Joachim S. Bay havde indtil sidste uge kun én plan: At afslutte sin landbrugsuddannelse med et speciale i mink og herefter bruge sit liv på minkavl.

- Det var egentlig lidt tilfældigt, at jeg fik fritidsjob på en minkfarm. Men jeg blev hurtigt grebet af det. Selvom det er fysisk hårdt, så er arbejdet med dyrene helt specielt.

Så Joachim startede på Agroskolen i Herning, som er en af de otte landbrugsskoler, hvor man kan bliver undervist i mink.

Han har tilbragt al sin praktiktid på den minkfarm, hvor han også har arbejdet i sin fritid. Men lige som for de andre elever, der har valgt mink som deres speciale, er det slut nu.

- Det føles tomt. Jeg plejede at glæde mig til at møde på job, og tog gerne ekstra timer, hvis der var brug for det. Nu skal jeg noget andet. Det bliver en stor omvæltning.

Mink er måske nok for de få...

En rundringning til landets otte landbrugsskoler, der udbyder undervisning i mink, viser, at de regner med at have uddannet den sidste minkavler i denne omgang.

Og lad os bare være ærlige - mink er ikke det mest populære uddannelses-speciale. Af de omkring 2.900, der hvert år tager en landbrugsuddannelse, er der i år kun mellem 20 og 50 elever i hele Danmark, der beskæftiger sig med mink.

Det skønner Sekretariatet for Jordbrugets Uddannelser, skriver Børne- og Undervisningsministeriet i en mail til DR Nyheder.

Men for rigtig mange af de elever gælder det, at det at vælge mink ikke alene er et uddannelsesvalg - det er også et livsstilsvalg. Sådan lyder det fra flere af de elever og Landbrugsskoleforstandere, vi har talt med.

Som 22-årige Frederik Jensen forklarer, så er det at være i minkindustrien lidt som at være i en stor familie.

- Det, der er specielt inden for minkbranchen, er sammenholdet og fællesskabet. Alle ved, hvem man er, siger han.

Og Lene Søholt Jacobsen, der er forstander på Grindsted Landbrugsskole samt formand for Foreningen af Danske Landbrugsskoler, har samme oplevelse.

- Eleverne på minklinjen er meget dedikerede. De ser sig selv som en del af erhvervet - ikke bare som ansatte.

Lene Søholt Jacobsen refererer en af sine elevers ord for at forklare omfanget af den omvæltning, der sker for dem nu, hvor coronavirus-mutationer og en øget smitterisiko i starten af november fik regeringen til at kræve, at alle minkbesætninger slås ned.

- De vågnede om morgenen som minkelever. Da de gik i seng, vidste de ikke, hvad de var, siger Lene Søholt Jacobsen.

Og det, de unge minkelever står i lige nu, kan godt opleves som en slags krisetilstand, forklarer professor ved Aalborg Universitet, Jan Mainz, der er psykiatridirektør i Region Nordjylland.

- Det er en tilstand, der kan sammenlignes med at komme ud for en ulykke eller uden forvarsel at miste nogen man holder af. Når ens verdensbillede og planer for fremtiden pludselig må ændres, kan man ikke følge med mentalt. Så kan man få forskellige fysiske og psykiske symptomer. Og i det her tilfælde er det især en risiko, hvis man kommer fra familie, hvor minkfarmen har gået i arv.

...men mink er 'for life'

Netop sådan en familie er Frederik Jensen fra.

- Når nogen spurgte mig som barn, hvad jeg ville være, svarede jeg 'minkavler'. Jeg har aldrig haft nogen plan B. Jeg er gået 110 procent efter det, siger han.

Frederik er søn af en minkavler ved Slagelse på Sjælland. Planen var, at han skulle overtage bedriften.

- Min far har farmen nu. Og min farmor havde den inden ham. Det var den, jeg skulle leve af.

Frederik kan godt forstå behovet for at slå minkene ned, og er med på det sundhedsansvar, minkavlerne har. Men det ændrer ikke på, at han selv står med en kæmpe beslutning.

- Jeg har aldrig tænkt på mig selv som landmand. Jeg har ikke interesse i markbrug. Jeg er minkavler.

- Men det er jeg så ikke alligevel, siger han.

Og som situationen er lige nu, ser det ikke ud til, at der kommer flere minkavlere.

