Trump, Biden & dig: Nu taler vi om abort i Danmark

Mens abort diskuteres heftigt i USA, oplever flere organisationer herhjemme, at stemmerne mod den fri abort er blevet højere.

23-årige Cecilie Dissing Jørgensen fik en abort for to år siden. Og hun er glad for, at hun havde muligheden.

28-årige Agnete Maltha Winther er abortmodstander. Hun ønsker sig et samfund, hvor abort ikke er tilladt.

Vi vender tilbage til dem, men deres forskellige holdninger til abort bliver i stigende grad luftet i debatter herhjemme - ikke mindst på sociale medier.

Det oplever flere organisationer både for og imod abort, som vi har talt med.

- Retten til abort er et emne, der kommer op med jævne mellemrum. Men indenfor de sidste par år er det noget, vi møder oftere og oftere, siger Helena Gleesborg Hansen, forkvinde i Dansk Kvindesamfund.

Cecilie Dissing Jørgensen er 23, og lige nu i praktik på et plejehjem. For to år siden fik hun en abort. (Foto: © (Privat foto))

Eller som landssekretær i anti-abort foreningen Retten til Liv, Ellen Højlund Wibe, formulerer det.

- Det er ikke længere noget, vi ikke taler om.

Og selvom alle parter sådan set hilser en debat velkommen, så vækker debattens tone også bekymring.

- Et er, at vi har mange skolelelever, der kontakter os for at høre om abort i et historisk perspektiv, men vi ser lige nu en bekymrende tendens med, at der er en stigende modstand mod den fri abort, siger Helena Gleesborg Hansen.

Og selvom vi ikke ligefrem står overfor at miste kvinders ret til fri abort i Danmark, så siger Ninna Thomsen, der er direktør i Mødrehjælpen, som driver uvildig abortrådgivning:

- Jeg synes, vi skal være opmærksomme på, at der gang i en ubehagelig udvikling med USA i førertrøjen. Og vi kommer ikke til at stå upåvirkede af USA.

Og hvad er det så, der sker i USA?

Abort-debatten er da også meget markant i den amerikanske valgkamp.

Ikke mindst nu hvor den 48-årige Amy Coney Barrett er blevet stemt igennem som USAs nye højesteretsdommer i nat dansk tid.

Med hende har republikanerne fået en meget stor modstander af abort ind i USAs øverste domstol. Og det var blandt andet det, præsident Donald Trump gik efter, da han nominerede hende.

Siden starten af sit præsidentembede har han netop haft abortmodstand, som en af sine mærkesager, forklarer Anders Agner Pedersen, der er chefredaktør på mediet om amerikansk politik, Kongressen.com.

- Trump vil gerne appellere til de kristne konservative vælgere, der i høj grad er imod abort.

Men det er ikke uden potentielle omkostninger.

Ligeså vigtig abortmodstand er for denne gruppe af vælgere - ligeså stort et problem er det for andre - og emnet kan blive knald eller fald for præsident Donald Trump i valgkampen, vurderer Anders Agner Pedersen:

- Der er nogenlunde lige så mange amerikanere, der ønsker en strammere abortlovgivning, som ønsker det modsatte.

Og emnet er da også på top-12 over, hvad de registrerede vælgere mener, er vigtigst i valgkampen, ifølge Pew Research Center's oversigt

Abortdebat i Danmark

I Danmark er opbakningen til abort ret anderledes.

Her er der markant flere tilhængere af fri abort, end der er modstandere.

Sundhedsstyrelsens befolknings­undersøgelse, Sexus, der udkom i 2019, viser, at 91 procent af danskere mener, at retten til fri abort skal opretholdes.

En af dem er 23-årige Cecilie Dissing Jørgensen, der altså valgte at få en abort for to år siden.

- Jeg ville ikke sætte et barn i verden, som jeg ikke kunne forsørge. Jeg havde ingen penge og var i gang med HF - det ville jeg måske ikke have kunnet færdiggøre, siger hun.

Selvom Cecilie nogle gange har fået kommentarer fra folk, der ikke forstår hendes valg, så er hun ikke bange for at tale om sin beslutning.

- Fri abort er en rettighed, jeg ikke stiller spørgsmål ved. Og jeg synes, det skal være ok at få en abort, hvis man ikke kan tage vare på sit barn.

28-årige Agnete Maltha Winther har en anden holdning.

- Jeg mener, alle mennesker er lige. Og jeg kan ikke se nogen god grund til, hvorfor fostre - som jo er mennesker i deres allerførste stadie af liv - skal ekskluderes.

Agnete Maltha Winther er 28 år, hjemmegående med sine to børn og modstander af abort. (Foto: © (Privat foto))

Agnete er medlem af foreningen Retten til Liv, da hun gerne vil have et samfund, hvor der ikke er fri abort. Og hvor hun og foreningen tidligere mest har mødt hovedrystende modstand mod deres synspunkter, så oplever de nu, at der også er dialog.

