Anders Lomholt: Intet er tilfældigt i den sortklædte verden
Station 2-vært Anders Lomholt har brugt de forgangne måneder på at komme tæt på protestgruppen Men In Black.
Det er lørdag aften på ydre Nørrebro i København. Hundredevis af demonstranter stimler sammen. Ud af højttalerne buldrer slagsangen 'Mette Ciao'.
Mange er unge sortklædte mænd og kvinder i 20'erne og begyndelsen af 30’erne. Der er tatoveringer, korte army cut-frisurer og skimasker i balaclava-stil. Der er unge kvinder med Canada Goose-jakker, lange negle, dresset op som til en aften i byen. Med en god stak iskolde dåseøl og Breezers.
Det er fjerde gang, jeg er med, når demonstranterne fra Men In Black er på gaden.
Stemningen er god. I hvert fald indtil journalister som jeg selv trænger sig på med spørgsmål. Så bliver vi overdænget med kommentarer som:
- Nå, så er du ude og fordreje vores budskaber igen, hva'?
- Du er jo bare købt og betalt af Mette Frederiksen.
- Du bliver stillet til regnskab, er du klar over det? Vi husker kollaboratører som dig.
Mens de fleste danskere adlyder, når regeringen siger, vi skal blive hjemme, tage mundbind på, droppe ferien og alt det sjove, så er der opstået en lille, men stadig mere hårdnakket protestgruppe.
Jeg prøver at komme tæt på dem og lære dem at kende for at fortælle deres historie i TV 2s kriminalmagasin, Station 2. Men det er ikke nemt. Denne flok er ekstremt mistroiske over for medierne. De mener, at mine kolleger og jeg bevidst fordrejer deres fortælling. De føler sig misbrugt og misforstået.
Mange af dem har for længst opgivet mainstream medier som TV 2, DR og etablerede dagblade, som er ubrugelige i deres verden. De har deres egne kanaler. Primært Facebook, hvor Men In Black har 22.926 følgere samlet under sloganet "VI GÅR FOR DANMARKS FRIHED".
Mundbind var en hindring
I de to måneder jeg har fulgt Men In Black, er antallet af demonstranter vokset en smule fra gang til gang. Mange af dem møder jeg igen og igen. Men selvom jeg har forsøgt at overbevise dem om, at jeg er i byen for at fortælle, hvem de er, og hvorfor de demonstrerer, så er mistilliden intakt.
- Hvorfor skulle jeg tro på dig. Selv hvis du er så flink og forstående, som du siger, så sidder der jo bare en redaktør i den anden ende og fordrejer det hele. Jeg tror ikke en skid på jer journalister, var svaret fra en demonstrant.
Nu er epidemiloven lige vedtaget. Og restriktionerne fortsætter jo bare. Folk er vrede. De er rigtig vrede. De har fået nok.
Morten Jakobsen, stifter af Men In Black
At jeg gik med mundbind, forsøgte at overholde afstandskrav og undgå håndtryk var i sig selv en forhindring.
- Enten er du med os, eller også er du imod os. Hvis du skal rende rundt og snakke med os her, skal du droppe det der propaganda-pis. Mundbind virker jo ikke for fanden, fik jeg at vide.
Det endte med, at jeg for en stund opgav mundbindet og det sædvanlige to-meters afstandskrav til gengæld for ekstrem forsigtighed i privatlivet og på jobbet og hyppige coronatest. Efterhånden begyndte der at ske noget.
”Vi er folket"
Allerede før jul blev der snakket om Men In Black. Første demonstration var i november, da 75 sortklædte mænd gik på gaden. Måneden efter var der lidt flere. Politiet sagde, de var frustrerede hooligans, der var trætte af corona-restriktionerne.
Men så dukkede deres Facebookside op, som genererede masser af debat. Jeg blev selv nysgerrig, og et par dage før juleaften mødte jeg første gang manden, der grundlagde Men In Black: 29-årige Morten Jakobsen.
Han mødte op med fire af sine kammerater på en parkeringsplads foran McDonald's i Brøndby. Mødet blev kort, da jeg fortalte ham, at jeg gerne ville lave et tv-interview.
- Prøv lige at høre her. Det kan godt være, I har brug for os. Men vi har ikke brug for jer. Vi har vores egne kanaler, og vi har ingen problemer med at komme ud med vores budskab, sagde han.
