Det kan godt være, at Danmark om bare få måneder står til at modtage så mange coronavacciner, at stort set alle, der ønsker det, kan blive vaccineret mod covid-19. Det ændrer bare ikke på, at der lige nu og her, hvor smitsomme coronavarianter for alvor er begyndt at sprede sig på kontinentet, er en akut mangel på doser i både Danmark og de andre EU-lande.

Derfor bør landene gøre alt, hvad de overhovedet kan, for at få vaccineproducenterne til at levere endnu flere doser – og hellere i dag end i morgen.

Det var budskabet fra statsminister Mette Frederiksen (S), efter at hun i aftes havde brugt mere end fire timer på at diskutere coronasituationen med sine EU-kolleger på et virtuelt topmøde.

- Vi skal presse på, alt hvad vi kan – fra alle hjørner af EU – så vi kan få leveret flere vacciner. Men vi skal også bruge alle redskaber, så vi får vaccinerne frem så hurtigt og tidligt som overhovedet muligt, lød det fra statsministeren.

Danmark har sammen med de 26 andre medlemslande forhåndsreserveret cirka 2,3 milliarder potentielle coronadoser. Det er dog kun vaccinerne fra Pfizer/BioNTech og Moderna, der indtil videre er blevet godkendt til brug i EU.

Men om en uge, den 29. januar, skal Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) tage stilling til den vaccine, som AstraZeneca og Oxford University har udviklet, og som allerede bliver anvendt i blandt andet Storbritannien.

Og inden topmødet havde statsministeren været ude at foreslå, at doserne kan blive distribueret på forhånd, så de kan være klar til brug i det øjeblik, vaccinen får sin blåstempling af EU.

Den ide blev diskuteret på topmøde, og den skal undersøges nærmere allerede i dag, fortalte Mette Frederiksen. Men det er uvist, om det overhovedet kan lade sig gøre.

- Jeg tør hverken love eller konkludere noget endnu på AstraZeneca. Det afgørende set med danske briller er, at der ikke må være nogen former for forsinkelser fra EU’s side i den her proces, understregede Mette Frederiksen.

Selvom statsministeren gerne vil distribuere AstraZeneca-vaccinen på forhånd, har hun ingen planer om, at Danmark skal begynde at bruge den, før den har fået grønt lys:

Frygter længere nedlukning

Under mødet havde hun ikke lagt skjul på, at hun med egne ord er "frustreret over", at tusindvis af vacciner Pfizer/BioNTech er blevet forsinket, og at Danmark ifølge Statens Seruminstitut får mellem 85.000 og 100.000 færre vaccinedoser end forventet i første kvartal.

- Det hjælper i mine øjne ikke, at Pfizer så siger, at der kommer flere vacciner i løbet af første kvartal. Det er nu og her, vi har brug for vaccinerne, og vi tåler ingen forsinkelser, sagde hun og tilføjede, at det både kan føre til flere dødsfald og en langsommere genåbning af samfundet.

- Der er en risiko for, at vi vil være tvunget til at lukke mere af samfundsaktiviteten ned længere, end vi havde håbet på.

Der har tidligere på ugen været meldinger om, at den italienske regering overvejer at lægge sag an mod Pfizer for muligt kontraktbrud. Mette Frederiksen vil "ikke vil afvise nogle skridt", men understregede samtidig, at hun "går rimelig banalt til værks".

- Jeg synes egentlig, det vigtigste lige nu er en intens dialog med Pfizer om, hvordan vi sikrer, at der bliver sat skub i leverancerne af vaccinerne, sagde hun.

For tidligt at tale om vaccinepas

Trods de nuværende forsinkelser forventer de danske sundhedsmyndigheder dog ikke, at den langsigtede vaccinationsplan – at alle danskere, der ønsker det, kan blive vaccineret inden slutningen af juni – også bliver forsinket.

Vaccinen fra Johnson & Johnson står nemlig til at blive godkendt i februar, og derfor forventer statsministeren "en form for ketchupeffekt – især i slutningen af foråret og i forsommeren".

- Som tingene står i dag – og med den viden, vi har i dag – kommer Danmark ikke til at mangle vacciner, når vi når hen i april, maj og juni, sagde Mette Frederiksen.

Trods det synes hun dog, at det stadigvæk er for tidligt at diskutere, om EU-landene skal indføre et fælles vaccinepas. Regeringerne i Grækenland og Portugal, som begge er stærkt afhængige af indtægterne fra turisterne, har ellers foreslået, at folk, der er blevet vaccineret mod covid-19, kan få lov til at rejse frit rundt på kontinentet.

- Det er der mange forskellige holdninger til, og mit eget temperament er nok til, at vi skal bruge alle vores kræfter på at få vaccineret vores befolkninger, før vi for alvor begynder at tage hul på den diskussion. Lige nu i Europa er den samlede gruppe af europæere, der er blevet vaccineret, et sted mellem én og to procent, og det får man ikke meget vaccinepas ud af, sagde statsministeren.

Klar med mørkerød zone

Det var hun ikke den eneste, der mente, og både rådsformand Charles Michel eller kommissionsformand Ursula von der Leyen kunne efterfølgende konstatere, at tiden endnu ikke er inde til at tage den diskussion.

Kommissionsformanden understregede samtidig, at man nu "stærkt fraråder" alle ikke-nødvendige rejser i EU på grund af de nye virusmutationer fra blandt andet Storbritannien og Sydafrika.

Og der er samtidig planer om at indføre en ny mørkerød rejsezone, som kan bruges til de områder, hvor der er et særligt højt smitteniveau.

- Personer, der kommer fra mørkerøde områder, kan blive påkrævet at tage en test før afgang samt gå i karantæne, når de kommer frem, sagde Ursula von der Leyen og tilføjede, at Europa-Kommissionen på mandag vil præsentere et forslag til, hvordan landene kan begrænse rejseaktiviteterne yderligere.

Den tyske kansler, Angela Merkel, er enig i, at der er brug for at mindske rejseriet.

- Jeg kan ikke understrege det kraftigt nok: Vi bliver nødt til at forsinke spredningen af denne mutantvirus. Vi kan ikke bare vente til, at dette virus blusser op, og antallet af smittede begynder at stige eksplosivt, sagde hun torsdag.