Så meget kommer bilerne til at koste med regeringens transportudspil

Hvad skal du regne med at betale for en række el-, benzin-, dieselbiler med regeringens forslag? Bliv klogere her.

Volkswagen e-up!, Audi E-Tron, BMW i3, Nissan Qashqai, Tesla Model S og Porsche 911. Se hvad en lang række biler vil koste med regeringens forslag til et nyt afgiftssystem. (Foto: © (C) DR Nyheder)

Det skal være slut med millionrabatter på de største elbiler - og de største benzin- og dieselbiler skal også bidrage mere til statskassen end i dag.

Til gengæld vil regeringen fastholde de lave afgifter på de billigere elbiler, som typisk er de elektriske udgaver af de mest populære bilmodeller i Danmark.

Et nyt bilafgiftssystem er en del af det udspil til en klimaaftale på transportområdet, som regeringen nu skal forhandle med Folketingets partier om.

DR Nyheder har set Skatteministeriets beregninger af de prisændringer, der vil være på el-, -benzin og dieselbiler, hvis regeringens forslag bliver til virkelighed.

Elbiler - 20-30 procent mere for de dyre

(Foto: © (C) DR Nyheder)

Der betales i dag 20 procent af den samlede beregnede registreringsafgift samtidig med, at der gives et bundfradrag på 40.000 kroner.

Det betyder, at elbiler til under 400.000 betaler nul kroner i registreringsafgift - det vil ikke ændre sig.

Omvendt vil regeringens forslag betyde, at de dyreste elbiler vil komme til at stige med 20-30 procent i pris.

I eksemplerne, som du kan se herunder, er det forudsat, at de enkelte bilmodellers priser er uændret efter en omlægning af afgiftssystemet.

Alle priser er gennemsnitspriser for solgte biler i den pågældende kategori i 2019.

Mikro: Volkswagen e-up! og Seat Mii

(Foto: © (C) DR Nyheder)

Gennemsnitpris for elbiler i kategorien 'mikro' både før - og efter - ændring: 177.600

Gennemsnitsafgift for elbiler i kategorien 'mikro' både før - og efter - ændring: 0 kroner

Lille: Renault Zoe og BMW i3

(Foto: © (C) DR Nyheder)

Gennemsnitspris for elbiler i kategorien 'lille' før - og efter - ændring: 287.800 kroner

Gennemsnitsafgift for elbiler i kategorien 'lille' både før - og efter - ændring: 0 kroner

Mellem: Nissan Leaf, Volkswagen e-Golf

(Foto: © (C) DR Nyheder)

Gennemsnitspris for elbiler i kategorien 'mellem' både før - og efter - ændring: 291.100 kroner

Gennemsnitsafgift for elbiler i kategorien 'mellem' både før - og efter - ændring: 0 kroner

Stor: Tesla Model 3, Audi E-Tron

(Foto: © (C) DR Nyheder)

Gennemsnitspris for elbiler i kategorien 'stor' før ændring: 493.700 kroner

Gennemsnitsafgift for elbiler i kategorien 'stor' før ændring: 18.200 kroner

Gennensnitspris for elbiler i kategorien 'stor' efter ændring: 587.200 kroner

Gennemsnitsafgift for elbiler i kategorien 'stor' efter ændring: 111.700 kroner

Prisforskel: 93.500 kroner (18,9 procent)

Premium: Tesla Model S

(Foto: © (C) DR Nyheder)

Gennemsnitspris for elbiler i kategorien 'premium' før ændring: 830.100 kroner

Gennemsnitsafgift for elbiler i kategorien 'premium' før ændring: 100.000 kroner

Gennemsnitspris for elbiler i kategorien 'premium' efter ændring: 1.090.400 kroner

Gennemsnitsafgift for elbiler i kategorien 'premium' efter ændring: 360.300 kroner

Prisforskel: 260.300 kroner (31,4 procent)

Benzin- og dieselbiler: Alle bliver dyrere

(Foto: © (C) DR Nyheder)

Med sit forslag til et transportudspil vil regeringen også skrue på knapperne i den del af afgiftssystemet, der omfatter biler med forbrændingsmotorer.

Afgifterne på disse blev sænket i 2017 i forbindelse med en aftale mellem den daværende VLAK-regering og Dansk Folkeparti.

