Tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (løsgænger) vil i den kommende uge fremsætte to lovforslag i Folketinget om den rigsretssag, som hun selv skal på anklagebænken i.

Det skriver Berlingske.

For det første skal det ifølge Støjberg være muligt at sende live-tv eller -lyd fra Rigsretten, så danskerne kan følge med i hele processen - og ikke kun i det, som pressen vælger at referere.

- Det sker måske kun én gang i livet, at danskerne oplever en rigsret, så de skal da have mulighed for at følge med i denne historiske sag. Og jeg kan bare sige, at jeg har ikke noget at skjule, så hvorfor ikke give folk den mulighed, siger hun til avisen.

Det andet forslag går på, at de 26 dommeres syn på sagen skal lægges åbent frem, så det fremgår, hvilke dommere, der har stemt på hvilket resultat.

- En rigsretssag er en helt særlig ting, som er meget politisk, fordi halvdelen af dommerne er politisk udpegede, og det er Folketinget, som agerer anklagemyndighed.

- Derfor ligger behandlingen af en rigsretssag også fint i forlængelse af de traditioner, der er omkring et samråd, som bliver dækket med tv-billeder. Af samme årsag er det også helt naturligt, at man kan se, hvad den enkelte dommer har stemt, siger Inger Støjberg til Berlingske.

Hvad er en rigsretssag? Få svaret i videoen herunder.

Formanden for Den Danske Dommerforening, Mikael Sjöberg, er dog ikke begejstret for nogen af forslagene, slår han fast over for DR Nyheder.

- Det er en politisk beslutning og egentlig ikke min opgave at udtale sig om, men det vil være et brud på danske traditioner og langvarig retspraksis, hvis vi skal til at lave regler om enkeltsager.

Men for det første - hvad er til hinder for at sende rigsretssagen på live tv eller radio?

- Rigsretten kan godt undtagelsesvis tillade en tv-transmission. Men personligt synes ikke, det er en god ide. Der er hensyn at tage til embedsmændene, til vidnerne i den her sag, der har udført et stykke arbejde, som de skal ind og redegøre for.

- Og jeg mener ikke, at de skal risikere, at deres udsagn bliver klippet i stykker og 'highlightet'. Det er sagen alt for alvorlig til. Det mener jeg ikke, at vidner, der har pligt til at møde op, skal tåle.

Men kan Inger Støjberg ikke have en pointe i, at den her sag i høj grad er i offentlighedens interesse?

- Jo, men det er alle retssager. På den måde adskiller den sig ikke fra en masse andre retssager. Der er offentlighed i retsplejen, det vil sige, at enhver har lov til at komme ind og høre, hvad der sker. Pressen plejer også at være talrigt repræsenteret ved nogle af de mere celebre sager.

- Det kan den (pressen, red.) også være her. Men der er forskel på det og så en tv-transmission, hvor udsagnene vil blive klippet til og bagefter brugt i nyhedsudsendelser. Igen, det synes jeg, sagen er for alvorlig til. Det er er ikke et tv-show, det her.

Er der andre hensyn, som du synes er relevante i forhold til at afvise det her forslag?

- Primært er det af hensyn til vidnerne. Men jeg er ikke tilhænger af, at man laver love om enkeltsager. Det kan skabe et skred i alle vores andre kommissioner, granskningskommissioner med videre, hvis der pludselig skal være tv-transmission af vidner og i det her tilfælde embedsmændens forklaringer.

Det må du lige forklare. Hvad er det helt præcist, der risikerer at skride?

- Når et vidne kommer frem for retten har det pligt til at udtale sig og til at tale sandt. Og hvis der er snurrende kameraer, så tror jeg ikke, det er særlig befordrende for en stille og rolig og sandfærdig forklaring. Hvis man kan forestille sig, at alt, hvad jeg siger, kommer i TV-Avisen i aften og kører på fuld tryk i klippet form, det mener jeg ikke fremmer retsikkerheden.

- Jeg mener, det fungerer udmærket, at der ikke er nogen lukket proces. Pressen kan være til stede og sidde og skrive og bagefter fortælle, hvad der blev sagt. Men direkte transmission, hvor i øvrigt også vidner, der kommer efterfølgende og kan se, hvad der er blevet sagt, det mener jeg ikke er en nogen god ide.

Hvad med det andet forslag om, at der er gennemsigtighed i dommernes afgørelser. Hvad mener du om det?

- Igen er der tale om et brud på en tradition. Der er faktisk tale om en straffesag her. Det er bare Folketinget, der er anklagemyndighed. Men ellers foregår rigsretssagen fuldstændig som en almindelig straffesag. Og der nævner man heller ikke de voterende dommere ved navn. Det foregår helt anonymt ved skyld, hvem der finder, at beviserne er til stede, og hvem der ikke gør. Og det synes jeg også, tjener sagen bedst.

Men hvorfor er det et problem at bryde med den tradition?

- Jeg mener, at det er en inderligt dårligt ide, fordi det fungerer hver dag i de danske retssale ved, at de sidder dommere og domsmænd og nævninge. Der adskiller den her sag sig ikke så meget. Der sidder professionelle og ikke-professionelle dommere. Og jeg kan ikke se nogen grund til, at de skal træde frem enkeltvis ved navns nævnelse.

Men prøv lige at forklare, hvad problemet med forslaget er?

- Jeg kan vende det om og sige, at det er implicit, som om folk skulle stemme efter deres politiske overbevisning og ikke efter, hvad de har hørt i retten. Men jeg er overbevist om, at når sagen starter, så siger retsformanden, at de skal dømme efter det, de hører i retten. Og på den måde er det en sædvanlig sag, hvor man skal vurdere sagens beviser.

- Og hvis man skal stå frem med navns nævnelse og argumenter, så er det jo sådan set at mistænkeliggøre dommerne i sagen.

Kan det påvirke resultatet, hvis man kan se, hvem der har stemt hvad?

- Det ved jeg ikke, men jeg synes bare, at det er et problem, hvis man ikke kan stemme stille og roligt om, hvad man mener er fundet bevist og ikke bevist, som man gør i alle andre retssale hver dag i det danske samfund.

- Den her sag er ganske vist speciel, men så speciel er den heller ikke. Og jeg synes, man politiserer sagen på den her måde. Men nuvel, det er jo op til Folketinget, om man skal lave en særregel i den her sag.