Hvis ikke jeg gør modstand, så vil jeg have svært ved at se ham i øjnene, når han en dag spørger mig: ”mor, hvad gjorde du dengang, de tog vores frihed fra os?”
Stina Andersen, Men In Black-støtte
Tre uger senere, 9. januar, fik Men In Black i den grad sat dagsorden. Adskillige hundrede var på gaden, og det blev voldsomt, da de stødte sammen med politiet på Strøget i København og i Aalborg. 23 blev anholdt. Et par uger efter blev en dukke, der forestillede statsminister Mette Frederiksen hængt op i en lygtepæl med et skilt med skriften "HUN MÅ OG SKAL AFLIVES". Den blev brændt af, og kort efter var der igen slagsmål i de københavnske gader.
Ligesom flere andre journalister måtte min kameramand og jeg selv tage benene på nakken, da kampklædt politi rykkede hurtigt frem og ryddede gaden. Alternativt skulle vi om bag politikæden med risiko for at blive ramt af demonstranternes flasker og kanonslag. Jeg blev skubbet og mast op mod en mur, indtil politiet forstod, at jeg var journalist og lod mig være. En hektisk aften på jobbet, som gav lidt kredit fra demonstranterne.
- Hey, vildt nok. Så blev du lige trukket rundt af panserne. Nu går de sgu også efter journalister, sagde en demonstrant.
Konspiration "The great reset"
Men efter den demonstration havde jeg stadig ikke opgivet at få kontakt til arrangørerne bag Men In Black. Mens jeg ventede, brugte jeg tiden på at lære nogle af deres støtter at kende. Blandt andre Stina Andersen, der er veterinærsygeplejerske med speciale i krybdyr og langtidssygemeldt.
Hun tilbringer sine aftener og nætter foran computeren, hvor hun er aktiv i en del af de utallige grupper, der er opstået på Facebook. Hun er kritisk over for tvangsindgreb, epidemilovgivning, krav om mundbind, forsamlingsforbud og meget andet.
- Jeg ser mig selv som frihedskæmper. Lidt i stil med dem, der under Anden Verdenskrig bekæmpede nazismen. Nu er det bare en anden form for diktatur, vi er oppe imod, siger hun.
Stina Andersen fortalte mig om ”The great reset”. Det, som flertallet vil kalde en konspirationsteori, men som Stina Andersen og mange andre aktivister ser som en planlagt - nærmest kommunistisk - magtovertagelse, hvor en lille elite vil tage kontrol over hele samfundet og gøre de fleste af os til slaver.
Hun talte også om risikoen for et medicinsk diktatur, hvor medicinalvirksomheder, Microsoft-milliardæren Bill Gates og 'grå eminencer' indenfor verdenssundhedsorganisationen WHO vil bruge tvangsvaccine, test og overvågning til at fratage os vores frihedsrettigheder og tjene en masse penge.
- Jeg kæmper for, at min søn skal vokse op i et samfund, som jeg kender det. Hvis ikke jeg gør modstand, så vil jeg have svært ved at se ham i øjnene, når han en dag spørger mig: ”mor, hvad gjorde du dengang, de tog vores frihed fra os?”
Vi kommer til at fortsætte med det her. Der kommer til at være corona-restriktioner resten af 2021, og vi vil ikke finde os i det.
Morten Jakobsen, stifter af Men In Black
Nogle gange kan retorikken for de uindviede virke en smule komisk. Som når ”Folket” er på vej til Men In Black demonstration i København, og DSB's app pludselig går ned. I en af grupperne lyder kommentaren:
- Ret underligt at DSBs app er nede. Tydeligvis prøver OVERMAGTEN at forhindre os fra Jylland i at komme til DEMO! Det stinker. Men jeg går derover, hvis andre muligheder er lukkede, for jeg nægter at la min ret til at ytre min holdning træde under fode af den lorteregering.
I denne version af verden er intet tilfældigt.
Andre gange er retorikken skræmmende:
- Vi kan ikke tillade os at være fredelige mere! DET BEDSTE FORSVAR ER ET ANGREB!! Brænd Systemet, skriver en Facebook-bruger.
Morten Jakobsen stod frem
I slutningen af januar valgte grundlægger Morten Jakobsen at træde ud af anonymitetens skygge i et interview med DR's 'Aftenshowet'. Han følte sig presset af den stigende kritik af Men In Black efter afbrændingen af Mette Frederiksen-dukken og forklarede nu, at han tager afstand fra voldelige handlinger, at dukken ikke havde noget med demonstrationen at gøre, og at han ikke kan tage ansvar for alt, hvad de mange vrede demonstranter finder på.