Men nu skal det altså være dyrere at købe en benzin eller dieselbil.

Udover afgiftsændringerne foreslår regeringen også et nyt iblandingskrav til benzin og diesel.

Det vil gøre det mellem 60 og 300 kroner dyrere årligt at fylde tanken ved normal kørsel i mindre til større biler.

I eksemplerne vil du kunne se, at prisændringerne forventes at være langt mindre fra de mindste til de største - sammenlignet med elbilerne.

Alle priser er gennemsnitspriser for solgte biler i den pågældende kategori i 2019.

Mikro: Citroen C1, Volkswagen UP

(Foto: © (C) DR Nyheder)

Gennemsnitspris for biler i kategorien 'mikro' før ændring: 102.900 kroner

Gennemsnitsafgift for biler i kategorien 'mikro' før ændring: 25.500 kroner

Gennemsnitspris for biler i kategorien 'mikro' efter ændring: 104.000 kroner

Gennemsnitsafgift for biler i kategorien 'mikro' efter ændring: 26.500 kroner

Prisforskel: 1.100 kroner (1,0 procent)

Lille: Peugeot 208, Renault Clio

(Foto: © (C) DR Nyheder)

Gennemsnitspris for biler i kategorien 'lille' før ændring: 180.900 kroner

Gennemsnitsafgift for biler i kategorien 'lille' før ændring: 66.700 kroner

Gennemsnitspris for biler i kategorien 'lille' efter ændring: 182.100 kroner

Gennemsnitsafgift for biler i kategorien 'lille' efter ændring: 67.900 kroner

Prisforskel: 1.200 kroner (0,7 procent)

Mellem: Nissan Qashqai, Toyota Corolla

(Foto: © (C) DR Nyheder)

Gennemsnitspris for biler i kategorien 'mellem' før ændring: 287.200 kroner

Gennemsnitsafgift for biler i kategorien 'mellem' før ændring: 117.500 kroner

Gennemsnitspris for biler i kategorien 'mellem' efter ændring: 291.300 kroner

Gennemsnitsafgift for biler i kategorien 'mellem' efter ændring: 121.700 kroner

Prisforskel: 4.200 kroner (1,5 procent)

Stor: Volkswagen Passat, Toyota RAV4

(Foto: © (C) DR Nyheder)

Gennemsnitspris for biler i kategorien 'stor' før ændring: 423.700 kroner

Gennemsnitsafgift for biler i kategorien 'stor' før ændring: 193.200 kroner

Gennemsnitspris for biler i kategorien 'stor' efter ændring: 434.600 kroner

Gennemsnitsafgift for biler i kategorien 'stor' efter ændring: 204.100 kroner

Prisforskel: 10.900 kroner (2,6 procent)

Premium: Audi A6, BMW 5-serie

(Foto: © (C) DR Nyheder)

Gennemsnitspris for biler i kategorien 'premium' før ændring: 587.700 kroner

Gennemsnitsafgift for biler i kategorien 'premium' før ændring: 292.100 kroner

Gennemsnitspris for biler i kategorien 'premium' efter ændring: 604.500 kroner

Gennemsnitsafgift for biler i kategorien 'premium' efter ændring: 308.900 kroner

Prisforskel: 16.800 kroner (2,9 procent)

Luksus: BMW 7-serie

(Foto: © (C) DR Nyheder)

Gennemsnitspris for biler i kategorien 'luksus' før ændring: 1.619.100 kroner

Gennemsnitsafgift for biler i kategorien 'luksus' før ændring: 924.300 kroner

Gennemsnitspris for biler i kategorien 'luksus' efter ændring: 1.672.900 kroner

Gennemsnitsafgift for biler i kategorien 'luksus'efter ændring: 978.200 kroner

Prisforskel: 53.800 kroner (3,3 procent)

Sport: Porsche 911

(Foto: © (C) DR Nyheder)

Gennemsnitspris for biler i kategorien 'sport' før ændring: 1.186.700 kroner

Gennemsnitsafgift for biler i kategorien 'sport' før ændring: 672.200 kroner

Gennemsnitspris for biler i kategorien 'sport' efter ændring: 1.232.000 kroner

Gennemsnitsafgift for biler i kategorien 'sport' efter ændring: 717.500 kroner

Prisforskel: 45.300 kroner (3,8 procent)