- Jeg er bange for, at der ikke er noget, der hedder mink i Danmark fremover, og vi kan ikke forsvare at uddanne elever til noget, som ikke findes. I hvert fald ikke i de kommende år, siger studievejleder Ole Wind fra Kjærgård Landbrugsskole.

Faktisk forventer lanbrugsskolerne ikke, at nogen af de nuværende elever kommer til at afslutte de minkspecialer, der er i gang - og der er heller ingen landbrugsskoler, der har planer om, der skal stå mink på skemaet til næste år.

I hvert fald er der ingen af skolerne, der regner med, at der vil være nogen efterspørgsel på det.

- Specialet dør ud, forudser Jens Munk Kruse, der er forstander på Dalum Landbrugsskole.

Han minder om, at specialet i forvejen ikke var voldsomt populært.

Og selvom Lene Søholt Jacobsen fra Grindsted Landbrugsskole ærgrer sig over at måtte sige farvel til en del af sin skoles uddannelsestilbud, så mener hun også, at det er det rigtige lige nu.

- Ingen har lyst til at uddanne sig til en branche, der ikke er nogen udvikling i, siger Lene Søholt Jacobsen.

Ifølge Børne- og Undervisningsministeriet er det nu op til skolerne at vejlede eleverne om deres muligheder for at få en ny uddannelsesaftale med en ny praktikvirksomhed.

- Da minkbestandene slås ned, er eleverne nødt til skifte til en praktikvirksomhed, der ikke arbejder med mink, skriver ministeriet i en mail til DR Nyheder.

Og landbrugsskolerne har taget opgaven på sig.

- Vi gav eleverne, der skulle være startet på minkspecialet til januar, mulighed for at gennemføre. Men vi måtte også forklare, at det ville blive uden virksomhedsbesøg og praktiske opgaver. De takkede alle nej - selvom to af dem endnu ikke ved, hvad de vil i stedet, siger Lene Søholt Jacobsen fra Grindsted Landbrugsskole.

Også på Kjærgård Landbrugsskole, hvor der kun er en enkelt elev, der er i praktik på en minkfarm, er der beslutninger, der skal træffes.

- Jeg har talt med vores elev for at finde ud af, hvad han ellers kunne være interesseret i, når nu det ikke skal være mink. Kunne det være frilandsgrise? Eller er det maskinerne, der interesserer ham? Han har ikke besluttet sig endnu, men han har indtil det nye år, siger studievejleder Ole Wind.

Fra mink til svin, planter eller... måske et farvel til landbruget

Når nu det ikke kan være mink længere, så kan eleverne vælge at specialisere sig i et af de andre husdyr; køer, grise eller fjerkræ - eller de kan hoppe over på plantelinjen. Det er der uddannelsesmæssigt ingen problemer i - og det er også oplagt, siger Bjarne Ebbesen, der er forstander på Gråsten Landbrugsskole.

- Selvom nogle af eleverne er meget følelsesmæssigt berørte af det, der sker, så oplever vi heldigvis også, at de er omstillingsparate. Unge mennesker er generelt gode til at se muligheder, siger Bjarne Ebbesen.

For dem, der kun har været i praktik på en minkfarm, er der en del at læse op på, men ifølge Bjarne Ebbesen er det overskueligt at skifte spor.

- Har man en gang fået en grundlæggende forståelse for fodring, pasning og årstidernes indvirkning på dyrehold, så kan man forholdsvist hurtigt sætte sig ind i andre dyr også.

Den minkfarm, som 21-årige Joachim S. Bay har været i praktik på, har hjulpet ham med at få en anden læreplads på en gård med både grise og jordbrug. Og han kommer til at gøre sin landbrugsuddannelse færdig.

- Jeg kan heldigvis vælge en anden linje. Det bliver nok grise eller planter. Det må tiden vise. Det bliver ikke det samme, men det kan godt blive godt.

For andre elever som for eksempel Frederik Jensen kan det blive et farvel til landbrugsuddannelsen, nu hvor minkerhvervet ser ud til at være forsvundet. Han leger i stedet med tanken om at arbejde med dyr på en anden måde end som landmand.

- Jeg kunne godt forestille mig at arbejde som dyrepasser med for eksempel forsøgsdyr. Det kan godt blive svært at komme ind, men jeg tror, jeg vil prøve, siger han.