- Har du set 'Græsrødderne'?, spørger Sam Smith med et stort grin.

- Jeg føler lidt, jeg er ligesom kålormen i den film.

Sangeren færdiggør aldrig sin sammenligning med den tysktalende tegneserielarve, men jeg har en formodning om, hvor hitmageren vil hen.

Fortællingen om den tilforladelige kålorm, der bliver til en stor, farverig sommerfugl, er nemlig ret rammende for de seneste par år for Sam Smith.

Lad os kort opsummere: Som bare 20-årig blev den unge brite katapulteret ud i tilværelsen som verdensstjerne, da hits som 'Latch' og 'La La La' i midten af 10'erne tog verden med storm. Siden da er det kun gået én vej for Sam Smith, og kaster man et blik på stjernens generalieblad, taler tallene da også sit tydelige sprog.

Med over 38 millioner månedlige lyttere er Smith den 29. mest populære musiker i hele verden på Spotify, og flere af musikerens sange er på samme platform blevet streamet mere end én milliard gange.

Hele otte førstepladser på den britiske hitliste er det blevet til gennem tiden, ligesom sangeren kan prale af både en Oscar-statuette, tre Grammy Awards, en Golden Globe og talrige andre priser.

Men det ikke kun musikalsk, at Sam Smith har foldet sine vinger ud. I 2019 bekendtgjorde sangeren, der er til mænd, at de definerer sig selv som ikke-binær og altså ikke ser sig selv som værende hverken mand eller kvinde.

- Jeg har besluttet, at jeg ændrer mit pronomen (det stedord, der beskriver kønnet) til de/dem. Efter at have været i krig med mit køn hele livet har jeg besluttet mig for at acceptere mig selv for den, jeg er, både indvendigt og udvendigt, skrev Sam Smith sidste efterår på sin Twitter-profil.

Udmeldingen, der trak overskrifter verden over og for alvor gjorde Sam Smith til et ikon i LGBT+-miljøet, var en manifestation af noget, sangeren havde arbejdet på i mange år: at acceptere sit sande jeg.

Har sagt ja til det 'forbudte'

Og det er her, vi vender tilbage til sammenligningen med kålormen fra den berømte Pixar-film om livet i en myretue.

Sam Smith har nemlig de seneste år gennemgået en stor forvandling. Det forklarer sangeren over Zoom; chatprogrammet, der for tiden oftest danner rammen for søvndyssende afdelingsmøder og støvet fjernundervisning, men denne morgen altså også er stedet, hvor mit interview med stjernen finder sted.

- Da jeg var mellem 20 og 25 år, var jeg virkelig hård ved mig selv. Jeg var meget ambitiøs – og nok en smule for ambitiøs. Jeg ville straffe og piske mig selv – bare rolig, ikke bogstaveligt, forsikrer sangeren mig med et grin og fortsætter:

- Jeg var bare ikke specielt sød ved mig selv. Men i løbet af de seneste to år har jeg sagt: "Ved du hvad, nu tager jeg ja-hatten på."

- Jeg begyndte at spise, hvad jeg havde lyst til uden at få det dårligt over det. Hvis jeg ikke gider træne, så træner jeg ikke. Hvis jeg vil tage ud at feste, ryge og drikke, så gør jeg det, og jeg vil ikke slå mig selv i overhovedet med det dagen efter.

- Det har været en kæmpe del af min rejse mod at blive gladere for mig selv: at sige ja og tillade mig selv de gode eller "forbudte" ting uden at hade mig selv bagefter. Jeg har givet slip, fortæller Sam Smith gennem videosignalet fra et hotelværelse i fødebyen London.

Skammede sig over sin kærlighed til 'cheesy' popmusik

Det er dog ikke kun, når det kommer til øl, cigaretter og livets kalorieholdige goder, at Sam Smith har sluppet tøjlerne. Også musikalsk har den succesfulde hitmager smidt hæmningerne og langt om længe givet efter for sin lyst til at prøve noget nyt.

Det skinner igennem på stjernens nye plade, 'Love Goes', der udkommer i dag, fredag. Hvor Sam Smith i manges øjne (og ører) er en sand mester, når det kommer til smertelige og storladne kærlighedsballader – tag bare kæmpehits som 'Stay With Me' og 'I'm Not the Only One' – har de på sin nye plade sluppet sit indre popmonster løs.

Teksterne om hjertesorger og ulykkelig kærlighed forbliver intakte, men denne gang er de følelsesladede fortællinger i højere grad pakket ind i et mere poppet og dansabelt univers.

