Landsdækkende protester, anholdelser og politivold.
Det går ikke umiddelbart hånd i hånd med en indsættelsesceremoni, men det var alligevel situationen i går, da Alexandr Lukasjenko blev taget i ed som Hvideruslands præsident for endnu en periode.
Den kontroversielle leder, der har regeret Hviderusland i 26 år, blev svoret ind ved en hemmelig ceremoni, der ikke var varslet.
Netop dette faktum er sigende for præsidentens situation, vurderer DR's Rusland-korrespondent.
Presset præsident
Meldingen om den hemmelige indsættelse fik tusinder af demonstranter til at gå på gaden i blandt andet den hviderussiske hovedstad, Minsk.
De blev mødt af kampklædt politi, der slog voldsomt ned og blandt andet anholdt 364 personer.
Danmark valgte i går - i lighed med andre EU-lande - ikke at anerkende Lukasjenko som præsident.
Den manglende anerkendelse fra de vestlige ledere er dog ikke noget, der gør den store forskel for Lukasjenko, vurderer Matilde Kimer, DR's Rusland-korrespondent.
- Så længe man ikke lægger et økonomisk pres, så er det ikke noget, der rigtig presser ham, siger korrespondenten, der dog peger på, at den mangeårige leder befinder sig i en sjældent presset situation.
- Man skal huske på, at denne hviderussiske, selvudråbte præsident er afsindig presset, fordi en mand, der er tryg i sin position og tryg ved sit folk, ville jo ikke holde en indsværgelse til præsidentposten hemmelig, som det skete i går, siger korrespondenten.
Protester i Hviderusland
- •
Der har været protester i Hviderusland siden præsidentvalget 9. august.
- •
Her erklærede landets leder gennem 26 år, Aleksander Lukasjenko, sig for vinder med 80 procent af stemmerne. Han er dog blevet beskyldt for omfattende valgsvindel, og det har fået hundredtusinder af mennesker til at gå på gaden og forlange, at Lukasjenko går af.
- •
Lukasjenkos modkandidat, oppositionslederen Svetlana Tikhanovskaja, anerkender ikke valgresultatet og er flygtet til nabolandet Litauen.
- •
De fleste af oppositionens frontfigurer er nu enten tilbageholdt eller opholder sig uden for Hviderusland.
EU-landene forsøgte i starten af ugen at blive enige om sanktioner mod Hviderusland, men det lykkedes ikke, da Cypern krævede sanktioner indført mod Tyrkiet i en hel anden sag i samme ombæring.
Blandt andet Minsks filharmoniske kor har blandet sig i den seneste tids protester:
Ordensmagten slår hårdt ned
I løbet af de seneste ugers protester har de hviderussiske sikkerhedsstyrker fulgt forskellige taktikker for at håndtere demonstranterne. Kort efter det omstridte præsidentvalg blev demonstranter gennemtæsket i gaderne såvel som i detentionen.
Senere skruede sikkerhedsstyrkerne ned for volden og koncentrerede sig i stedet om at tage oppositionens ledere ud af spillet med anholdelser og afhøringer.
Den seneste tid har der så været tegn på, at jernnæven er tilbage. Og i går var ingen undtagelse.
- Det gik virkelig voldsomt for sig. Så voldsomt, at rigtig mange skrev på sociale medier, at de havde en fornemmelse af at være slået tilbage til de ekstremt voldelige dage lige efter valget, fortæller Rusland-korrespondent Matilde Kimer.
Hun peger på, at politiet i går blandt andet gjorde brug af vandkanoner med farvestof i, så man kunne finde demonstranterne bagefter.
- Man så også en lang række mennesker ligge og få forbindinger efter at have været i nærkontant med politiets knibler, og i det hele taget var det ret voldsomt, siger korrespondenten.
Alligevel ser protesterne ikke ud til at slutte foreløbigt. Der er indkaldt til demonstrationer både på lørdag og søndag.