Hvorfor falder smitten ikke efter uger med restriktioner?

Især én faktor er afgørende for de nuværende smittetal, vurderer to eksperter.

Selvom det nu snart er en mĂĄned siden, myndighederne 26. oktober strammede coronarestriktionerne, er smittetallet ikke faldet.

Tværtimod har det daglige smittetal ligget nogenlunde stabilt. I ugens løb er der dagligt registreret mellem 1195 og 1297 nye sygdomstilfælde. Søndag var smittetallet 850, hvilket er det laveste tal i 13 dage.

Og det er på trods af, at vi nu bærer mundbind i det offentlige rum, at vi undgår at forsamle os over ti personer, og at serveringsstederne lukker klokken 22.

Men hvad er ĂĄrsagen til, at smittetallet ikke falder, og hvad betyder det?

Det har TV 2 bedt to eksperter om at svare på. Professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet, Hans Jørn Kolmos, og professor på Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet, Søren Riis Paludan.

Begge ser positivt på udviklingen – for selvom smittetallet ikke er faldet, er det heller ikke steget.

- Omkring os er det gået galt rigtig mange steder. Der er stigende smitte i Sydeuropa, Vesteuropa og i Sverige. Selvom vores forholdsregler ikke har bragt smitten ned, er det ikke det samme som at sige, at de ikke har virket, siger Hans Jørn Kolmos.

Han peger på tre årsager til det nuværende smittetal:

1. Minksituationen

- Vi er først nu ved at få styr på minksituationen, som indtil videre har sendt masser af virus ud i omgivelserne. Nu ser vi effekten i Nordjylland, men de er en måned bagefter i Vestjylland, hvor vi stadig mangler at se effekten. Det viser, hvor sprængfarlig situationen er med mink, og der kommer et efterslæb, som vi bokser med, siger Hans Jørn Kolmos.

Han påpeger, at det nuværende kontakttal på 1,1 kan komme yderligere ned. Kontakttallet betyder, at 10 coronasmittede personer i gennemsnit når at smitte 11 andre.

Samtidig vurderer han, at kontakttallet kan falde yderligere, "nĂĄr minkene bliver taget ud af ligningen".

2. Vi efterlever ikke forholdsreglerne

- Vi er måske ikke så flinke til at efterleve forholdsreglerne, som vi har været. Det er et meget stort pædagogisk arbejde at sørge for det. Vi kan lave alle mulige stramninger, men det nytter ikke, hvis folk ikke efterlever dem. Tag bare traktordemonstrationen lørdag, hvor folk stod tæt og ikke bar mundbind. Det er situationen i en nøddeskal, siger Hans Jørn Kolmos.

Han udtrykker bekymring for, at signalerne fra lørdagens traktordemonstration kan brede sig i befolkningen.

- For så har du scenariet for at smitten breder sig, siger Hans Jørn Kolmos, som advarer mod, at "man lader sig rive med og accepterer, at det er adfærden".

3. Vinteren er over os

- Vi bevæger os ind i den mørke og kolde periode, hvor vi kravler indenfor, og smitteudfordringerne bliver meget større, end de har været i sommer, siger Hans Jørn Kolmos.

Søren Riis Paludan er enig i, at der er en større grundrisiko om vinteren, når vi holder os mere indendørs. Dét, mener han, er den primære årsag til, at smittetallet ikke er faldet yderligere med restriktionerne.

- Når man går ind i vinteren, er det ydre smittetryk endnu større. Så skal der kraftigere restriktioner til at opnå den samme effekt. De nuværende virker rigtig godt. Uden dem ville vi have smittetal, som vi lige nu observerer i Sydeuropæiske lande. Nu holder vi smittetallet konstant, siger han.

Hvad med resten af ĂĄret?

Hvis man sammenligner coronavirus med en almindelig influenzavirus og andre luftvejsinfektioner, så tyder tallene lige nu på, at vi kan komme igennem coronavirus ligesom en almindelig influenza i en vintersæson i forhold til dødsfald, ifølge Søren Riis Paludan.

- Hvis vi kan gøre det, skal vi være godt tilfredse. Vi skal acceptere, at smittetallet ikke kommer helt i bund foreløbig, siger han og påpeger, at det heller ikke er målsætningen i løbet af en normal vinter med influenza.

Han kalder den nuværende danske situation for "en succes" og forudsiger, at det konstante smittetal vil fortsætte – måske med en lille stigning i februar, hvorefter smitten så igen vil gå ned frem mod foråret og udsigten til et vaccinegennembrud.

- Selvfølgelig vil vi hellere være uden coronaen, men med de nuværende restriktioner og smittetal skal vi nok komme igennem det, siger han.

Også Hans Jørn Kolmos mener, at vi skal være godt tilfredse med at komme igennem vinteren med det nuværende smitteniveau.

- Så tror jeg, det er billigt sluppet, siger han og tilføjer, at erfaring viser, at smittetrykket letter til foråret, hvor vi forhåbentlig nærmer os en vaccine til risikogrupper og siden kan fjerne flere smittekilder.

- Lige nu gælder det om at komme over den sidste forhindring og udvise disciplin, indtil vejret og vaccinerne er med os.