Den har ulmet i månedsvis, men i de sidste tre uger har konflikten i Etiopiens Tigray-region trukket et blodigt spor efter sig, der kan føre til landets opbrud og kaos på Afrikas Horn.

Hundredvis af mennesker meldes dræbt med knive og macheter i omfattende massakrer, og op mod 40.000 er flygtet til det ustabile naboland Sudan.

- Hele Østafrikas stabilitet står på spil med den udvikling, som er i gang internt i Etiopien, siger danske Birgitte Markussen, der er EU-ambassadør til Den Afrikanske Union.

Hun medvirker i DR P1-programmet 'Verden ifølge Gram' med international korrespondent i DR Steffen Gram, der mandag rettede luppen mod konflikten i Afrikas næststørste land, målt på indbyggertal.

Birgitte Markussen og EU forsøger sammen Den Afrikanske Union at presse de stridende parter - regeringen i Addis Ababa og militsen Tigray People's Liberation Front, TPLF, - til dialog.

- Lige nu taler regeringen om, at de ikke vil til forhandlingsbordet. Og vi er bekymrede for hele sikkerheden i regionen i det større perspektiv.

- Det er en situation, der har implikationer for ikke bare Etiopien, men for regionen og hele kontinentet, siger hun.

Premierminister fik Nobels fredspris

For bare et år siden var Etiopien ellers en solstrålehistorie om fremgang og forsoning.

Efter at have bilagt en årtier gammel strid med nabolandet Eritrea fik den etiopiske premierminister Abiy Ahmed Nobels fredspris.

Han blev kaldt "Afrikas Obama" og hyldet for sine ambitiøse reformer i landet. Politiske fanger blev løsladt og kvinder fik halvdelen af regeringens ministerposter.

Men i Etiopiens nordligste region, Tigray, var magthaverne ikke helt tilfredse.

I regionen bor omtrent seks procent af landets befolkning på 110 millioner, men Tigray-folket har spillet en stor rolle i landets nyere historie.

I 1991 gik TPLF forrest i den oprørskrig, der tvang det kommunistiske Derg-diktatur fra magten.

Og efterfølgende fik TPLF en toneangivende rolle i den koalition, der styrede landet frem til Ahmeds valgsejr i 2018.

I dag føler TPLF sig forfulgt af hans indgreb mod korruption og afviste derfor at gå med i det enhedsparti, som trådte i stedet for den koalition, TPLF tidligere var en del af.

Da premierministeren udsatte et parlamentsvalg på grund af coronapandemien blev det for meget for TPLF, der gennemførte sit eget valg i Tigray.

Dermed gik en ond spiral i gang, hvor begge parter nu nægter at anerkende den andens gyldighed.

Og da Ahmeds regering smækkede pengekassen i over for Tigray, så TPLF det som en krigshandling.

Ultimatum til 'landsforræderne'

Låget røg helt af konflikten for tre uger siden - 4. november - da premierministeren i en tv-tale anklagede TPLF for at have angrebet en føderal base i Tigray.

Det blev afvist af TPLF, men ikke desto mindre beordrede Ahmed en offensiv mod regionen.

Kun få nyheder slipper i øjeblikket ud fra Tigray, hvor regeringen har slukket for strømmen og internettet.

Men til 'Verden ifølge Gram' fortalte en repræsentant for Tigray, som taler på betingelse af anonymitet, forleden, at civile mål er blevet angrebet i provinsen.

- Det er ikke os, der er de angribende. Det er den første ting. Udover det bliver vi invaderet fra alle sider. Indefra, hvor det hele startede, og af en kombination af de etiopiske styrker og Amhara-styrkerne.

Ifølge regeringen har de føderale soldater erobret en række nøglebyer i sidste uge, men det er ikke oplysninger, der er bekræftet i det hermetisk lukkede Tigray.

Sikkert er det til gengæld, at premierminister Ahmed i søndags gav TPLF 72 timer til at overgive sig - alt imens regeringsstyrker nærmede sig Tigray-regionens hovedstad Mekele med en halv million indbyggere.

Ahmed opfordrede borgerne i Mekele til at støtte regeringsstyrkerne i at drage "landsforræderne " til ansvar.

Men det har tilsyneladende ikke skræmt TPLF-militsen, hvor leder Debretsion Gebremichael siger til Reuters, at militsen har været i stand til at afvise de føderale tropper.

Lige nu er der ikke meget, der tyder på, at parterne er parate til at indgå en aftale om en våbenhvile, vurderer den danske EU-ambassadør Birgitte Markussen.

- Det er ikke noget, vi ser for os i den nærmeste fremtid.

- Det mest realistiske scenarie er, at konflikten eskalerer lidt endnu, og man når til et dødvande. Og så øges presset på regeringen, som vi i EU er med til, og så kan en dialog begynde.

Flygtninge med barske oplevelser

FN vurderer, at to millioner mennesker lige nu har behov for akut nødhjælp på grund af konflikten i Etiopien.

Det fortæller Jens Lærke, der er talsperson for FN's Humanitære Koordinationskontor.

- I Tigray er der allerede 800.000 mennesker, der før de her kamphandlinger begyndte var afhængige af vores nødhjælp. Og det inkluderer omkring 100.000 flygtninge fra Eritrea, som er i lejre inde i Tigray.

- Tallet på to millioner kommer fra den beredskabsplan, som vi i hast har etableret for at kunne hjælpe civile, der er berørt af den her konflikt.

Konflikten har allerede sendt omkring 30.000 civile på flugt til nabolandet Sudan. Og de har barske fortællinger med sig, fortæller Jens Lærke.

- Det er ret traumatiserende oplever, som de har haft med død og vold og ødelæggelse. Og der er klart, at når civile kommer med den slags oplevelser, så får det alarmklokkerne til at ringe hos os.

Jens Lærke forklarer desuden, at parterne i konflikten ikke overholder de internationale love om at beskytte civile. Derudover har man fra FN's side problemer med at nå frem med den nødvendige hjælp:

- De mennesker, som vi jo har særlig fokus på, nemlig dem, der akut har brug for nødhjælp, dem har vi ikke adgang til. Og vi frygter også, at de ikke har mulighed for at flytte sig, så de kan komme ud af farezonen.

FN frygter, at op mod 200.000 mennesker de næste par måneder vil flygte fra Etiopien til et af nabolandene.