I Ohio er valgdeltagelsen steget med 119 procent - her er hvorfor
Nogle vil gerne være sikre på, at deres stemme tæller. Andre vil sikre sig mod smitte med coronavirus. Fælles for dem er, at de stemmer tidligt.
Han har boet i USA i flere årtier. Men i år kunne han for første gang sætte sit kryds og være med til at bestemme, hvem der skal være landets næste præsident.
Vietnamesisk-fødte Luong Vo viste stolt sit nye “Trump/Pence 2020”-haveskilt frem, da TV 2 mødte ham i parkeringskælderen ved det lokale valgsted i Dayton, Ohio.
- Jeg ville være helt sikker på, at min stemme bliver talt med, lød det.
Det er han ikke alene om.
Selvom der stadig er ti dage til præsidentvalget, står amerikanere på tværs af landet i timelange køer for at få lov til at afgive deres stemme tidligt.
I alt har 53 millioner amerikanere indtil videre stemt, viser en løbende opgørelse. Det er foreløbigt fem millioner flere end alle dem, som sammenlagt afgav deres stemme inden valgdagen i 2016.
Fredag eftermiddag var køen til valgstedet i Dayton til at overskue. En lokal repræsentant for republikanernes partikontor anslog, at det tog cirka 20 minutter at komme igennem.
Hun mente også, at valgdeltagelsen i byen er højere, end hvad hun har oplevet tidligere.
Hendes mavefornemmelse er ikke forkert. Ifølge PBS Newshour er der sket en stigning på 119 procent i antallet af afgivne stemmer i Ohio sammenlignet med samme tidspunkt for fire år siden.
To grunde til at stemme tidligt
Fordi der har været så stor debat om valgets gyldighed, følte Luong Vo sig nødsaget til at stemme tidligt.
- Jeg er blevet meget forvirret over det, jeg har hørt i nyhederne. Jeg er her i dag for at sikre, at stemmerne bliver registreret korrekt, før jeg sender min familie herned for at stemme, forklarede Luong Vo.
En anden vælger, Franchas Ayers, fortalte TV 2, at hun valgte at stemme tidligt, fordi hun er bekymret for coronapandemien.
- Jeg føler mig ikke tryg ved store forsamlinger i øjeblikket, så derfor tænkte jeg, det var bedst at få det gjort nu.
Det ræsonnement deler hun med mange andre fra Ohio.
Det Demokratiske Parti håber, at de rekordmange tidlige stemmer kan være med til at sikre dem sejren i november.
Det er omvendt også en frygt, som republikanerne har, forklarer TV 2s USA-analytiker, Mirco Reimer-Elster:
Lyn-analyse
Demokraternes store håb er, at de tidlige tal fortæller en større historie om, at Donald Trump snart er fortid. Der er en teori om, at en høj stemmeprocent gavner demokraterne mere end republikanerne, fordi mange af demokraternes kernevælgere ikke stemmer i stor stil. I realiteten ved vi endnu ikke, om en væsentlig højere stemmeprocent ville gavne det ene parti mere end det andet. Men der er ingen tvivl om, at republikanerne frygter en højere valgdeltagelse, mens demokraterne er fuld af tiltro, at de kan få sparket præsident Trump ud af Det Hvide Hus, hvis valgdeltagelsen stiger markant i år.
Høj stemmeprocent i vigtige svingstater
Det er især i den vigtige svingstat Florida, den demokratiske højborg Californien og den normalt republikanske delstat Texas, at vælgerne er strømmet ud for at afgive deres stemme tidligt.
I Georgia og North Carolina, som også er to vigtige svingstater ved dette års valg, ser valgdeltagelsen allerede høj ud.
Især i Florida bliver det spændende at se, hvad det betyder for resultatet, at så mange vælgere allerede har stemt.
Ifølge tallene fra U.S. Elections Project har 44 procent af de registrerede demokrater i delstaten stemt sammenlignet med 35 procent af de registrerede republikanere.
Det lover indtil videre godt for Joe Biden, at mange af hans kernevælgere allerede har været forbi et valgsted, men det er de næsten 20 procent, som ikke er registreret hos hverken det ene eller andet parti, som for alvor afgør, hvem af de to kandidater, der vinder delstaten.
Flere profiler stemmer tidligt
Præsident Donald Trump lægger lørdag vejen forbi Palm Beach i Florida, hvor han har tænkt sig at afgive sin stemme.
Også vicepræsident Mike Pence indleverede sin stemme til præsidentvalget i sin hjemstat Indiana fredag.
Hos demokraterne har tidligere præsident Barack Obama også sat sit kryds. Han sendte sin stemme med posten i Illinois.
Joe Biden og hustruen Jill har ikke stemt endnu.
I alt stemte 138 millioner amerikanere ved sidste præsidentvalg. Det er blot 58 procent af de stemmeberettigede. Til sammenligning var valgdeltagelsen ved seneste folketingsvalg i Danmark på 84,5 procent.
Valgdagen dette år er 3. november.