerne til at lukke for lån til små og mellemstore virksomheder, hvis de ikke i tide kommer i gang med at måle og rapportere deres klimapåvirkning.
“Det her er i første omgang et radarproblem. For den her udfordring skal mere på de små og mellemstore virksomheders radar, så de ikke står tilbage uden at være klar til at lave klimarapportering,” siger Jesper Berg, der er direktør for Finanstilsynet.
“Faren er, at de små og mellemstore virksomheder i fremtiden kan risikere at få sværere ved at få kredit og skal betale højere renter for at låne, hvis ikke de kan dokumentere, hvordan de påvirker klimaet eller arbejder for bæredygtighed,” fortsætter tilsynschefen.
Han frygter på sigt, at små og mellemstore virksomheder i yderste konsekvens bliver helt afskåret fra at hente kapital eller finansiering via den finansielle sektor, hvis ikke de får styr på deres klimapåvirkning, og hvordan de afrapporterer det, så banker og kunder kan forstå det.
Frygten for, at den store underskov af små og mellemstore danske virksomheder får sværere ved at låne i banken eller rejse kapital, bliver Bergs hovedbudskab, når han fredag taler til en konference, som Finanstilsynet har arrangeret sammen med Den Europæiske Investeringsbank om finansieringen af den grønne omstilling.
Den Europæiske Investeringsbank (EIB), der er ejet af EU’s medlemsstater, er udset til at spille en nøglerolle i den grønne omstilling i Europa. Banken skaffer langfristet kapital til investeringer, der bidrager til EU’s politiske mål, og skal placere 40 pct. af sine investeringer i klimarelevante projekter.
“Hvis der så er nogle, der siger, at de ikke tror på den grønne omstilling og vil blive ved med at bygge kulkraftværker, så må man trække i silkesnoren
Niels Bang-Hansen, chef for Business Banking Danmark i Danske Bank
Ifølge Berg er der dog ikke udsigt til, at det traditionelle “sorte” finansielle marked, hvor der ikke stilles klimakrav, når virksomhederne vil hente finansiering, lukker. Men det vil gradvist blive mindre.
“Finansiering er et spørgsmål om udbud og efterspørgsel, og hvis man ikke dokumentere ens klimapåvirkning, vil man få færre og færre finansieringskilder,” siger den danske tilsynschef.
Den vurdering deler man hos Danske Bank, der allerede har sendt 400 erhvervsrådgivere på efteruddannelse i bæredygtighed, netop fordi man vil have de små og mellemstore selskaber til at komme i gang med klimarapporteringen.
Her fremhæver man Dongs transformation til Ørsted, der ændrede selskabet fra at producere energi på kulkraftværker og hente olie og gas i Nordsøen til et vindenergiselskab, som det bedste eksempel på, hvorfor bankerne ikke bare skal smække kassen i for “sorte” virksomheder.
“Vi skal tage fat i dem (virksomhederne, red.) og forklare, hvorfor det er vigtigt, at de begynder på den her rejse. Men hvis der så er nogle, der siger, at de ikke tror på den grønne omstilling og vil blive ved med at bygge kulkraftværker, så må man trække i silkesnoren,” siger Niels Bang-Hansen, der er chef for Business Banking Danmark i Danske Bank.
“Når vi sætter kikkerten for det lange øje, er der ingen tvivl om, at det bliver sværere og dyrere for de virksomheder, der holder fast i en ikkebæredygtig forretningsmodel, at fastholde billige kreditfaciliteter,” fortsætter erhvervskundechefen.
Han understreger dog, at man er nødt til at være mere tålmodig med mindre firmaer, der stadig har dieseldrevne firmabiler, end når man siger nej til at finansiere et kulkraftværk.