'Love Goes' gemmer blandt andet på sange som 'How Do You Sleep?', 'Dancing with a Stranger' og 'Diamonds', som allerede har bevist deres hitpotentiale. Hør 'Diamonds' her:

- Jeg kunne mærke, at jeg var nødt til at lave en mere poppet plade, inden jeg fyldte 30. Jeg havde lyst til ikke at tage mig selv så seriøst og vise en lidt mere afslappet side af mig selv. Jeg er 28 år, jeg elsker popmusik, jeg elsker at tage ud, og jeg elsker at stå på en virkelig trashy queer-bar og danse til vidunderlig popmusik. Den side havde jeg lyst til at vise frem, siger Sam Smith.

Men selvom sangeren langt fra er ene om sin hang til popmusik og dansetrin, så har det faktisk taget lang tid for Sam Smith at komme dertil, hvor de tør tale om sin kærlighed til poppen og kaste sig ud i – gys! - selv at lave den slags musik.

I mange år var popmusik nemlig en skamfuld guilty pleasure for Smith. Blandt andet på grund af det, sangeren betegner som "internaliseret queer-fobi" i musikbranchen.

- Jeg havde mit første hit som 20-årig og blev indlemmet i den her verden, hvor rigtig mange har en holdning til, hvad der er tjekket og utjekket. Uanset hvor meget jeg prøvede at lytte til den musik, folk havde stemplet som "cool", så var det bare ikke mig. Jeg følte mig så utjekket, men jeg elskede bare Britney Spears og alle de andre store popikoner så meget. Det var der, jeg indså, at jeg ubevidst var blevet tvunget til at skamme mig over den del af mit liv, siger Sam Smith og fortsætter:

- En del af min rejse mod selvaccept har været at være stolt af de ting, jeg elsker - og jeg elsker cheesy popsange. Det er min favoritting i hele verden. Det er jeg stolt af nu, men det har taget noget tid for mig at opnå, fordi der har været så mange kræfter, der forsøger at få mig til at føle det modsatte.

Krævede mod at vise sit sande jeg

"Slap dog af, det er jo bare musik," sidder du måske og tænker nu. "Så lav da bare den musik, du vil."

Men det har været lettere sagt end gjort for Smith. Den glitrende popgenre repræsenterer nemlig mere end blot et par "forbudte" Britney-favoritter, men blev også et symbol på sangerens "sande jeg", når det kom til køn, feminitet og seksualitet.

Det mærkede sangeren, da de i 2018 hittede stort med det potente popnummer 'Promises' sammen med stjerne-dj'en Calvin Harris. Nummerets succes bekræftede nemlig ikke blot Smith i, at popvejen ikke var så farlig endda, men også i, at de kunne vise sit sande, farverige væsen frem, uden at folk vendte dem ryggen.

- På det tidspunkt bekymrede jeg mig så meget om, hvad folk syntes om mig, så jeg tror, at succesen med 'Promises' gav mig et tiltrængt skulderklap og en bekræftelse af, at jeg var god nok, som jeg var.

- Jeg tænkte: "Okay, jeg viste mit sande jeg, og det kunne folk lide? Så fortsætter jeg med det." Og det endte så ud i den her kæmpe frelsende oplevelse, hvor jeg pludselig følte, jeg kunne være mit sande, fuldstændige queer-jeg foran omverdenen, siger sangeren.

Smith har selv en idé om, hvorfor rejsen mod selvaccept har været så lang og bumlet.

- Jeg har tilbragt det meste af mine 20'ere i offentlighedens søgelys, og det tror jeg har gjort, at kablerne i min hjerne måske er sat lidt anderledes sammen end hos mange andre. Når du føler, at alles øjne hviler på dig, så kræver det nogle gange lidt mere mod og styrke at gøre ting, der går imod det, folk forventer af dig.

'Nu har jeg min egen ryg'

Hvor følelsen af omverdenens øjne, der holder øje med én, tidligere har holdt Sam Smith tilbage, nyder sangeren nu at kunne inddrage folk i sin rejse fra kålorm til glitrende, pangfarvet sommerfugl.

- Jeg elsker den udvikling, jeg er i lige nu, hvor jeg er i gang med at regne mig selv ud - og jeg synes, det er spændende at gøre foran folk. Så håber jeg bare, at folk nyder den rejse, jeg tager dem med på og måske kan lære noget af det.

Sam Smith, der er med til at skrive størstedelen af sine sange selv, fortæller, at de med hver udgivelse altid forsøger at komme ét skridt tættere på, hvem de virkelig er. Og arbejdet med det nye album, 'Love Goes', har i den grad skubbet sangeren i den rigtige retning.

- Man er altid sin egen værste fjende, men nu føler jeg, at jeg har min egen ryg. Jeg føler, at alt kan gå helt ad helvede til, men jeg vil stadig have min egen støtte og styrke, siger de og slutter:

- Jeg kan læne mig op ad mig selv nu, og det er virkelig dejligt.