- På sociale medier har jeg lagt mærke til, at det er blevet mere ok at snakke om. Det er som om, det er blevet mere socialt acceptabelt at have forbehold overfor abort, siger Agnete.

Og landssekretær i foreningen, Ellen Højlund Wibe, er enig:

- Selv vores kritikere er mere villige til at tage en dialog om emnet nu end tidligere, oplever jeg.

Men fra den anden side af bordet - hos de foreninger, der bakker op om retten til fri abort - ser de ikke kun en god debat-tone. Det siger organisationen Sex & Samfund blandt andet med henvisning til kommentarerne på deres sociale medier.

- Det viser, at der fortsat er brug for, at vi kæmper for retten til at bestemme over egen krop, siger international chef i Sex & Samfund, Jaqueline Bryld.

Under alle omstændigheder er det at få en abort en svær beslutning.

Ikke mindst for unge i dag, som ofte står meget alene med beslutningen, oplever Dansk Selskab for Almen Medicin ifølge formand Anders Beich:

- Man vil gerne være perfekt – og det er aldeles uperfekt at få en abort.

Og beslutningen bliver ikke nemmere af en voldsom debat, ser de hos Mødrehjælpen, som i 2019 havde 397 støttesamtaler i forbindelse med tvivl om abort eller psykiske eftervirkninger efter en abort.

- En del af de kvinder, der henvender sig til Mødrehjælpens abortrådgivning, er påvirkede af den internationale debat. Når man skal vælge abort, kan det være båret af tvivl - og når man så ser til USA - og ser, hvor udskammet det er - så kan det skubbe til følelsen af, at det er skamfuldt, og at man bør føle skyld, når man vælger at få en abort, siger direktør, Ninna Thomsen.

"Pro life" eller "pro choice"?

Lad os lige se på, hvad det er for en debat, der foregår i USA, som altså vækker genlyd her i Danmark.

Kilder: Anders Agner Pedersen, kongressen.dk; Ayo Wahberg, professor KU

Abort er lovlig i alle stater i USA. I nogle stater helt frem til 24. graviditetsuge. I andre er loven så skærpet, at det næsten er umuligt at få en abort. Og langt fra alle steder dækkes en abort af sundhedsforsikringen.

De store forskelle fra stat til stat er politiske og spejles af, at der er nogenlunde lige mange amerikanere, der er "pro life" (abortmodstandere) og "pro choice" (aborttilhængere).

Debatten imellem parterne er ofte skinger, og den hårde retorik finder også ind i valgkampen, hvor demokraterne og Joe Biden går efter "pro choice"-stemmerne, mens republikanerne og Donald Trump går efter "pro life"-stemmerne.

En stemme på den ene eller den anden præsidentkandidat kan ende med at blive en stemme om retten til fri abort.

I USA er den rettighed forankret i en afgørelse ved højesteret fra 1973. Nemlig den såkaldte Roe versus Wade-afgørelse, som slog fast, at det er imod den amerikanske forfatning at forbyde abort.

Joe Biden ønsker at holde fast i denne afgørelse og sikre, at kvinder selv må bestemme over deres egen krop.

Men Donald Trump så gerne, at Roe versus Wade blev omstødt. Og det er han kommet et skridt nærmere med indsættelsen af højesteretsdommer Amy Coney Barrett, fordi der nu er en overvægt af republikanske dommere i højesteret.

Debatten fremover

Hvis man interesserer sig for amerikanernes ret til fri abort, er det altså ret relevant, hvem der bliver valgt som præsident 3. november. Men har det nogen konsekvens herhjemme?

Selvom abort-debatten så småt er piblet frem på især de sociale medier, så fylder den stadig ikke noget politisk eller lægevidenskabeligt.

Men valgresultatet og de efterfølgende mulige lovændringer i USA har et potentiale til for alvor at sætte skub i en international abortdebat, vurderer professor ved Institut for Antropologi på Københavns Universitet, Ayo Wahberg:

- I Danmark er der ikke udsigt til en lovændring på abortområdet, men der er ingen tvivl om, at en markant ændring i USA, vil give anledning til, at debatten kommer længere frem.

Det er faktisk det landssekretær i Retten til Liv, Ellen Højlund Wibe, håber på.

- Det er ikke fordi, jeg hepper på Trump, men med republikanerne er der noget på spil.

Det mener Ninna Thomsen fra Mødrehjælpen også, men fremfor at den amerikanske debat skal ændre noget i Denmark, så håber hun, debatten får os til at værne om det, vi har.

- Jeg håber, det betyder, at vi bliver bevidste om det, vi skal bevare; retten til at vælge selv, til at søge informationer og få uvildig rådgivning.

Rettelse: Det er tilføjet, at nogle amerikanske stater tillader abort helt frem til 24. graviditetsuge.