Hundredtusindvis af børn kan dø i "verdens værste humanitære katastrofe"
Coronasmitte oven i en sultkatastrofe og fem års borgerkrig kan koste hundredtusindvis af børn livet i Yemen.
I det borgerkrigshærgede Yemen er civilbefolkningen nu ramt af det, som eksperter kalder ’verdens værste humanitære katastrofe’.
To millioner børn er underernærede, og omkring 360.000 børn under fem år er ifølge FN i akut fare for at dø af sult.
Civilbefolkningen i det hårdt prøvede land er blevet ramt på mange fronter i løbet af dette år.
I forvejen havde 80 procent af befolkningen behov for humanitær hjælp efter fem års ødelæggende borgerkrig.
Men nu er situationen værre end nogensinde.
Krigshandlingerne er blusset op, coronasmitten har ramt befolkningen voldsomt, og samtidigt har coronakrisen betydet, at omverdenen har skåret ned på bistanden til Yemen.
FN advarer om, at landet, der i forvejen er ramt af epidemier af tuberkulose og andre smitsomme sygdomme og har et sammenbrudt sundhedssystem, kan blive ramt hårdere af coronasmitte end noget andet land i verden:
- Der kan ende med at dø flere af coronavirus, end der er døde af krigshandlinger, sygdomme og sult i de seneste fem år tilsammen, har FN sagt i en udtalelse.
Før coronakrisen var 13 millioner civile i det hårdt prøvede land afhængige af nødhjælp, men nu er der kun nødhjælp til otte millioner.
- Problemet er, at der er alt for mange, som vi ikke når ud til med hjælp. Enten fordi vi ikke har ressourcerne til det, eller fordi krigens parter ikke tillader det, siger generalsekretær i Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl, til TV 2.
Et af de 360.000 børn, der er i overhængende fare for at dø af sult, er femårige Salwa, som vi følger i indslaget ovenfor.
Hendes familie er på flugt fra borgerkrigen, og den afkræftede pige vejede 3,6 kilo, altså ikke mere end et nyfødt barn, da hun blev vejet på en lokal sundhedsklinik. På klinikken var der ikke plads til hende, så hun blev sendt hjem igen.
- Jeg har arbejdet i Yemen i mange år og har set mange frygtelige ting. Men det her er det værste, jeg har set. Verden har et enkelt valg: Enten genoptager man støtten til hjælpeprogrammerne og redder millioner af liv, eller man kan se på, mens landet styrter i afgrunden, siger FN’s chef for nødhjælpsoperationer Mark Lowcock.
Historien om fem års borgerkrig
Borgerkrigen i Yemen startede i 2014, da en udløber af ’det arabiske forår’ tvang landets leder gennem 33 år, Ali Abdullah Salah, fra magten.
Hans vicepræsident Abdrabbuh Hadi overtog præsidentposten, men det lykkedes ham aldrig at få kontrol over landet. Den shiamuslimske Houthi-bevægelse i det nordlige Yemen indledte et væbnet oprør, og fik kontrol med store dele af landet, inklusive hovedstaden Sanaa, mens præsident Hadi blev tvunget til at forlade landet.
I 2015 blandede en koalition af arabiske lande med nabolandet Saudi-Arabien i spidsen sig i borgerkrigen. Blandt andet fordi de sunnimuslimske arabiske lande frygtede, at Iran ville opnå for stor indflydelse i Yemen gennem militær og økonomisk støtte til de shiamuslimske trosfæller i Houthi-bevægelsen.
Borgerkrigen har været i gang siden, og er kun blevet mere kompliceret.
Mens Houthi-bevægelsen stadig sidder i hovedstaden Sanaa, har præsident Hadi med støtte fra Saudi-Arabien etableret sig med sin regering i havnebyen Aden.
På et tidspunkt blandede den tidligere præsident Salah sig i borgerkrigen som tredje part, og forsøgte i en alliance med houthierne at genvinde sin magt. Men den alliance brød sammen, og soldater fra Houthi-bevægelsen dræbte Salah i 2017.
Siden har andre grupper som Al-Qaeda og Islamisk Stat blandet sig i borgerkrigen og har erobret positioner i det sydlige Yemen.
Det blev kun endnu mere indviklet sidste år, da De Forenede Arabiske Emirater trak sig ud af den saudiarabisk ledede koalition og begyndte at støtte en ny part i borgerkrigen, Southern Transitional Council (STC), som det lykkedes at få kontrol med præsident Hadis midlertidige regeringsby Aden.
Våbenhvile i Stockholm
Sidste år indgik præsident Hadis tropper og houthierne en våbenhvile efter lange forhandlinger i den svenske hovedstad Stockholm. Våbenhvilen holdt dog kun til januar i år, hvor kampene brød ud igen.
Som et led i borgerkrigen har den saudiarabisk ledede koalition indført en blokade af Yemens havne for at forhindre, at houthierne kan modtage militær hjælp fra Iran.
Blokaden har imidlertid også betydet, at det er blevet svært for internationale nødhjælpsorganisationer at få nødhjælp ind i landet. Og de mange frontlinjer, der deler landet mellem de stridende militære grupper, gør det vanskeligt at få nødhjælpen fordelt til de egne af landet, hvor behovet er størst, siger Anders Ladekarl.
- Det er verdens største humanitære krise. Men det er også verdens største humanitære hjælpeorganisation, så der kommer hjælp frem. Vi har bare brug for dobbelt så meget hjælp.