En kontroversiel våbenhandel mellem regimet i Aserbajdsjan og den israelske våbenproducent IAI trækker tråde til bestikkelse af europæiske politikere, korruption, hvidvask - og Danske Banks filial i Estland.

Det afslører en stor læk af dokumenter til det internationale konsortium af undersøgende journalister, ICIJ.

Lækagen giver blandt andet adgang til interne mails og kontoudtog i Danske Banks estiske filial. De gør det muligt at kortlægge pengesporet fra Aserbajdsjan over den israelske våbenproducent IAI og videre til et skattelyselskab med konto i Danske Bank Estland.

- Alle alarmklokker bimler, når man kigger på de her overførsler. Der er skattelyselskaber, våbenhandlere og misvisende kontrakter. Det er så alarmerende, som det overhovedet kan være, siger Kalle Johannes Rose.

Han er adjunkt på CBS, hvor han forsker i international bekæmpelse af hvidvask.

Våbenhandel for 10 milliarder

I februar 2012 indgik Aserbajdsjan og det statsejede våbenfirma Israel Aerospace Industries, IAI, en aftale om køb af våben for 1,6 milliarder dollar. Det svarer til cirka 10 milliarder kroner.

Storkøbet af våben var det hidtil største for Aserbajdsjan og skulle blandt andet føje højtudviklede militære droner, anti-luftskytsmissiler og avancerede missilsystemer til arsenalet i Aserbajdsjan, fremgik det af flere medier.

Men salg af våben til Aserbajdsjan er kontroversielt.

Den kaukasiske republik er i konflikt med nabolandet Armenien, og siden 1992 har det været forbudt at sælge tunge våben til Aserbajdsjan, hvis man er medlem af den internationale sikkerhedsorganisation OSCE. Det er 57 lande i Nordamerika, Asien og Europa, herunder Danmark.

Men Israel er ikke medlem og kan derfor sælge våben til Aserbajdsjan, og derfor blev kontrakten underskrevet i 2012.

Meget tyder dog på, at alt ikke foregik efter bogen, da den store våbenaftale blev indgået.

Velbetalt rådgivning

DR er i besiddelse af kontoudtog, der dokumenterer, at to selskaber, Jetfield og Larkstone, med konti i Danske Bank Estland kort efter våbenhandlen begyndte at modtage store pengeoverførsler fra den israelske våbenproducent.

Af bankens interne mails fremgår det, at Jetfield skulle have hele 10 procent, hver gang selskabet sikrede IAI opgaver i Aserbajdsjan. Fra 2012 til 2015 modtager selskaberne en millard kroner fra IAI:

- Pengene kommer fra IAI for rådgivningsydelser, skriver bankrådgiveren OL, da den estiske antihvidvaskafdeling spørger til de mistænkelige overførsler.

Herefter får pengene lov til at blive overført.

OL er i dag sigtet af estisk politi for medvirken til hvidvask for kriminelle bagmænd.

Ifølge de interne dokumenter har selskaberne imidlertid ikke noget med rådgivning at gøre til at begynde med, men oplyser til banken at handle med byggematerialer.

- Hvis kerneydelsen er byggeri, hvordan kan man så pludselig blive konsulent på en kæmpe militærhandel, spørger Kalle Johannes Rose.

Bestikkelse

En forklaring på, at Jetfield og Larkstone pludselig modtager store overførsler fra IAI, kunne være den tætte forbindelse til det aserbajdsjanske styre.

Ifølge den italienske anklagemyndighed har Jetfields konto i Danske Bank været brugt af det aserbajdsjanske styre til blandt andet bestikkelse.

Blandt andet er penge fra Jetfields konto i Danske Bank blevet brugt til at berige den italienske politiker Luca Volontè, der er anklaget for at modtage bestikkelse fra den aserbajdsjanske regering.

Volonté er én blandt en række politikere, som mistænkes for at have modtaget bestikkelse fra regimet i Aserbajdsjan.

