72 druknede sidste år: Den største kategori er mænd, der falder i vandet alene i mørket

Den hyppigste type drukneulykke er overset, mener formanden for Rådet for Større Badesikkerhed.

Otte ud af ti, der drukner efter fald fra land, er mænd. Det kan for eksempel ske på hjemturen efter en glad aften i byen. (Foto: © Henning Bagger, Scanpix)

Det sker i mørket. Ofte langt fra kysten. Kuldechokket er så overrumplende, at der ikke bliver råbt om hjælp - hvis altså der var nogen i nærheden til at hjælpe.

Sådan er den typiske drukneulykke i Danmark. Hurtig, stille, uden vidner.

Og langt de fleste, der omkommer på den måde, er mænd.

- Det er en myte, at de fleste drukneulykker sker i badetøj. Fald i vand er den ubetinget største årsag til drukning. Og otte ud af ti er mænd. Det er det samme mønster, vi ser år efter år, siger Erik Bech.

Han er formand for den frivillige organisation Rådet for Større Badesikkerhed, der hvert år laver statistik på baggrund af presseklip om drukneulykker.

Statistikken giver et hurtigt overblik over de seneste tendenser, men betyder også, at en række ulykker, som senere vil blive registreret i Dødsårsagsregistret som drukneulykker, ikke er talt med.

Det ventes dog ikke at ændre på den konklusion, at ulykker, hvor mennesker faldt i vandet, dominerer druknestatistikken for 2020.

56 procent - 40 personer - døde på denne måde, heraf 31 efter at være faldet fra en havnekant, bro, bred eller bygning.

Ni faldt i fra et fartøj på vandet - for eksempel en færge, lystbåd, jolle, kano eller paddleboard.

Den stille druknedød

I de fleste tilfælde er det en mand, der går alene langs med vandet efter mørkets frembrud, der bliver en del af dødsstatistikken.

Det kan være hjemturen efter en glad aften i byen, der ender fatalt.

- Modsat en badeulykke er man fuldstændig uforberedt på det, der sker, og får det her kuldechok, siger Erik Bech og forklarer:

- Forestil dig, at du stiller dig under bruseren og tænder for den kolde hane. Vandet rammer dig på ryggen, og du gisper efter vejret. Det kan du ikke kontrollere.

- Hvis du falder i det kolde vand fra havnekanten, er det det samme, der sker. Du hyperventilerer, men kommer til at inhalere vandet ufrivilligt, mens du har hovedet under vand.

Det er spørgsmål om sekunder, der afgør, om faldet ender med døden eller livet, fortæller Erik Bech.

Er man så heldig at få styr på sin vejrtrækning og komme op til overfladen, melder det næste problem sig - hvordan kommer jeg op?

- I havnen er der måske ikke lige en stige i nærheden, og så har man et såkaldt exitproblem. Er man samtidig alene i mørket, så kan man heller ikke få nogen til at slå alarm, siger Erik Bech.

Ofte er det sidste fysisk umuligt. En drukneulykke foregår helt anderledes, end mange tror, forklarer Erik Bech.

- Det er slet ikke som på film. En drukneulykke er typisk en ret stille ulykke. Vidner til badeulykker forklarer ofte, at de troede, personen legede i vandet, fordi der ikke blev råbt efter hjælp.

Selvom soloulykkerne er uden vidner, findes der en række af dem, som er blevet nærstuderet, fordi de er blevet fanget af videoovervågning.

- Nogle kæmper i længere tid og prøver ligesom at kravle op ad en stige, der ikke er der. Hovedet er tilbage og munden er i niveau med vandet. Andre forsvinder med det samme under vandet og dukker aldrig op igen.

Følg kammeraten hjem

Hvorfor langt de fleste, der omkommer på denne måde, er mænd, ved man ikke.

Men sådan er det år efter år. Ikke bare i Danmark, men i hele verden, fortæller Erik Bech.

- En hypotese er, at mænd er mere risikovillige end kvinder og oftere går alene.

- Vi har øjenvidneberetninger fra Aarhus, hvor det er kvinder, der er faldet i vandet, men hvor det ikke er blevet fatalt, fordi de har været sammen med nogen og fået hjælp.

Udover at det altså er en myte, at den typiske drukneulykke sker i badetøj, er det også en fejl at tro, at man ikke kan drukne, hvis man bunde på et givent sted.

- Man plejer som tommelfingerregel at sige, at hvis vandet er dybere end ens arm er lang, så er man i overhængende risiko for at drukne, hvis man går i panik. Det er det, der tager livet af folk.

Hvis vi skal undgå de mange drukneulykker, skal danskene for det første være bedre til at svømme, siger han. Det giver bedre såkaldt 'vandparathed', som eksempelvis surfere og dykker har masser af.

- Det lyder banalt. Men der er rigtig mange, der ikke er særlig gode til at svømme. Og hvis man er dårlig til at svømme i lunt vand i en svømmehal, så er man endnu dårlige til at være i kontrol i koldt vand. Så sørg for at få det lært.

Det andet råd er lige så simpelt. Undgå at være alene.

- Man kan jo altid vurdere, om man lige vil tilbyde at følge ens kammerat hjem, hvis det føles lidt usikkert.