Men for Danmarks største bank handler det i første omgang om at få smv’erne med på klimarapporteringen, for at de kan beholde deres salg. For Danske Bank er der en rød – eller snarere grøn – tråd mellem erhvervskundernes investeringer i bæredygtighed og fremtidssikring af såvel klimaet som bankens indtjening, og derfor har banken sendt 400 danske erhvervsrådgivere på kursus. De største virksomheder er allerede i fuld gang med at implementere klimamål og kortlægge, hvor meget energi de bruger, hvordan deres produkter påvirker miljøet og andre bæredygtighedsmål, men ifølge Niels Bang-Hansen, der er chef for Business Banking Danmark i Danske Bank, er det langt fra tilfældet blandt små og mellemstore danske virksomheder. Derfor er bankens erhvervsrådgivere sendt på kursus for at forstå, hvad esg-risici er, hvad de betyder for bankens risici og hvordan man kan få kunderne i gang med at investere i en mere bæredygtig produktion og kortlægning af klimapåvirkningen. “Rigtig mange af de meget store virksomheder er noget længere fremme på bæredygtighed end de små og mellemstore, og mange af dem kommer til at lave nye spilleregler, hvor de vil være meget mere interesserede i, hvad deres danske underleverandør udleder, og hvad planerne er for at nedbringe CO2-udslippet, end de har gjort tidligere,” siger Niels Bang-Hansen. “Risikoen for de store koncerner er, at hvis de ikke har en tilstrækkelig grøn profil, er der ikke så mange, der vil købe deres aktier eller investere i deres obligationer. Men den helt store risiko for de små og mellemstore virksomheder er, at de bliver fravalgt som underleverandører,” uddyber erhvervskundechefen. Kundernes klimaaftryk indgår i dag i bankens kreditpolitik, selv om man ifølge Niels Bang-Hansen ikke kan sætte en skarp pris på, hvad det koster at være en “sort” forurenende virksomhed. Men bankernes og Danske Banks risikobegreb er under forandring. Traditionelt har man fokuseret på kundernes regnskaber og finansielle performance, fordi kundens formue og indtjening var det, der bestemte kreditrisikoen, men fremover vil Danske Bank have kunderne til at gøre sig klart, hvad klimaudfordringer praktisk kommer til at betyde for deres drift og for deres finansielle risiko. “Det er noget investorerne begynder at interessere sig for, og det er noget myndighederne begynder at interessere sig for, og jo mindre grønt noget er, des større kreditrisiko er der faktisk for banken,” siger Niels Bang-Hansen. Selv om det først er nu, at man sender samtlige 400 erhvervsrådgivere på kursus, er der allerede er voldsomt stor interesse hos bankens kunder, fortæller Danske Banks danske erhvervskundechef. For kunderne skal lære at navigere og orientere sig i en ny virkelighed, hvor de skal kunne afrapportere om esg og bæredygtighed, så omverdenen forstår dem, og samtidig skal rådgiverne klædes på til at tale det samme, nye sprog. “Der er forskel på, om vi taler med A.P. Møller-Mærsk og virksomheder i den kategori eller mindre virksomheder. De vil have en langt større forståelse og udgangspunkt for at tænke i grønne termer end den gennemsnitlige danske mellemstore virksomhed.” Dansk økonomi er afhængig af eksportsektoren, og i Danske Bank er analysen, at hvis de små og mellemstore virksomheder kommer for sent ud af startblokken i forhold til konkurrenterne, udløser det tab for Danmark såvel som Danske Bank, fordi kunderne mister forretninger. “Det er derfor, vi er lidt tidligt ude her. Det er jo ikke fordi, jeg skal sælge et lån lidt billigere. Det er fordi, vi kan se, der er en trend, der er i fuld gang, hvor de store virksomheder er meget aggressive overfor deres underleverandører,” siger Niels Bang-Hansen, der i samme åndedrag understreger, at en grøn omstilling hos kunderne er en potentiel god forretning for banken. “Et er, at vi gør de rigtige ting for klimaet. Noget andet er, at vi forbereder vores kunder på, at de nok kommer til at blive mødt med nye krav af kunder myndigheder. Noget tredje er, at det her er cool business for banken,” fortsætter han. For når omstillinger bliver konkret, kræver det investeringer, og det er en del, der gerne skulle blive til “cool business”, fordi det bliver Danske Bank, der finansierer den. “Det kan endda også godt være, at projekterne bliver så store, at der skal en investor med, og tilfældigvis er vi også med på den side, fordi vi jo også har Danica,” siger Niels Bang-Hansen. “Vi var med i New York sidste år, hvor de danske pensionsselskaber skrev under på at investere 350 mia. kr. i den grønne omstilling. Så ikke alene har vi en glubende appetit på at finansiere de her ting, men også at investere i dem.”
“For de små og mellemstore virksomheder handler det stadig meget om, at dansk erhvervsliv består af rigtig mange mindre, dygtige virksomheder, der er underleverandører til store virksomheder, specielt i udlandet,” siger Niels Bang-Hansen.
“Og de store virksomheder kommer til at stille meget større krav til rapportering om bæredygtighed, så man bliver en del af værdikæden i den grønne omstilling,” fortsætter han.