- Man får jo en mistanke om, at det her er så skidt, som det kan være: At der er tale om bestikkelse og korruption, siger Kalle Johannes Rose.

I den årlige hvidvask-vurdering fra et narkoargentur under det amerikanske udenrigsministerium blev det fastslået tidligere i år, at der er udbredt korruption i Aserbajdsjan.

'Intet formål'

De suspekte millionoverførsler fra Israel Aerospace Industries til Jetfield og Larkstone indgår også i den enorme læk af indberetninger til de amerikanske myndigheder kaldet 'FinCEN Files', som DR Nyheder gennem ICIJ har fået adgang til.

I flere indberetninger fra Danske Banks samarbejdspartner i USA, Deutsche Bank, advarer den tyske bank de amerikanske myndigheder mod store overførsler fra IAI til Jetfield og Larkstone. Deutsche Bank kan nemlig ikke gennemskue, hvorfor enorme beløb overføres:

- Der kunne ikke bekræftes noget klart forretningsmæssige formål med overførslerne, skriver Deutsche Bank i en indberetning, hvor Danske Bank nævnes som en af bankforbindelserne.

Og netop et formål er afgørende, når en bank skal sige god for store overførsler.

- Når vi når op i større beløb, er det et krav, at der er et formål bag. Det er endnu en advarselslampe, når der ikke er noget formål, siger Kalle Johannes Rose.

På DR's henvendelse svarer IAI, at de ikke er forpligtet til at svare.

- IAI er en statsejet virksomhed, der fungerer i fuld overensstemmelse med lovgivningen. Som forsvarsselskab og i tråd med vores virksomhedspolitik kommenterer IAI ikke forretningsoplysninger, medmindre det kræves i henhold til loven.

I de interne Danske Bank-mails fortæller bankrådgiveren OL, som er ansvarlig for de aserbajdsjanske kunder, at Larkstone og Jetfield tilhører den samme gruppe selskaber og styres af den samme person.

Hverken styret i Aserbajdsjan, Jetfield eller Larkstone har svaret på DR's henvendelser.

Men i 2017, da anklagerne om korruption og bestikkelse af europæiske politikere første gang blev bragt i europæiske medier, sagde en talsmand fra Aserbajdsjan:

- Hverken præsidenten eller hans familiemedlemmer har nogen relation til de anklager, der er blevet fremlagt i artiklerne.

- Skulle aldrig have haft kunderne

Landets største bank, Danske Bank, er ramt af en af verdenshistoriens største hvidvaskskandaler, efter at det er kommet frem, at 1.500 milliarder kroner mellem 2007 og 2015 blev sendt gennem afdelingen for udenlandske kunder i bankens estiske filial.

En meget stor del skulle have været fanget i Danske Banks hvidvaskkontrol, har banken efterfølgende erkendt.

Eksemplet her tjener som en vigtig påmindelse om, hvordan banker kan udnyttes til hvidvask af kriminelle penge, vurderer Kalle Johannes Rose:

- Den her kunde skulle slet ikke have fået lov til at få en konto i Danske Bank. For mig at se er det her et af de klareste eksempler på, hvor galt det kan gå, når man ikke har styr på sin kontrol, siger Kalle Johannes Rose.

Danske Bank ønsker ikke at stille op til interview.

Banken påpeger, at den ikke kan kommentere på konkrete kundeforhold, men skriver i et skriftligt citat:

- Det er klart, at vi aldrig skulle have haft porteføljen af non-resident-kunder (de udenlandske kunder i Estland, red.). Det står også klart, at vi har været for langsomme til at erkende omfanget af problemerne og få lukket porteføljen ned, udtaler Philippe Vollot, juridisk direktør i Danske Bank.

I overblikket herunder kan du få læse om nogle af de personer, der har nydt godt af den manglende hvidvaskkontrol i Danske Banks estiske filial.