Om kort tid skal klimaminister Dan Jørgensen tage stilling til, om Danmark skal have en ny gasledning.

Den skal efter planen løbe 115 kilometer fra Næstved for at forsyne nogle af Danmarks største udledere af CO2 - sukkerfabrikkerne i Nykøbing Falster og Nakskov - så de kan slippe af med kul og olie. Prisen for den ligger omkring 850 millioner kroner, som skal betales af landets gaskunder.

Men gasledningen er en alt for dyr og helt unødvendig løsning, mener flere eksperter, som i stedet mener peger på, at fabrikkerne burde investere i elektriske varmepumper.

- Samfundsøkonomisk giver det et dundrende underskud at lave en naturgasledning til Lolland. Derfor er vi nødt til at se på elektrificering, siger Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet.

En lavere pris

Det samme mener ingeniør Mogens Weel, som står bag et forskningsprojekt, der har undersøgt muligheden for at elektrificere produktionen i en række virksomheder. Blandt andet hos Nordic Sugar.

- CO2-reduktionen her er langt billigere end nogle af andre tiltag, siger Mogens Weel.

I forskningsprojektet, som er lavet for Klimaministeriets forsknings- og udviklingsprogram (EUDP), kommer ingeniørerne frem til, at man kan elektrificere størstedelen af sukkerproduktionen på begge Nordic Sugars fabrikker.

Prisen for det vil være omkring 350 millioner kroner - altså et godt stykke under prisen på en gasledning. Regning skal til gengæld betales af Nordic Sugar selv.

Ikke en løsning

Men hos Nordic Sugar er man ikke enige i ingeniørernes konklusioner. De mener ikke, at teknologien i dag er god nok til at lave sukker med varmepumpeteknologi.

- Vi har brug for en løsning her og nu, så derfor er vores konklusion, at vi skal på gassen, siger Jesper Thomassen, administrerende direktør i Nordic Sugar.

Er det ikke bare, fordi I selv skal betale?

- Problemet er, at vi ikke kan lave en varmepumpeløsning. Økonomien er ikke det afgørende for mig, siger Jesper Thomassen.

- Hvis der var en farbar vej for elektrificering inden for rimelig tid, og det var en sikker løsning, der kunne sikre fabrikkens drift, så ved jeg, at mange gerne ville investere i det.

Sådan ser sukkerfabrikken i Nakskov ud fra luften. Fabrikken modtager i høstperioden hver dag 15.000 ton sukkerroer.

Sagen handler ifølge Jesper Thomassen ikke kun om sukkerfabrikkerne. Direktøren håber ligesom andre i lokalområdet, at en gasledning kan blive starten på et helt biogas-eventyr.

- Der er andre virksomheder, som gerne vil være med. Det kan være, at der vokser virksomheder op på sigt. Det kan være, det i virkeligheden bliver et erhvervsboom med en gasledning til Lolland-Falster, siger Jesper Thomassen.

Væk fra gas

Men det er ikke en god vej at gå, når der er bedre og billigere alternativer, mener professor Brian Vad Mathiesen.

- I en grøn fremtid bør el blive prioriteret over biogas, fordi biogas er en begrænset ressource, som skal bruges de steder, hvor der ikke er andre muligheder. Hvis det her danner præsedens, hvor skal vi så ikke lave naturgasledninger med voldsomme underskud samfundsøkonomisk? Det er jo meningen, at vi skal bruge mindre gas i Danmark, siger han.

- Faktisk er det sådan, at hvis vi bruger varmepumper på sukkerfabrikkerne, kan vi vise resten af Danmark og hele Europa, at vi kan elektrificere meget mere end vi troede, siger han.

Hos Energinet, som står for el- og gasnettet i Danmark anerkender man, at gasledning til Lolland umiddelbart er dårligt for samfundsøkonomien. Derfor er beslutningen blevet lagt over på klimaminister Dan Jørgensen.

Et spændende studie

Energinet har dog afleveret et forslag til klimaministeren, der fremhæver muligheder ved at få en ledning til Lolland. Til gengæld har de i forslaget til ministeren ikke nævnt, at det også kunne være en mulighed at elektrificere.

- Det er et spændende studie, der er lavet af elektrificering. Vi har undersøgt muligheden for elektrificering gennem en dialog med virksomheden. Den dialog har vist, at det er selskabsøkonomisk for dyrt for sukkerfabrikkerne i dag at vælge elektrificering, siger Jeppe Danø, områdeleder i Energinet.

Energinets konklusion er derfor, at fabrikken - hvis de ikke får en gasledning - vil vælge at bruge flydende gas, som ville være både dyrere og dårligere for klimaet.

Sukkerfarbrikken er en klar part i sagen, som har en interesse i at få en betalt gasledning. Når man skal bruge så mange penge på en gasledning, skylder man så ikke at undersøge sagen lidt bredere?

- Vi synes, de er en god ide, at man i forbindelse med den politiske beslutning undersøger elektrificeringsalternativet mere grundigt, siger Jeppe Danø.

Skal undersøges nærmere

Argumenterne og visionerne for fremtiden står altså hårdt over for hinanden. Derfor mener en anden professor - Brian Elmegaard fra DTU Mekanik - at det er helt afgørende, at ministeren undersøgen sagen nærmere, før de træffer en afgørelse.

- Det er absolut vigtigt, for ingen har lige nu et eksakt svar på spørgsmålet, siger han.

Han giver ingeniørerne ret i, at det teknologisk set er muligt med varmepumper, men anerkender også, at der ikke tidligere er brugt varmepumper i så stor skala i sukkerproduktion, og at der derfor kan vise sig at være udfordringer med det. Han fremhæver også, at hvis det kan lade sig gøre med en elløsning, vil det have nogle fordele.

- Med varmepumper kan vi komme ned på en brøkdel af det energibehov, som der er for en gasløsning. Det betyder, at nettet skal udbygges mindre for el end for gas for at opnå den samme energiforsyning, siger han.

Klimaminister Dan Jørgensen er i gang med at undersøge de forskellige løsninger på sagen og ønsker ikke at udtale sig.