Nasa jubler: Rumfartøj lykkes med mission på ’farlig’ asteroide

Vi må dog vente et par dage, før vi ved, om rumsonden fik indsamlet de prøver, den skulle.

Prøver fra asteroiden Bennu kan gøre os klogere på Solsystemets oprindelse og måske livets byggeklodser. (En kunstners illustration af sonden Osiris-Rex). (Foto: © Nasa, Scanpix)

Den amerikanske rumfartsadministration Nasa er i nat lykkedes med en af sine mest ambitiøse, ubemandede missioner i rummet.

Rumsonden Osiris-Rex har kortvarigt haft kontakt med overfladen på asteroiden Bennu for at snuppe en prøve med sten og støv med hjem til Jorden.

Landingen var ultrakort, men rejsen har været lang.

To år tog det rumsonden at nå til frem til Bennu, som ligger omkring 334 millioner kilometer væk fra Jorden.

De seneste to år har sonden så kredset om astereroiden, inden den i nat gennemførte sin afgørende mission.

- Umiddelbart ser det ud som, at prøveindsamlingsmanøvren er gået helt perfekt, siger Michael Linden-Vørnle, der er astrofysiker og chefkonsulent ved DTU Space.

- Sonden har været i kontakt med overfladen og trukket sig tilbage igen i en sikker bane om asteroiden, fortsætter han.

I en video på YouTube kan du se Nasa-forskere juble over succesen.

Lørdag ved vi, om det lykkedes helt

Prøver fra asteroiden er vigtige for forskerne, da de kan gøre os klogere på solsystemets historie.

Og måske kan asteroide-støvet gemme på organisk materiale, som kan give os viden om livets oprindelse.

Men selvom rumsonden er lykkes med sin manøvre, er vi endnu ikke helt sikre på, om den har fået de prøver med, som den skal.

Det bliver vi klogere på i de kommende dage.

- Selvom indsamlingsmanøvren er gået godt, har vi ikke haft mulighed for at registrere, om der er kommet noget op i prøvebeholderen, siger Michael Linden-Vørnle.

I første omgang vil forskerne kigge på de billeder, som sonden tog, da den forlod asteroiden.

Her vil de kunne se på overfladen af asteroiden, om der er et kraftigt mærke fra sonden.

- Er der et mærke, vil det være et tegn på, at der i hvert fald er sket noget, siger Michael Linden-Vørnle.

Derudover vil man undersøge billeder af sonden selv.

- Den masse, der eventuelt er tilføjet, vil ændre den måde, sonden roterer på. Og på den måde kan man faktisk ret præcist bestemme, hvor meget materiale der er kommet op. Hvis der altså er kommet noget, siger Michael Linden-Vørnle.

Sonden har tre forsøg med

Rumsonden er nu tilbage i kredsløb om Bennu. Hvis ikke det viser sig, at der er kommet nok prøvemateriale op, så har den to forsøg mere.

- Den har i alt tre forsøg, og de varer cirka 10 sekunder. Men det tyder på, at det lykkedes i første omgang, siger Michael Linden-Vørnle.

Under den korte manøvre, som kaldes ‘touch and go’ (rør og forsvind, red), rører rumsondens prøveindsamlingsarm hurtigt overfladen.

Ved hjælp af gaspatroner kan den puste prøver op fra asteroidens overflade.

Mere end 2.000 asteroider er potentielt farlige

Asteroiden Bennu hører til en gruppe af potentielt farlige asteroider, der på et tidspunkt kan kollidere med Jorden, og som samtidig er store nok til at forvolde betydelig skade.

Teoretisk set er der en risiko for, at Bennu kan ramme Jorden om mere end 100 år. Men den er dog kun på 0,07 procent.

Selvom sandsynligheden er lille, kan Jorden på et eller andet tidspunkt risikere at blive ramt af en asteroide, og det tager man yderst seriøst.

På nuværende tidspunkt kender forskere til 2.037 potentielt farlige asteroider, som de følger for blive klogere på deres baner, som hele tiden ændrer sig en smule.

Lykkedes det forskerne at opdage en asteroide med kollisionskurs i god tid, kan vi måske nå at skubbe til den eller trække i den for at ændre dens bane.