Nyt dansk-norsk studie kortlægger bivirkningerne ved AstraZeneca

Forskerne siger, at resultaterne er "generelt betryggende", og der er ikke større risiko for de fleste bivirkninger.

Der er en let øget forekomst af sjældne, men alvorlige typer blodpropper i hjernen og en generelt øget forekomst af blodpropper i blodårene for dem, der får AstraZeneca-vaccinen.

Omsat til tal betyder det, at en ud af 40.000 vaccinerede risikerer at få en blodprop i hjernen.

Det viser et nyt studie, der netop har offentliggjort sine resultater, skriver Syddansk Universitet i en pressemeddelelse.

Studiet er ifølge forskerne bag ”generelt betryggende”, da der ikke er en større risiko for de fleste af de undersøgte bivirkninger.

De understreger, at risikoen for overhovedet at få en bivirkning fortsat er meget lav for den enkelte. Og hvis et land har øget smitte, og der ikke er andre vacciner til rådighed, opvejer fordelene ulemperne, siger Anton Pottegård, professor på Syddansk Universitet og en af forfatterne til studiet, i pressemeddelelsen.

Første studie af sin slags

Det er det første studie, hvor man systematisk har undersøgt mulige bivirkninger hos alle modtagere af vaccinen fremfor kun de indberettede bivirkninger, som tidligere studier har fokuseret på.

Man har kigget på 280.000 personer i alderen 18-65 år, der har fået vaccinen, ved at udnytte ”de unikke danske og norske sundhedsregistre”, lyder det.

- På denne måde sikrer vi, at vi får et samlet, retvisende billede af bivirkningerne. Indtil nu har man været afhængig af spontane indberetninger på de enkelte patienter, og det betyder en risiko for underrapportering af bivirkningerne, siger han i pressemeddelelsen.

VITT-syndrom er skyld i bremse

De blodpropper, som forskerne peger på som en sjælden bivirkning, i kombination med et lavt antal blodplader er det, der kaldes VITT-syndrom. Og netop det syndrom har været grund til, at Danmark har besluttet at pille AstraZenecas vaccine ud af vaccinationsprogrammet.

Det samme gælder i Norge.

Men selvom de danske sundhedsmyndigheder har skrottet AstraZeneca og i begyndelsen af ugen også tog Johnson & Johnson-vaccinen ud af vaccineprogrammet, er der stadig mulighed for at få fingrene i en dose.

Mandag blev et flertal på Christiansborg nemlig enig om, at det skal være frivilligt, om man vil have en af de to vacciner.

Der er dog en række ting, som praktiserende læger opfordrer til, at man overvejer, før man skriver sig op. Og det bør ske i samarbejde med egen læge, lyder det.

Faktorer som sygdomshistorik, mentalt helbred i forhold til at vente på sin tur, køn og alder bør indgå.

Risikoen for sjældne blodpropper for Johnson & Johnson lød i første omgang på én ud af 500.000 vaccinerede.

Den danske sundhedsstyrelse vurderer dog, at risikoen er omtrent den samme ved de to vacciner, da Johnson & Johnson-tallene stammer fra USA, hvor der er mistanke om underrapportering.