Udland

MĂ„nen kan blive en strategisk tankstation

af

Opdagelse af hidtil ukendte forekomster af vand pÄ MÄnen kan fÄ betydning for rejser endnu lÊngere ud i rummet.

Selvom mennesket har brugt mere end 50 Är pÄ at udforske MÄnen, er vi ikke fÊrdige med at gÞre nye opdagelser.

Nu har den amerikanske rumfartsadministration, NASA, offentliggjort en rÊkke undersÞgelser, som viser, at der er langt mere vand pÄ MÄnen end hidtil antaget.

Desuden mener NASA at have fundet ud af, at der findes is indlejret i permanente "kuldefĂŠlder" eller steder, der ligger i konstant skygge ved MĂ„nens nord- og sydpol.

Vand er ikke en sindsoprivende opdagelse, nÄr vi taler om MÄnen.

Allerede i 2009 fandt NASA for fĂžrste gang vandkrystaller i et af flere enorme kratere nĂŠr MĂ„nens sydpol. Indtil da havde man troet, at MĂ„nen var knastĂžr, fordi den lavere tyngdekraft alene ville sende vand ud i rummets uendelighed.

Nu viser det sig imidlertid, at der findes milliarder af mikrofordybninger, hvori der kan ligge is. Og altsÄ vand.

Glasperler ved begge poler

De teoretiske modeller viser, at vandet isÊr kan gemme sig i bittesmÄ kolde "glasperler", som findes ved begge poler.

- Det overraskende er, at vandet kan eksistere, der hvor sollyset er. Vand fordamper ikke pÄ MÄnen, men gÄr direkte fra is til gas, i det man kalder sublimering. Det nye er, at vandet mÄske er bundet i en slags "glasperler" eller inde i selve stenen. Man skal altsÄ ikke forvente at se hele sÞer, siger Kristina Ayoe Toldbo, som er ph.d.-studerende pÄ DTU Space.

Forekomsten af vand er beregnet til at udgĂžre lidt mere end tre deciliter per kubikmeter masse fra MĂ„nens overflade.

Opdagelsen af vand er blevet gjort ved hjÊlp af en modificeret Boeing 747 SP, som gÄr under navnet SOFIA (Stratospheric Observatory for Infrared Astronomy), som er udstyret med et gigantisk teleskop, og som flyver i knap 15 kilometers hÞjde.

Dermed undgÄr man, at det nÊsten tre meter lange teleskop bliver forstyrret af Jordens atmosfÊre, nÄr det med brug af infrarÞdt lys eftersporer vand.

- Nu ved vi, at der findes vand. Denne opdagelse udfordrer vores forstÄelse af MÄnens overflade og rejser spÊndende spÞrgsmÄl om ressourcer, som kan blive relevante for videre udforskning, siger han.

Forskerne mener, at cirka 40.000 kvadratkilometer af MÄnens overfladeareal er i stand til at huse vandmolekyler. Temperaturen i kraterne, som ligger ved MÄnens poler, anslÄs at vÊre cirka minus 160 grader celsius.

SÄ ingen skal forvente at finde kaskader af livgivende vand lige ved hÄnden. Men ikke desto mindre kan forekomsten af vand pÄ MÄnen vise sig at vÊre nyttigt.

- Den fÞrste og mest oplagte ressource at udnytte i rummet er vand. Vand kan bruges som brÊndstof og drivmiddel i raketter, fordi man kan splitte vandet ad og skaffe ilt, siger Kjartan Kinch, som er lektor i astrofysik og planetforskning ved Niels Bohr Instituttet pÄ KÞbenhavns Universitet, til videnskab.dk.

Pitstop pÄ vej mod Mars

I et stÞrre perspektiv vil forekomsten af vand pÄ MÄnen mÄske kunne bruges pÄ missioner mod Mars. MÄnen kunne sÄ byde sig til som et slags pitstop efter smÄ 400.000 kilometers rejse.

NASA har tidligere givet udtryk for, at organisationen har intentioner om at bruge MĂ„nen som base for at sende mennesker til Mars i 2030’erne.

BĂ„de USA, Kina og De Arabiske Emirater har i Ă„r sendt ubemandede fartĂžjer mod Mars.

OgsÄ en privat aktÞr som den amerikanske ivÊrksÊtter Elon Musk har forfulgt en kommerciel drÞm om at sende mennesker til Mars sÄ hurtigt som muligt.