Fire unge om coronatiden: - Man vil ikke være den, der er negativ og siger nej til en fest på grund af virussen

De unge fylder godt i smittestatistikkerne og mediernes overskrifter om coronavirussen og dens konsekvenser.

- Hvis man dykker ned i tallene, vil man se, at hver fjerde af dem, som smittes, er mellem 20 og 29 år. Det er dem, der driver epidemien lige nu, sagde sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde i fredags, hvor forsamlingsforbuddet på 50 personer blev udvidet, så det også gælder private fester.

På trods af det nyligt indførte forbud lukkede politiet en stor piratfest i København i weekenden, hvor flere hundrede unge var samlet i Sydhavnen.

Vi har spurgt fire unge om, hvordan de har håndteret trangen til fest, mens rusture er blevet aflyst, og barerne lukker klokken 22.

Rasmus Birkebæk Hammerum, 19 år

Holder sabbatår og arbejder blandt andet som svømmetræner og lærervikar.

- Måden, vi ses på nu, er ikke den samme. Før tog vi næsten altid i byen, men nu laver vi andre ting. Jeg har været meget til pokeraften, kørt gokart eller været til paintball. Det er sværere med festerne, folk stadig holder, for man vil ikke være den, der er negativ og siger nej til en fest på grund af virussen. Det kan måske være lidt tøset at sige. Så nogle gange er jeg kommet med en dårlig undskyldning, fordi jeg ikke vil skabe nye smittekæder.

- For at være ærlig synes jeg næsten, at politikerne har underreageret lidt. I min verden nytter det ikke noget at lukke noget ned, men ikke andet, og det er lidt ulogisk, hvad der er ramt.

- Der har været mere plads til tankerne, og den første måneds tid var jeg meget rastløs. Men så satte jeg ting i gang, og jeg har både fået arbejdet mere og er blevet mere bevidst om, hvor vigtigt det er at se folk og tage initiativ til det. Jeg har også fået tænkt meget over, hvordan jeg er som person.

Laura Højgaard, 16 år

Går i 10. klasse

- I begyndelsen af coronatiden syntes jeg, at det var nyt og spændende, og jeg nød faktisk at have mere tid med min kæreste og min hest. Men der var også meget, jeg havde glædet mig til, der blev aflyst: Dagen efter det store pressemøde, skulle vi have holdt prom på skolen. Der havde jeg det lidt sådan "Kan vi ikke gøre det alligevel?", selv om det var lidt uansvarligt.

- Der er mange af mine venner, der har holdt fest for alt for mange, og der har jeg meldt fra, for min lillebror er i risikogruppen. Det har ikke været sjovt, og jeg kan da også mærke, at jeg bliver inviteret til færre ting nu. Men der har jeg måttet indstille mig på, at i stedet for at være hende, der tager til en masse fester, så er jeg noget andet nu. Jeg har nok lært at tilrettelægge mit liv efter andre end mig selv.

- Lige nu er der rigtig mange ting, jeg savner, som vi siger, at "det må vi gøre, når corona er overstået." At tage en masse på stranden, på diskotek, opleve en masse spændende. Det kan godt være hårdt, for man ved ikke, hvornår det bliver - om det overhovedet er i år.

Julie Rasmussen, 20 år

Læser til sygeplejerske på Københavns professionshøjskole

- Jeg startede på studiet 1. september, og det har været lidt specielt. I de første dage vidste man knap nok, hvem der var i klassen, fordi man ikke havde set hele folks ansigt på grund af maskerne. Men selvom der har været begrænsninger og vores rustur er blevet aflyst, har det ikke været sådan, at jeg har tænkt, at det var mega nederen. Jeg har godt kunnet overleve.

- Jeg savner primært at kunne være social med dem, jeg vil, og at kunne møde nye mennesker. Vi har lavet flere ting, hvor der er mindre alkohol involveret - spillet brætspil, drukket drinks eller en øl på en bodega, og så ser jeg en del af mine veninder over FaceTime. Det er meget mere over sociale medier, at vi er sammen. Jeg har ikke savnet at drikke på samme måde, men det er svært ikke at kunne være ude til bare klokken tolv.

- Jeg tror ikke nødvendigvis, at det her rammer unge hårdere end andre aldersgrupper. Måske er det hårdt for os, fordi der er studiestart og nye venskaber, der skal bygges op, men så er der andre ting for dem, der er ældre. Det rammer på forskellige måder, vil jeg tro.

Thomas Krag-Sander, 21 år

Studerer italiensk sprog og kultur på Købehavns Universitet

- I starten af coronatiden var det rigtig hårdt, for jeg var lige startet på uni, og så lukkede de. Det var et stort slag i maven, at alle de nye venskaber forsvandt fra den ene dag til den anden. Jeg har vænnet mig mere til det nu, og universitetet er åbent igen. Men jeg savner sådan noget som fredasgsbaren, hvor man møder folk på tværs, får en øl og snakker med de andre.

- Jeg synes, at forbuddet mod piratfesterne skulle være kommet meget tidligere, for politikerne burde have forudset, at det ville ske - de har selv været unge og hungret efter fester og at møde andre. Så det kommer på en måde for sent. Jeg tror, at det var bedre, hvis man gav lov til, at der kunne være for eksempel fredagsbarer og arrangementer under ordnede forhold, for så er der mindre incitament til at bryde loven.

- Jeg tænker nok mere over, hvilke mennesker, jeg er sammen med nu. At det er de rigtige og ikke bare alle mulige random mennesker.