Mandag aften dansk tid afsluttes den sidste retsdag i sagen mod den tidligere politibetjent Derek Chauvin, som er anklaget for at have dræbt George Floyd under en voldsom anholdelse sidste maj.
Og skulle man være i tvivl om, at der er tale om den mest højprofilerede sag i landet, som er ved at nå sin afslutning, så står det hurtigt klart, når man bevæger sig rundt nær retsbygningen i Minneapolis.
Her er mange gader lukket ned, og betonblokke og meterhøje hegn er sat op. Samtidig er tusindvis soldater fra nationalgarden indkaldt for at kunne håndtere voldsomme uroligheder, som dem store dele af USA oplevede i sommer i kølvandet på netop George Floyd-sagen.
- Her i Minneapolis frygter man det værste og forbereder sig på det værste. Store dele af byen minder simpelthen om en spøgelsesby, siger Lillian Gjerulf Kretz, DR's USA-korrespondent.
- Stort set alle former for facader er blevet banket til med spånplader, siger korrespondenten.
Lillian Gjerulf Kretz er på gaden foran retsbygningen i Minneapolis:
'Alt bliver brændt ned'
En gruppe mennesker har stået foran retsbygningen og fulgt den sidste retsdag i den betændte sag om George Floyds død ved hjælp af en stor højttaler. Og de er langt fra alene.
Millioner af amerikanere følger nemlig med i sagen, fortæller Lillian Gjerulf Kretz.
- Det er en sag, der har hele USA's opmærksomhed. Der bliver læst rigtig meget ind i den her sag - det handler ikke kun om dommen over Derek Chauvin, slår hun fast.
- Det handler om USA's opgør med racisme og politibrutalitet. Der er meget på spil for hele USA, og derfor følger man nøje med i, hvad resultatet bliver her i Minneapolis.
En af dem, der er troppet op foran retsbygningen, hedder Elul Adoga. Hun håber, at Derek Chauvin bliver kendt skyldig.
- Jeg håber, at han bliver dømt og får, hvad han fortjener, siger hun. Hvis ikke, vil der komme en voldsom reaktion, spår hun.
- Folk er i forvejen vrede, så de bliver endnu vredere. Jeg bliver også mere vred. Alt bliver brændt ned. Jeg tror ikke, at der bliver noget tilbage i landet eller i staten, siger hun.
Elul Adoga mener, at systemet har mange mangler, men at en 'skyldig'-kendelse kan være et lille skridt i den rigtige retning.
- Vi ved allerede, at systemet er racistisk, men hvis han bliver frikendt, så ved vi, at de ikke gør fremskridt, men går den anden vej, siger hun.
- Så er der ikke noget håb for systemet.
12 nævninge har ansvaret
Den tidligere betjent er tiltalt for tre forskellige forhold. Kendes han skyldig i den mest alvorlige anklage - mord af anden grad - så er strafferammen op til 40 års fængsel. Han nægter sig skyldig og har valgt ikke at vidne i retssagen.
Efter aftenens afsluttende procedure bliver det de 12 nævninges opgave at se, om de kan nå frem til en enstemmig kendelse. Juryen består af to hvide mænd, fire hvide kvinder, tre sorte mænd, en sort kvinde og to kvinder af blandet race.
Både anklager og forsvarer har været med til at vælge de 12 nævninge samt de tre suppleanter.
Sagen mod Derek Chauvin startede for alvor den 29. marts, og undervejs har der været 14 retsdage med vidneudsagn. Her har både eksperter og vidner til episoden såvel som George Floyds bror og ekskæreste været i vidneskranken.
En stor del af vidnerne var indkaldt af anklagerne, som ifølge The Guardian brugte hele 10 retsdage på at præsentere deres sag, mens Derek Chauvins forsvar kun brugte to retsdage på deres indkaldte vidner.
Undervejs har fokus fra de to lejre været på to overordnede temaer: Magtudøvelse og årsagen til George Floyds død.
Her har anklageren beskyldt Chauvin for at have handlet for voldsomt og i strid med politiets egne retningslinjer. De har også argumenteret for, at George Floyd døde af iltmangel på grund af Chauvins metoder.
Derek Chauvins forsvarer har omvendt plæderet for, at Chauvins metoder var inden for rammerne, at de mange vidner udgjorde en risiko for betjentene, og at George Floyd døde på grund af et hjerteanfald, der skyldes hjerteproblemer og narkotika i blodet, beretter The Guardian.