ANALYSE: Donald Trump vil gå over i historien som en af USA’s værste præsidenter nogensinde
Fire tumultariske år med Donald Trump slutter nu. Tænk, at vi var vidner til at opleve en af de værste præsidenter i amerikansk historie nogensinde.
I løbet af USA's historie har der været ti præsidenter, der søgte, men ikke opnåede genvalg.
Der har været fem præsidenter, der vandt valget uden at vinde flertallet af stemmer på landsplan.
Og der har været tre præsidenter, som er blevet stillet foran en rigsret.
Der er dog kun én præsident, der kan sætte flueben ved alt ovenstående og endda blev stillet foran en rigsret to gange: USA's 45. præsident Donald J. Trump.
Denne historiske bedrift er i sig selv ganske sigende - om end den kun er toppen af isbjerget - for, hvorfor USA's afgående præsident vil gå over i historien som en af landets værste nogensinde.
”American carnage”
For præcis fire år siden holdt Donald Trump sin indsættelsestale og lovede at ville sætte en stopper for det ”amerikanske blodbad” (American carnage, red.). Fire år senere ligner hovedstaden Washington D.C. en kampzone med titusindvis af soldater i kølvandet på et kupforsøg og stormløb mod kongresbygningen.
Cirka 400.000 amerikanere er derudover døde med covid-19 i et ledelsessvigt (som ikke ene og alene kan tilskrives Trump) af historiske proportioner.
Manden, som satte sig for at være stopklodsen for det ”amerikanske blodbad”, endte med at præsidere over to af de mørkeste kapitler i amerikansk historie. Man kan mene, at det er urimeligt, at historien især kommer til at (for)dømme Donald Trump for dette. Men som en klog mand engang tweetede, inden han blev smidt af Twitter små syv år senere:
”Lederskab: hvad end der sker, er du ansvarlig. Hvis det ikke sker, er du ansvarlig.”
Hvad nu hvis
En central del af diskussionen om Donald Trumps eftermæle vil selvfølgelig også fokusere på, hvad der kunne være sket. Hvad nu hvis coronakrisen ikke havde ramt for cirka et år siden:
Var Trump – manden, der bryder normer, som andre skifter underbukser – så blevet genvalgt på baggrund af den gode økonomiske udvikling, og fordi præsidenten i et vist omfang leverede på sine valgløfter?
Det kan bestemt ikke udelukkes og er muligvis endda overvejende sandsynligt. Særligt taget i betragtning af, at Trump under svære omstændigheder stadig kun var små 45.000 stemmer i Wisconsin, Georgia og Arizona fra at få fire år mere.
Denne diskussion tydeliggør samtidig, at det især bliver Trumps sidste år som præsident, der i min bog kommer til at cementere hans status som en af de værste præsidenter nogensinde.
Rigsretssagen i kølvandet på Ukraineskandalen, mishåndteringen af coronakrisen, reaktionen på de historisk store racedemonstrationer i kølvandet på George Floyds død, forsøget på at omstøde valgresultatet og ikke mindst at stå og opildne til det, der endte med at blive et stormløb mod Kongressen, skete alt sammen i Trumps sidste år i embedet.
At Trump i det samme tidsrum fik godkendt endnu en højesteretsdommer og fik faciliteret historiske fredsaftaler i Mellemøsten, det vil muligvis stå tilbage som de mest langvarige politiske fodaftryk, men var i den her sammenhæng en pyrrhussejr.
Symptom eller sygdom
Lægger man oveni, at Trump på intet tidspunkt i sine fire år som præsident havde mindst 50 procent opbakning i befolkningen, ser man en anden indikator på, hvorfor præsidenten nok vil blive rangeret i røven af 4. division.
Samtidig gemmer der sig bag disse tal også en historie om en enorm polarisering. Her vil diskussionen fortsætte flittigt om, hvorvidt Trump var selve sygdommen - personificeringen af polariseringen i USA - eller snarere et symptom og et produkt af selvsamme polarisering.
Personligt vil jeg vurdere, at politikeren og præsidenten Trump i høj grad er et produkt af polariseringen, men også i betydelig grad har bidraget til at grave polariseringens kløfter dybere. Dette illustreres blandt andet ved, at 33 procent af republikanere mener, at Trump vil gå over i historien som en af de bedste præsidenter nogensinde, mens næsten hver anden amerikaner mener, at Trump vil blive husket som en af USA's værste præsidenter nogensinde.
Kort sagt er Donald Trump et pragteksemplar på den enorme polarisering. Præsidenten, som aldrig blev elsket af folket i en bred forstand, forlader embedet med opbakningen blandt basen i bumsolid tilstand.
Anormalitet eller trendsætter?
Præsident Trumps sidste uger i embedet har været kendetegnet af en larmende stilhed. Særligt efter præsidenten er blevet smidt ud af stort set alle større platforme på sociale medier. Hvem skulle have troet, at tavshed ville være ordet, der bedst karakteriserede Trumps slutspurt?
Det er selvsagt alt for tidligt at skrive hele historien om Trumps fire tumultariske år på posten. Hvad med de store linjer: er Trump en anormalitet i amerikansk historie eller en trendsætter, der varslede begyndelsen på en ny tidsregning i amerikansk politik?
Svaret blæser i vinden
Det samme gør sig gældende for Trumps politiske fremtid. Typisk lever tidligere præsidenter - særligt dem, som ikke opnåede genvalg - en relativ anonym tilværelse. Det er dog svært at forestille sig, at dette skulle blive tilfældet for Donald Trump.
Fire år er en evighed i amerikansk politik, og meget kan ske frem mod det næste præsidentvalg i 2024. Min forventning er ikke, at Trump forsvinder, men jeg har som bekendt taget fejl før, når det kommer til Trumps politiske bæredygtighed.
Til gengæld er jeg ikke i tvivl om, at historiens dom vil være meget hård, såfremt Trump ikke går i Grover Clevelands fodspor (USA's 22. og 24. præsident fra 1885–1889 og 1893–1897) og formår at blive valgt igen om fire år.