Samme aften skrev jeg en besked til Morten Jakobsen, og denne gang svarede han - i modsætning til de mange andre gange jeg havde skrevet, siden jeg mødte ham på parkeringspladsen i Brøndby.
Det krævede flere beskeder og møder ude ved demonstrationerne, før jeg fik mulighed for at komme tæt på. Men i slutningen af januar fik jeg sammen med en fotograf adgang til at komme med til forberedelserne inden en demonstration i Aarhus.
- Vi har lært af vores fejl. Vi gør vores bedste for at undgå ballade med politiet, sagde Morten Jakobsen.
Han så ud til at befinde sig godt i forreste geled, hvor han ved hver demonstration styrer, hvornår demonstranterne skal stå stille for ikke at blive adskilt fra bagtroppen. Og hvornår de skal give den ekstra gas, når hundredevis af demonstranter står i det indre Aarhus og råbene gjalder op igennem gaden.
- Det her er det, jeg er god til. At organisere og bringe folk sammen.
Morten Jakobsen fortæller, at han har været syv år i inderkredsen i Brøndby Fri Sport, som er en af fodboldklubbens hooliganfraktioner. Nu har han droppet bolden til fordel for Men in Black.
- Vi kommer til at fortsætte med det her. Der kommer til at være corona-restriktioner resten af 2021, og vi vil ikke finde os i det. Jeg tror, vi bliver rigtig mange til sommer. Måske 20.000 eller 30.000. Vi skal vi nok få den frihed tilbage, som de har taget fra os.
- De vil kontrollere os
Sidste gang jeg møder Morten Jakobsen, er til demonstration den sidste lørdag i februar. Det er politiets vurdering, at op mod 1200 sortklædte demonstranter mødes på en plads på Ydre Nørrebro i København.
Han er nem at få øje på. I midten – der hvor menneskemængden er tættest. Han uddeler krammere til højre og venstre. Får anerkendende dunk på ryggen og faste håndtryk. Alle vil hilse på ham, der fik den sortklædte snebold til at rulle.
- Jeg tror, vi bliver rigtig mange i aften. Nu er epidemiloven lige vedtaget. Og restriktionerne fortsætter jo bare. Folk er vrede. De er rigtig vrede. De har fået nok.
Igen går det op for mig, at i denne verden er intet tilfældigt. Et pudsigt sammentræf er ikke bare noget, der sker.
To dage før demonstrationen på Ydre Nørrebro i København, gik sundhedsmyndighederne i alarmberedskab. Der var konstateret et udbrud af den frygtede sydafrikanske corona-variant. På Ydre Nørrebro i København.
- Tror du virkelig det er tilfældigt, Anders? Er det ikke lige lovlig mærkeligt, at de finder den her virus lige der, hvor vi skal demonstrere? Sådan noget det sker ikke bare. Det er sgu da, fordi de vil have mulighed for at kontrollere os. Og så kan de også dagen efter kritisere os og beskylde os for at være smittespredere. Det er meget smart, kan du ikke se det?, siger Morten Jakobsen.
En ung kvinde blander sig:
- De er godt nok smarte lige at finde på en sydafrikansk variant lige der, hvor vi skal marchere. De vil sgu da tvangsteste os. Og måske vil de bruge den nye epidemilov til at bure os alle sammen inde. Hvem ved?
Lidt efter brager det løs igen. Kanonslag, trommer, slagord, romerlys, røgbomber, fakler. Politiet er som altid talstærkt til stede. Siden slagsmålet på Rådhuspladsen 9. januar, har de indsat såkaldte dialogbetjente med bløde kasketter.
Denne aften er der ingen dialog. Det regner med kanonslag, og betjentene kigger sig stadig mere nervøst over skulderen mod demonstranterne. Efter få hundrede meter bliver betjentene samlet op af mandskabsvogne og erstattet af kampklædt politi. Stemningen er anspændt.
- Hey journalist. Pas på sig selv. Du risikerer at ende på den forkerte side af historien.
Jeg løber hurtigt, da et kanonslag lander lige ved siden af mig. Man kan også komme for tæt på Men In Black, men snart efter er jeg tilbage igen. Resultatet kan ses i aften, når TV 2 sender ”Station 2: Mænd i sort” klokken 20.50 eller allerede nu på TV 2 Play.