Jo, EU-landene har været fælles om at sikre europæerne vacciner mod covid-19.

Europa-Kommissionen har lavet aftaler med vaccineproducenterne på vegne af de 27 medlemslande, men det er EU-landene selv, der køber dem.

Det var også medlemslandene selv, der fastsatte indkøbskriterierne, men strategien har den seneste tid mødt voksende kritik, blandt andet fordi vaccinerne har været forsinket.

I dag er USA, Storbritannien og Israel langt foran EU, når det kommer til at vaccinere borgerne. Det skyldes dels, at de har været hurtigere til at godkende vaccinerne, dels at de har fået flere doser hurtigt.

Mette Frederiksen mener stadig, at det var rigtigt at købe vaccinerne ind i fællesskab, men hun har også sagt, at det ikke har været godt nok, og hun ser rejsen til Israel som et supplement til EU-samarbejdet, der skal sikre flere vacciner i årene frem.

- Jeg glæder mig over, at Danmark kan lave et samarbejde med Israel, der er verdensmester i vacciner lige nu. Det handler om at øge produktionskapaciteten, og det kan godt betyde helt lavpraktisk og helt konkret, at vi sammen bygger fabrikker, sagde Mette Frederiksen tirsdag.

De har gjort flere ting. Først og fremmest var Israel hurtige til at godkende Pfizer-BioNTech-vaccinen.

Den hurtige godkendelse fritog Pfizer-BioNTech for ansvar, hvis det skulle vise sig, at der var noget galt med vaccinen, og de første israelere rullede ærmerne op midt i december for at blive vaccineret. I Danmark var det først i slutningen af måneden, at den første borger kunne få et stik.

Israel lavede også en aftale med Pfizer-BioNTech om at dele sundhedsdata med virksomheden mod til gengæld at få flere vacciner.

Flere peger også på, at Israel formentlig har betalt mere for vaccinerne end EU-landene.

Og så har Israel et effektivt sundhedsvæsen, hvor der på ingen tid blev etableret mere end 300 steder, man kan blive vaccineret, og det endda helt uden problemer med tidsbooking eller køer.

I Israel er lige over 40 procent af befolkningen færdigvaccineret. I Danmark er det lige over tre procent.

Men Israel har altså hverken udviklet eller produceret vacciner mod covid-19.

De enkelte regeringschefer har vi ikke hørt fra, men en talsperson fra EU-Kommissionen afviste tirsdag, at sammenholdet i EU slår sprækker:

- Der er intet medlemsland, der har signaleret, at de på nogen måder ønsker at modtage færre doser fra den fælles vaccinestrategi, lød det.

Danmark og Østrig er dog ikke de eneste medlemslande, der har valgt at gå nye veje.

Ungarn har på egen hånd valgt at købe ekstra vacciner fra både Rusland og Kina, og også Slovakiet og Tjekkiet har købt den russiske Sputnik V-vaccine.

Hverken den russiske eller den kinesiske vaccine mod covid-19 er godkendt af Det Europæiske Lægemiddelargentur (EMA).

På den helt korte bane er svaret nej. Vi har ganske vist flere lægemiddelvirksomheder, der producerer andre vacciner eller står for dele af produktionen. Men ingen af dem kan producere med den teknologi, som de nye vacciner mod covid-19 bygger på.

Hvis vi i dag besluttede os for at ombygge en fabrik, så den rent faktisk kunne lave de nye vacciner, så ville det tage i omegnen af et år. Om alt gik vel. For det er en kompleks proces, der kræver de rette rammer, det rigtige produktionsanlæg, teknologien skal være på plads, folk skal uddannes, alt skal gennemtestes, godkendes og tjekkes nok en gang.

Staten har tidligere haft sin egen vaccineproduktion. I 2017 blev vaccinefabrikken købt af et saudiarabisk firma, som stadig producerer vacciner i de gamle fabriksbygninger, der ligger på Statens Serum Instituts grund i det centrale København.

Fabrikken er imidlertid bygget til at lave vacciner mod blandt andet polio, tuberkulose og stivkrampe. Og de bliver lavet efter en ældre og helt anden teknologi end de godkendte covid-19-vacciner. Derfor kan man ikke bruge den til at lave de nye vacciner.

Så det bliver altså ikke i denne omgang, at vi får de to stik med vacciner, der er produceret i Danmark. Men det kan være, at corona bliver en følgesvend i mange år, og at vi derfor skal genvaccineres årligt, lige som man gør med influenza. Det forudser statsministeren i hvert fald.

Og det er realistisk at producere vacciner i Danmark, hvis man ser et par år ud i fremtiden, siger Mikkel Møller Rasmussen, der er chefkonsulent i Lægemiddelindustriforeningen, som er brancheorganisation for lægemiddelvirksomheder i Danmark:

- Skal der bygges nye fabrikker, skal vi da byde os til. Vi er dygtige til at lave lægemidler i Danmark, så selvfølgelig kan vi også lave vaccineproduktion, siger han.

Ja, men det er ikke helt simpelt på den korte bane. I dag hjælper fabrikker i flere lande, herunder Belgien, Italien og Spanien med at producere covid-19-vacciner. Det samme gør Storbritannien. Og vaccinerne skal ikke bare produceres. De skal også hældes på flasker – noget, der i sig selv er en kompleks proces.

Ved en høring i EU i sidste uge sagde flere medicinalchefer, at det tager tid at banke produktionen i vejret.

For ikke alene er vaccinerne fra Moderna og Pfizer-BioNTech blevet udviklet på rekordtid. De er også lavet på en måde, som man aldrig har set før. De er såkaldte mRNA-vacciner, der bygger på kompleks viden og helt ny teknologi.

- Der er ikke blevet godkendt et mRNA-produkt i verden før Moderna og Pfizers vacciner. Så du kan ikke tage hen til en virksomhed og få dem til at producere vaccinen med det samme, sagde Stéphane Bancel, der er administrerende direktør for Moderna, på høringen.

Og produktion af vacciner handler ikke bare om fabrikker. Det handler også om viden, understregede Pascal Soriot, der er administrerende direktør i AstraZeneca, som har lavet den tredje EU-godkendte vaccine:

- Det tager lang tid at forklare, teste og validere det arbejde, der er gjort et sted, så det er ikke så simpelt at starte en produktion et nyt sted.

Og selv hvis man bygger en ny vaccinefabrik, kræver det et samarbejde med de medicinalfirmaer, der ejer vaccineopskrifterne for at kunne producere dem.

Mette Frederiksen ser imidlertid et behov for, at der bliver skruet op for produktionen af vacciner. Måske når vi det ikke til den her omgang corona, men for at være sikker på at have vacciner nok næste gang, hvis danskerne igen skal vaccineres mod corona.

Hun afviser derfor ikke at gå sammen med Israel og Østrig om at købe fabrikker, der kan hjælpe med produktionen. Og hun taler også om et offentligt-privat samarbejde med medicinalfirmaerne. Her kunne man forestille sig, at et land tilbyder at bygge en fabrik til vaccineproduktion mod til gengæld at kunne købe flere vacciner.

Det bliver vi forhåbentligt klogere på senere i dag, men i tirsdags sagde hun sådan her:

- Vi kan ikke blive ved med, hverken i Danmark eller Europa, at have den afhængighed, at vi ikke har vacciner nok. Derfor vil jeg gerne øge produktionskapaciteten. Det kan så være i et direkte samarbejde, hvor vi enten i Danmark, Israel eller andre steder fysisk og konkret understøtter produktionskapaciteten.