Jeg har været fyldt med skiftevis undren og begejstring, når jeg har fulgt coronatallene den seneste uge. Det tyder på, at vi er i gang med noget, som virkede helt umuligt for kort tid siden.
Det britiske bæst, som virkede nærmest uovervindeligt, ser ud til at være tøjlet. Vi er måske (det er et kæmpestort måske) i gang med at besejre det.
Jeg henviser selvfølgelig til de kraftigt faldende smittetal, og ikke mindst at tallene for den britiske mutation B117 ser ud til at være stagneret.
Det udløser en byge af spørgsmål:
Skyldes det, at nedlukningen og vores allesammens opførsel har været supereffektiv? Eller er den britiske mutation mindre farlig end frygtet? Vil vi så snart kunne løsne restriktionerne og sende børnene tilbage i skole?
Disse spørgsmål vil jeg forsøge at give en slags svar på i denne udgave af ’Ugens coronatal forklaret’.
Hvordan går det med det britiske bæst?
Usikkerhed er nok det mest hyppige ord, der er kommet ud af munden på epidemiologer og folk fra Statens Serum Institut denne uge.
Og med god grund. Der er stadig rigtig meget, vi ikke er sikre på om B117. Men før vi dykker ned i det, er det værd at kigge på de danske tal om B117, vi kender.
Hvis du har set regeringens pressemøder eller læst nyhedsartikler, er du nok stødt på en version af nedenstående graf, der viser, at B117 udgør en større og større andel af de smittede.
Grafen kan godt være lidt forvirrende, når der samtidig er historier om, at B117 bliver holdt i skak og er mindre smitsom end frygtet.
Tallene i grafen er sådan set gode nok. Problemet med illustrationen er, at der er blevet færre og færre smittede i alt uge for uge. Så B117 udgør en større og større procent, men det er af en mindre og mindre kage.
Derfor siger procenten i sig selv ikke noget om, hvor mange der smittes med B117. Man kan i stedet se på det faktiske antal, der er blevet fundet af folkene i Aalborg, der sekventerer generne på tusindvis af positive coronaprøver hver uge. Det ser sådan her ud:
Den graf tager dog ikke højde for, at det indtil nu ikke har været alle coronaprøver, der er blevet tjekket for B117. Det er et stort arbejde, og selvom Danmark er et af de førende lande, har vi kun sekventeret mellem 11 og 34 procent.
Hvis man skal gætte på det ’sande’ antal, må man altså gange med den andel af prøverne, der ikke er undersøgt for mutationer. Det er et lidt risikabelt regnestykke, for der er statistisk usikkerhed, og enkelte af prøverne er ikke tilfældigt udvalgt, fordi man har undersøgt familiemedlemmer af folk, der beviseligt var smittet med B117. Det kan gøre tallene kunstigt høje. Alligevel giver det et fingerpeg om, hvor mange man kunne have fundet, hvis alle prøver var blevet undersøgt.
Opgør man det på den måde, har der tydeligvis været en kraftig stigning i december, men efter nytår er kurven fladet ud.
Det er en lignende, men meget mere avanceret, beregning, der i tirsdags fik Statens Serum Institut til at melde ud, at kontakttallet for B117 var nede på 0,82. Altså at 10 smittede smitter 8 andre i gennemsnit.
Det er en ønskesituation, fordi der så vil blive færre og færre smittede – også med B117.
Sammenligner man så det tal med kontakttallet for den ’almindelige’ corona på 0,6, bliver resultatet, at B117 er 36 procent mere smitsom. Altså temmelig meget lavere end de tal, vi har hørt fra udenlandske studier.
Det giver allerede anledning til en gryende politisk diskussion om, hvor hurtigt vi bør åbne samfundet igen.
Hvor meget mere smitsom er den så?
Der er god grund til at eksperterne denne uge er blevet ved med at nævne usikkerhed, hver gang emnet har været B117.
For den måde, man har undersøgt smitsomheden på, har en indbygget usikkerhed. Man tager nogle tal, der viser et lille udsnit af virkeligheden, og så bruger man dem til at komme med et kvalificeret gæt på, hvordan resten ser ud.
Når Statens Serum Institut kommer frem til 36 procent, understreger de samtidig, at tallet reelt kan ligge et sted mellem 19 procent og 53 procent. Det skyldes, at der ikke er fundet særlig mange danske tilfælde.
De britiske studier, vi hørte meget om lige efter nytår, har flere data, fordi så mange briter har været smittet med B117. Men de har stadig stor usikkerhed også. Nedenfor kan du se en sammenligning af de intervaller for smitsomhed, undersøgelserne viser.
Men der er en ekstra faktor, man skal have med i sammenligningen. En, som mange glemte at fokusere på den første tid, da de britiske tal skulle oversættes til danske forhold (inklusive Statens Serum Institut, og også undertegnede, må jeg indrømme).
