600 formodes dræbt i Etiopien: Nu truer regeringen med at udslette provinshovedstad
Den blodige massakre skete i borgerkrigens første dage. Nu kan de afgørende kampe være nær i oprørsprovinsens hovedstad.
Borgerkrigen i Etiopien har nu varet 20 dage, og i dag kom landets menneskerettighedskommission så med sin vurdering af, hvad der egentlig skete i borgerkrigens hidtil mest grusomme episode.
Det var en blodig massakre, der fandt sted i byen Mai Kadra på grænsen til Sudan, og som kommissionen nu siger har kostet mere end 600 civile livet.
Den fandt sted blot fem dage efter borgerkrigen brød ud mellem Etiopiens centralregering og den nordlige Tigray-provins.
Siden har voldsomme kampe dræbt hundredvis af mennesker og sendt op mod 50.000 flygtninge over grænsen til nabolandet Sudan, vurderer FN’s flygtningeorganisation UNHCR.
Menneskerettighedskommissionen lægger skylden for massakren på en etnisk Tigray-ungdomsgruppe, der angiveligt dræbte de civile med knive, macheter og de bare næver. Mange af ofrene, der er blevet fundet i åbne massegrave, er blevet kvalt eller tævet til døde.
Kommissionen siger samtidigt, at ungdomsgruppen samarbejdede med lokale Tigray-sikkerhedsstyrker om massakren, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Kommissionen er udpeget af regeringen, og ingen uafhængige kilder har bekræftet dens oplysninger.
Oprørsbevægelsen TPLF (Tigray-folkets Befrielsesfront), der samtidig udgør lokalregeringen i Tigray-provinsen, afviser ethvert ansvar for massakren.
De første oplysninger om massakren kom fra Amnesty International 12. november.
- Ofrene lader til at være daglejere, der på ingen måde har været involveret i den igangværende militæroffensiv. Det er en grusom tragedie, hvis fulde omfang vi først vil se senere, eftersom al kommunikation i Tigray stadig er lukket ned, udtalte Deprose Muchena, der er Amnestys chef for Østafrika-regionen dengang.
Som Amnesty-chefen siger, er det imidlertid svært at få uafhængige informationer ud af krigsområdet. Al telekommunikation er lukket ned, og journalister er forment adgang til provinsen.
Meldingerne fra konfliktens parter er samtidigt stærkt modstridende. Etiopiens regering siger, at regeringsstyrkerne er i offensiven og har omringet provinshovedstaden Mekelle, mens oprørssoldater overgiver sig i stort tal.
Lederen af TPLF, Debretsion Gebremichael, siger til gengæld, at regeringsstyrkernes fremmarch er gået i stå. Ifølge TPLF har de tilføjet regeringsstyrkerne et stort nederlag og udslettet en hel division soldater.
72 timers ultimatum
Søndag udstedte Etiopiens premierminister, Abiy Ahmed, et ultimatum til TPLF om at overgive sig i løbet af 72 timer, skriver Sky News.
Hvis ikke de overgiver sig, truer den etiopiske hær med et bombardement ”uden nåde” mod provinshovedstaden og advarer byens civile om at skynde sig at flygte.
Internationale menneskerettighedsorganisationer er forargede over den udmelding:
- At behandle en hel by, som om det var et militært mål, er ikke bare ulovligt, det er også en form for kollektiv afstraffelse, siger Laetitia Bader fra organisationen Human Rights Watch til The Guardian.
Oprørslederen Debretsion Gebremichael har til gengæld kun hån til overs for truslen og premierministerens ultimatum, som han kalder et forsøg på at vinde tid til at sunde sig ovenpå regeringshærens tab.
- Vi er principfaste mennesker, og er parate til at dø for at forsvare vores ret til at styre vores egen region, siger han ifølge Sky News.
"Foruroligende retorik"
FN udtrykker tirsdag stor bekymring for, hvad der er på vej til at ske med provinshovedstaden Mekelle.
- På den ene side har vi en oberst i regeringshæren, der siger, at man ikke vil udvise nogen nåde. På den anden side har du TPLF-ledelsen, der siger, at de er parat til at dø. Det er den slags retorik, der er ekstremt foruroligende og kan føre til alvorlige overtrædelser af international lov, siger Michelle Bachelet, der er FN’s højkommissær for menneskerettigheder.
FN’s sikkerhedsråd skulle være trådt sammen tirsdag aften for at drøfte situationen, men mødet er blevet udskudt.