200.000 dyr. En millionforretning.

Minkavler Niels Christian Poulsen var en af landets største minkavlere.

I dag står han på en forladt farm og ser ned i et par tomme, beskidte kummefrysere. I efteråret var fryserne fyldt op med døde mink. Dyr, der døde, og som blev lagt på frost for, at de ikke skulle gå i forrådnelse. En helt almindelig procedure.

I løbet af sommeren stod det klart, at stadig flere minkfarme blev smittet. Og i et forsøg på at få kontrol med coronaen, begyndte myndighederne i slutningen af juli at overvåge alle landets minkfarme, der skulle sende prøver ind hver tredje uge.

Og det er her, Niels Christian Poulsen kommer ind i billedet.

I stedet for at indsende coronaprøver fra sine nyligt afdøde mink, brugte han, efter at det stod klart, at dyrene skulle aflives, en såkaldt kreativ måde, når der skulle tages prøver fra dyrene.

Det fremgår i et interview med Niels Christian Poulsen og en tæt samarbejdspartner, der blev lavet over flere dage i oktober og november af to journaliststuderende.

Den kreative måde bliver beskrevet af avleren og den tætte samarbejdspartner og går ud på, at prøven kan tages fra et dødt dyr, avleren ved ikke har corona.

Undervejs i interviewet med de to journaliststuderende beskriver samarbejdspartneren blandt andet, hvordan man kan dykke “lidt længere ned i fryseren” for at tage nogle dyr, som man allerede har testet en gang og er sikker på ikke har covid.

- Det er da rigtigt, at vi har da sendt et hold prøver ind, hvor det var den kreative måde, hvor vi siger, de er jo i zone, de skal aflives, det giver simpelthen ikke mening at få dem erklæret smittet. De var jo dødsdømt på det tidspunkt, sagde Niels Christian Poulsen i interviewet med de studerende.

Han siger også direkte adspurgt på et spørgsmål, at det er "taktisk smart" ikke at blive erklæret smittet. Avleren kunne i efteråret - i modsætning til i dag - se frem til en større sum penge fra staten, såfremt dyrene ikke havde corona.

Der var således godt 200 kroner i forskel i den erstatning, man ville få pr. avlsdyr, alt efter om de blev erklæret smittet eller ej, fremgik det af et orienteringsbrev til minkavlerne fra Fødevarestyrelsen dateret 10. oktober.

Det svarer til en million kroner i forskel pr. 5.000 avlsdyr.

Erkender fejl

I dag erkender Niels Christian Poulsen, at der ikke har været godt nok styr på prøvetagningen, efter at farmen var kommet i zone – en betegnelse for, at dyrene skulle aflives, fordi de var inden for en radius af knap otte kilometer fra en smittet farm. Han slår samtidigt fast, at det ikke var bevidst, og at økonomien "ikke spillede ind".

- Dyrene var jo dødsdømt. De var på vej i containeren, og vi havde egentlig mistet tilliden til systemet også, så der tog vi egentlig relativt afslappet på det, siger han til DR og forklarer:

- Vi har haft dyrene samlet i en fælles fryser, og har ikke fuldt styr på, hvor dyrene er kommet fra, siger han.

Niels Christian Poulsen siger videre i en kommentar, at han er rigtig ked af, at han har mistet hele sin minkvirksomhed, og at han "beklager eventuelle fejl", der er begået i efteråret.

Det, som minkavleren kalder en ’kreativ måde’ at udtage prøverne på, vækker opsigt blandt eksperter, som DR Nyheder har talt med.

Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet, kalder fremgangsmåden “et klart problem”.

- Hvis man får nogle falsk negative svar, der vitterligt var positive, får man ikke et klart billede af, om minkfarmen var smittet eller ej. Det forstyrrer det samlede billede af smitteudbredelsen. Det er helt katastrofalt, når man skal tøjle smitten og forhindre folk i at blive syge uden for minkfarmen, siger han.

Hans Jørn Kolmos bakkes op af professor i eksperimental virologi Allan Randrup Thomsen fra Københavns Universitet.

- Grunden til at man har en politik, hvor man skal tage prøver, er jo, at man skal få et billede af, hvor udbredt epidemien er, siger han.

Allan Randrup Thomsen påpeger, at minkene i sidste ende skulle aflives, men at det kan have haft betydning for myndighedernes overblik over epidemien.

Kritikken afviser Niels Christian Poulsen.

- Vi har gjort, hvad vi kunne for at smittebeskytte og ikke at bære smitte med rundt. Vi holdt os meget adskilt fra den øvrige del af samfundet i den periode, siger han.

Havde mistanke

Der har tidligere været mistanke om, at der er blevet indsendt falske coronaprøver fra andre minkfarme.

På baggrund af en detaljeret anmeldelse, som daværende fødevareminister Mogens Jensen modtog 6. november, blev to navngivne adresser i Hvide Sande kontrolleret af Fødevarestyrelsen.

Der var smitte på to besætninger med tilknytning til de anmeldte adresser, men der var alligevel ikke grundlag for at gå videre med en sag, vurderede styrelsen.

Efterfølgende iværksatte styrelsen en kontrol, der skulle granske, om der blev spekuleret i falske coronaprøver fra mink. Styrelsen kontrollerede 21 stikprøver fra farme, der på papiret var smittefri, ikke lå i Nordjylland eller var under coronamistanke.

Ud af de 21 besætninger var der syv smittede med corona. Ud af dem var fem besætninger smittet med corona i den nye stikprøve - i modsætning til den oprindelige overvågningsprøve, fremgår det af et notat fra Fødevarestyrelsen.

Men styrelsen fandt i samme notat ikke “grund til at antage, at der har været snydt med de indsendte prøver for at få et favorabelt negativt laboratoriesvar.”

Derfor kommer de nye oplysninger også bag på Hans Jørn Kolmos, der mener, at det er fuldstændig relevant at “få et klart billede” af sagerne.

- Det gælder også om at lære så meget ud af det her som muligt. Vi kan komme i en lignende situation med andre store husdyrbesætninger. Der kan komme minkavl igen i Danmark. Det er afgørende at få analyseret det her til bunds, så vi ved, hvad risikomønsteret er, siger han.

DR har forelagt kritikken for Niels Christian Poulsens samarbejdspartner, men vedkommende har ikke svaret DR på forelæggelsen.