Rusland klar med vaccine, siger Putin - datter er vaccineret

Rusland er dermed det første land, der godkender en vaccine mod coronavirus. Håbet er, at den kan blive masseproduceret.

Rusland er klar med en vaccine mod coronavirussen.

Det siger landets præsident, Vladimir Putin, tirsdag på et regeringsmøde.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge Putin er vaccinen klar til brug, og han tilføjer, at en af hans døtre er blevet vaccineret.

Ifølge præsidenten har vaccinen gennemgået de nødvendige tests, og hans datter føler sig godt tilpas, efter hun har modtaget den, siger han.

Testet pĂĄ mennesker

Rusland er dermed det første land, der godkender en vaccine mod coronavirus. Håbet er, at den kan blive masseproduceret.

Vaccinen er udviklet pĂĄ Gamaleya-instituttet i Moskva og er blevet testet pĂĄ mennesker i mindre end to mĂĄneder.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) siger ifølge Reuters, at de er i "tæt kontakt" med de russiske sundhedsmyndigheder om en mulig tidlig godkendelsesproces af den russisk-udviklede vaccine. Ifølge en talsmand for WHO kræver det en meget streng gennemgang.

Tidligere direktør i SSI: Vil næppe blive brugt i Danmark

Nils Strandberg Pedersen, der frem til 2016 var direktør for Statens Serum Institut, siger ifølge Ritzau, at vaccinen næppe kommer til at blive at blive anvendt i Danmark.

- Det er selvfølgelig positivt, hvis de er nået så langt.

- Det er ikke ensbetydende med, at vaccinen ville blive godkendt i Europa og USA, fordi der er meget skrappe krav til godkendelsen af vacciner, siger han.

I starten af august sagde Ruslands sundhedsminister, Mikhail Murasjo, ifølge det russiske nyhedsbureau Ria, at man forberedte sig på at begynde at massevaccinere mod coronavirus i oktober.

Han oplyste, at lærere og læger ville være de første, der blev vaccineret. Han uddybede ikke yderligere omkring vaccinen.

Journalist i Rusland: Hvis den virker, er det en kæmpe sejr for Putin

Claus Borg Reinholdt, der er TV 2-journalist bosiddende i Rusland, understreger, at man skal holde oplysninger som denne ud i strakt arm, nĂĄr de kommer fra Rusland.

- Men når præsidenten selv går ud og siger, at vaccinen er klar, så vil jeg vurdere, at der bør være noget om det, ellers vil han fuldstændig tabe ansigt, hvis det ikke virker, siger han.

Han fortæller, at Rusland har kørt et lukket forløb omkring den mulige vaccine, som der kun drypvis er kommet nyheder frem om i medierne.

Claus Borg Reinholdt fortæller, at det er kommet frem, at vaccinen er blevet testet på soldater og civile. Og at meldingerne er, at der ikke er nogen bivirkninger. Desuden er det blevet meldt ud, at Putins datter havde 38 i feber dagen efter, hun fik den, og at feberen faldt igen næste dag.

- Rusland var langt fremme i at finde en vaccine mod ebola, og det er angiveligt den vaccine, de nu har bygget videre pĂĄ, som de siger virker, siger Claus Borg Reinholdt.

Hvis det viser sig, at vaccinen virker, er det en kæmpe sejr for Rusland, siger han.

- Det ville være en fjer i hatten på Putin. Det er en kæmpe pr-sejr for Rusland. Vi skal huske på, at der er sanktioner mod Rusland, og at mange verdensledere synes, at Rusland er en banditstat.

Flere eksperter har været skeptiske

Ifølge AP har flere eksperter tidligere sået tvivl om Ruslands beslutning om at registrere vaccinen, inden forsøgene i fase tre, der i normale tilfælde varer flere måneder og involverer tusindvis af mennesker.

Den amerikanske regerings toprĂĄdgiver pĂĄ sundhedsomrĂĄdet, Anthony Fauci, var forbeholden, da han i starten af august blev spurgt til sikkerheden ved vacciner, der er under udvikling i Rusland og Kina.

- Jeg håber, at kineserne og russerne rent faktisk tester vaccinen, inden de giver den til nogen, sagde han under en høring i USA's kongres.

- Påstande om at have en vaccine klar til distribution, inden man har testet, er efter min mening i bedste fald problematisk, tilføjede Fauci.