Mens de rige lande vaccinerer på livet løs, halter Afrika efter

Der kan gå måneder, før vaccinationerne kommer i gang i Afrika, der endnu en gang står bagerst i køen.

Det er næsten som i Matthæus-evangeliet: Dem, der har, skal mere have. Og dem, der intet har, skal fratages det lidt, de har.

Sådan opfatter mange det her i Afrika, der ligesom alle andre kæmper med coronapandemien. Men hvor de øvrige kontinenter har rullet vaccineprogrammer ud allerede, halter Afrika efter.

Der er flere årsager: Rige lande har handlet stort ind, og i Afrika mangler der penge og faciliteter til de vacciner, som skal opbevares ved ekstrem kolde.

Afrika kommer til at vente i uger om ikke måneder, siger Verdenssundhedsorganisationen, WHO. Der er reserveret 900 millioner doser til Afrika, hvilket er nok til at vaccinere knap en tredjedel af de 1,3 milliarder indbyggere, men man er ikke begyndt endnu.

De rige har opkøbt over halvdelen

Chefen for WHO, Tedros Ghebreyesus, siger, at verden er på randen af en moralsk katastrofe, og at prisen vil blive betalt i menneskeliv. Han sætter tingene i perspektiv:

- Cirka 40 millioner er blevet vaccineret i de 49 rigeste lande. I de fattigste lande er tallet 25. Ikke 25 millioner, ikke 25.000 – kun 25, siger han ifølge BBC uden at nævne, hvem eller hvor der er blevet vaccineret.

Indtil videre er ingen af de vestlige vacciner blevet uddelt i Afrika. En koalition af organisationer og aktivister ved navn The People’s Vaccine Alliance siger ifølge BBC, at rige lande, der repræsenterer 14 procent af jordens befolkning, har opkøbt mere end halvdelen – 53 procent – af alle de mest lovende vacciner.

Canada ligger i toppen med nok vacciner til at give alle indbyggere en dosis fem gange. De rigeste lande var hurtige til at reservere vaccinen, længe inden den var godkendt.

Det minder lidt om situationen i 90’erne, da HIV-medicin fremstillet i USA var seks år om at komme til Afrika, som havde langt de fleste HIV-smittede. Netop UNAIDS opfordrer kraftigt til, at medicinalfirmaerne ikke udnytter situationen.

- Vi forlanger ikke, at de skal tabe penge på det, men dengang reddede billig kopimedicin mange liv. Det er det samme, vi beder om nu. Firmaerne kan stadig tjene penge, selvom de deler opskriften med andre, siger Winnie Byanyima fra UNAIDS til BBC.

Stort mørketal

Et af problemerne i Afrika er distribution på grund af manglende infrastruktur og ikke mindst at holde vaccinen kold. Eksempelvis Pfizers vaccine skal opbevares ved minus 70 grader celsius.

Nogle afrikanske lande har dog gode erfaringer med vaccineprogrammer, som der har været mange af. Måske er de endda en af forklaringerne på, at pandemien ikke har fået det greb om afrikanerne, som mange havde frygtet. Det reelle antal smittede kender ingen, mørketallet er stort.

Der er andre mulige forklaringer på det lave antal smittede, som man kender til: den unge befolkning, lang erfaring med epidemier, immunitet fra andre lignende virusser, lav rejseaktivitet og udendørsliv.

Sydafrika skal betale mere end EU-landene

Det værst ramte land i Afrika er det forholdsvis rige Sydafrika, der ovenikøbet har sin egen variant af virussen. Men heller ikke der er man begyndt af vaccinere.

I sundhedsministeriet siger Anban Pillay, at de vacciner, som de fleste andre lande bruger, ikke nødvendigvis er ideelle for Sydafrika på grund af kravene om lav temperatur.

- Vi venter på den vaccine, der er rigtig for os, og den er ikke fremstillet endnu, siger han.

Sydafrikas præsident, Cyril Ramaphosa, siger, at man har sikret sig 20 millioner doser til levering i første halvdel af i år. 40 millioner indbyggere skal have den, men der er ikke noget program for udrulningen. Landets eksperter forventer at få doser nok til ti procent af befolkningen mellem april og juni.

Sydafrika skal i øvrigt betale 2,5 gange så meget for vaccinen, som lande i EU skal. Oxford-AstraZenecas vaccine koster 5,25 dollars i Sydafrika, mens EU kun skal give 2,16 dollars. Det siger Sydafrikas sundhedsministerium til Al Jazeera uden at forklare forskellen i pris.

Medicinalfirmaet har ikke kommenteret ministeriets påstand.