Det handler om, hvor hurtigt man smitter andre. Den såkaldte generationstid. De britiske forskere antager, at der går i gennemsnit 6,5 dage, men herhjemme har man lagt sig fast på 4,7 dage.
Det betyder, at der med det britiske antagelse er cirka 9 generationer på to måneder, mens der med den danske er cirka 13.
Når man regner smitsomhed ud, prøver man at finde ud af stigningen i smitte per generation. Det betyder, at de britiske tal for stigningen ville være lavere i hver generation, hvis man brugte den danske model.
Ligegyldigt hvordan man vender og drejer tallene, er der dog ingen tvivl om, at B117 er mere smitsom, og at det har betydning for udviklingen den kommende tid.
Kan vi så holde skansen de næste måneder?
Det lave kontakttal lige nu skyldes, at vi har været rigtig gode til at gøre det svært for virus at sprede sig.
Der er en del forskellige projekter, der holder øje med vores adfærd. Blandt andre HOPE-projektet fra Aarhus Universitet, et løbende studie fra Imperial College London og et projekt fra DTU, der følger, hvor meget vores mobiltelefoner flytter sig.
Alle undersøgelserne viser, at vi i øjeblikket har skruet ned for vores sociale kontakter, så vi nu er nede omkring det niveau, vi så i foråret.
Men virus er ligeglad med, hvad vi gjorde i går. Den spreder sig i samme øjeblik den får de rette betingelser. Derfor kommer udviklingen de kommende måneder til at afhænge af, om vi fortsat kan holde smitten nede.
Hvis vi fortsætter på fuldstændig samme niveau med et kontakttal på 0,6, ser det rigtig godt ud.
Det kan illustreres med endnu et risikabelt regnestykke. Her bliver det endnu mere usikkert, fordi selv små forskelle bliver store, når man kigger langt ud i fremtiden.
Regnestykket kræver, at man gætter lidt, for vi skal have et udgangspunkt. Altså hvor mange smittede der er lige nu, som hver især kan give smitten videre til næste generation.
Lad os sige, at vi lige nu har omkring 800 smittede om dagen i alt. Bruger vi tallene fra det tidligere risikable regnestykke, kan vi gætte at omkring 70 af de dagligt smittede har B117.
Det giver følgende kurve de næste 2 måneder:
Der skal dog ikke særlig store adfærdsændringer til, før kurven får et helt andet forløb. Lad os lege med tanken om, at vi slækker restriktioner og begynder at se hinanden mere fra i morgen. Vi sætter kontakttallet for den almindelige coronavirus til 1. Den britiske mutation vil så stå til 1,36 (husk dog det med usikkerheden). Så vil kurven se sådan ud:
Jo længere ud i fremtiden, man lader sådan en kurve fortsætte, jo vildere bliver tallene. Sådan er det med eksponentielle udviklinger, hvor der hele tiden kommer renters rente oveni.
I ovenstående fantasieksempel vil en ekstra måned få kurven op på over 20.000 dagligt smittede. Hvis B117 sættes til at være 53 procent smitsom i stedet for 36, som der jo er rum for i de danske tal, går det mange gange hurtigere.
Sådan vil det selvfølgelig aldrig udspille sig i den virkelige verden. Der ville blive sat ind med nye tiltag for at bremse smitten, længe inden det kom dertil. Det er det, statsministeren taler om, når hun siger, at vi skal danse med corona.
Når man kigger frem mod de kommende måneder, er det dog ikke kun vores opførsel og mængden af restriktioner, der kan få betydning for smitten. Testsystemet, bedre smitteopsporing og flere vacciner kan formentlig gøre en forskel også.
Hold øje med:
De daglige tal for B117, for vi bliver snart lidt klogere.
Fra denne uge er målet, at alle danske prøver skal sekventeres, så man finder samtlige tilfælde af den britiske mutation. Der vil selvfølgelig stadig være et mørketal af smittede, som ikke bliver testet, fordi de ikke har symptomer. Men generelt vil der blive meget bedre styr på antallet.
Det vil føre til et mere præcist kontakttal for B117.
Og netop kontakttallet er værd at holde øje med, når det kommer på tirsdag og de kommende tirsdage. Det nuværende tal på 0,6 er vildt lavt. Det er ikke sikkert, at vi bliver ved med at begrænse vores sociale kontakter – især ikke når vi får at vide, at det går rigtig godt.
Og den positive kurve, hvor vi besejrer det britiske bæst, er altså bygget på en antagelse om, at vi bliver ved med at være lige så gode til at holde smitten nede.
Vaccinerne kan den kommende tid få stor betydning for, hvordan epidemien forløber. Du kan høre meget mere om dem i DRs nye podcast 'Stikket dybere':